Jeg glemmer altså ting. Samtidig med, at jeg husker ekstremt mange detaljer. Og ting fra for meget længe siden.

Men jeg glemmer større passager. Og det er altså ikke alkoholrelateret.

Hele ferier. Roskilde Festival. Perioder i min studietid. Fester. Hverdage.

Okay, det lyder alkoholrelateret. Men det er det altså ikke.

Jeg var på Roskilde i 2010, og jeg kan kun huske enkelte glimt. Vores familieferie i Thailand i 1999 er degraderet til enestående episoder. Og store dele af, hvad jeg egentlig har foretaget mig sammenhængende i løbet af dagene i min studietid er væk.

Til gengæld husker jeg alle detaljer fra min sprogrejse i 2000. Folks efternavne, adresser og vores “haha-sjove” omskrevne tekst til Brødrene Olsens sand (“Svøm i et løvfodsbadekar….så er du vældig rar”…ja, det var cirka der, vi var). Jeg kan huske alle karakterer og eksamensemner, stort set. Jeg kan huske folks tøj og andre gæsters navne fra charterferier som 8-årig. Stævneresultater. Hestenavne. TV-serier.

Det er mærkeligt.

Jeg tror, det hænger sammen med det der med, at der er visse ting, jeg simpelthen ikke opfatter. Altså som bare ikke blive registreret. Sådan noget med, om det er mørkt, hvornår der er nyheder og den slags, jeg talte om, som andre mennesker bare per definition ved eller er opmærksomme på.

Jeg er åbenbart indimellem sådan en, der bare er. Og ikke så meget mere end det.

Vi er fandeme mærkelige som mennesker. (Og ja, jeg antager, at jeg ikke er helt alene med den her).