Hvad fanden – er de ikke større? Det vidste jeg da godt. Jo jo, det vidste jeg da godt. Som om jeg ikke kender min Kvium.
Store er de ikke, hva’?
Hvor er ham med bananen på hovedet?
Jeg ved sgu da, han findes. Hvor er han?
Hvorfor synes folk, at Kvium er uhyggelig? Det er han jo ikke. Altså.
Der er sgu en, der ligner Løkke.
Hvad er der med folk, der tager deres børn med på museum og gør en dyd ud af at gøre dem dummere i stedet for at give dem lidt at leve af? Hvorfor skal det reduceres til ”Nej se, Mathilde, han har en sommerhat på – sådan en har du også” og ”Ej, fnis, se, ham der har en grisetryne”? Børn er sgu da fulde af fantasi og ser garanteret meget mere end deres voksne, der render rundt og mangler hvide blodlegemer i en triviel hverdag, hvor højdepunktet er Barnaby og mayo på makrellen (no pun intended). Så lad dem dog. Eller hold i det mindste kæft, når jeg er i nærheden, så jeg kan få lov at drømme og fortolke og tænke og nyde i fred.
Nå. Godt så. Jeg skrider ned og køber alle postkortene.
februar 5, 2015
Haha, åh – det er vist ikke bare mig, Her lidt af mine tanker fra smutturen til Kvium:
Nårh ja – han er da meget dygtig, er han ikke?
Ligner lidt E.T, ham der. Eller er det en hende?
Ok. Et spejlæg på hovedet. Er det nu sjovt?
.. Eller ironisk?
.. Eller kunstnerisk?
.. Det er da hvertfald ikke provokerende, som ellers er så smart at være?
.. Hm.. Er de ikke en kende ens, de billeder?
.. Jo de er.. * går ti meter mere”.. Ej com’ on.. RYST POSEN KVIUM”
Ah, pjat – de var da meget fine, og han er da bestemt dygtig og har ramt en åre og alt det der. Men SÅ vildt, var det vist heller ikke. Eller også er jeg bare ikke finkulturel nok. Det er nok mest sandssynligt.
– Anne
februar 8, 2015
Jeg forstår dig hundrede procent. Er vist bare meget begejstret for Kvium, så er virkelig let at begejstre og formår hverken at være konstruktiv, reflekterende eller kritisk. Elsker bare alt mærkeligt. Så nem er jeg :-)