Viagra

er faktisk en anelse anstrengt over…

onsdag, juli 12, 2017 3 0

…at Cuba Gooding Jr. A L T I D skal græde som en pisket i samtlige film.

…at jeg har set Handmaid’s Tale færdig for længst, kun mangler et afsnit af The People vs. O.J. Simpson (fordi den er god) og et afsnit af sæson fem af Prison Break (ikke fordi den er god (for det er den ikke), men fordi jeg aldrig rigtig kan slippe den).

…at jeg lige lavede en parentes inden i en parentes.

…at den der cigaretemoji skal være gemt væk allerlængst væk i emojierne.

…at der aldrig står en tøjcontainer der, hvor man regner med, og at de der tøjcontaineroversigter aldrig er opdaterede og/eller virker. Hvis man gerne vil donere 20 kg tøj, burde det i det mindst gøres let for en.

…at jeg ikke kan finde svar på, hvorfor man taler om at “blive en haj” til noget.

…at jeg altid selv bliver utrolig utålmodig, når jeg skriver i hånden, så jeg kommer til at skrive længere frem, end min hånd kan følge med til, og så ender jeg med at hoppe bogstaver over, så jeg må tilbage og rette, og det tager dobbelt så lang tid. N’ sync not so much.

man kan da godt blive lidt anstrengt over, at …

søndag, januar 8, 2017 4 0

giphy

bloglovins eget indhold efterhånden udgør 80 procent af ens feed

det i øvrigt også looper indlæggene, så man aldrig når til bunden

man ikke kan indstille sin telefon til gå i dvale, uden at den også låser

skomagere nu også skal have så meget faglig stolthed (undskyld!), at de ikke gider lave ens støvler, fordi de ikke tror, det bliver pænt – når jeg nu sværger, at jeg er ligeglad, så længe det virker

alle nu skal fortælle på Facebook, hvor mange kilometer ud af hvor mange de nu har løbet/gået

man først bestiller pizza, når man virkelig er åndssvagt sulten

der findes strømper med tæer i.