Hvad skal vi med drøbelen?
Altså den der kødklokke, der hænger bagerst i munden. Hvad er den til for?
Sjovt nok, er der ikke rigtig enighed. Nogle mener, det er et levn fra fortiden, da vi drak med hovedet nedad. Men da øvrige pattedyr ikke har den, får det andre til at afvise den historie.
Men noget kan den da:
1. Den hjælper til med at lukke for luftrøret og næsesvælget, så maden ikke kommer på afveje.
2. Den styrer vores ord og lyde.
Men det er vel ikke rigtig et retorisk korrekt svar på, hvad vi skal med den. For jo, det skal vi selvfølgelig, men ordene og lydene er jo kommet efter drøbelen. Så de er blevet sådan, fordi vi havde den. Vi har den ikke, fordi vi skal kunne sige dem. Anyway.
Andre spændende drøbel-skills:
3. Få os til at snorke som ind i helvede.
4. Måske være den, der gør, at nogen kan lave vibrato med stemmen.
5. Måske også være en lille hjælper, når det kommer til at fjerne spyt fra munden.
6. Helt sikkert en hjælp, hvis man gerne vil kaste op på kommando.
Bonusdrøbelinfo:
På engelsk hedder den uvula efter uva på latin, som betyder vindrue.
Den består af væv, men har sin egen muskel, så den kan ændre form.
Uofficiel stavemåde er ‘drøvel’
Kommer af det gamle danske drypæl, som er diminutiv af dråbe.
kilde: skabelse.dk og sundhedslex.dk
edit 3/2: vindrue, ikke vindue!
februar 3, 2015
Åh, drøvlen. Dejligt. Men jeg tænkte på, om det måske ikke er “vindrue” i stedet for “vindue”, selvom det vel godt kan være et vindue til.. resten af kroppen..?
februar 3, 2015
Ha, jeg er flad af grin. Har jeg skrevet vindue? Det ville fandeme været mærkeligt. Så er det i hvert fald sådan et tagvindue i en skråvæg. Men jo, vindrue, for f**’s sake altså :-) Må lige ind og rette.