Viagra

4 svar på “Hvordan er det så at være gift?”

onsdag, marts 22, 2017 0 0

For shit, det bliver man spurgt om meget. Og det er også helt ok, for jeg vil sgu gerne snakke om det – i hvert fald brylluppet. Det kan jeg snakke om i evigheder. Men det er som om, alle lige har fået et skud onkelhumor, når de skal reagere på det der giftermål, for hvordan er det så at være gift….jaaah, det er svært at svare på og let at svare på og på én gang alle disse fire svar:

  1. Fuldstændig ligesom ikke at være det. Bortset fra, at alle dem, der før kaldte mig frøken (det vil sige udvalgte veninder plus chef) nu skal sige fru, og bortset fra, at folk kommenterer på, når man siger “min kæreste” – selvom han jo altså stadig er min kæreste, selvom han også min mand. Eller husbond.
  2. Fuldstændig ligesom ikke at være det. Bare med en kæmpefantastisk stor fest i bagagen. En fest, hvor alt blev nøjagtig, som det skulle. En fest, jeg husker hver en detalje af. En fest med tårer af sorg og af glæde på den måde, man aldrig oplever igen. En fest, hvor dem, der betyder noget for en, fik lov at sige det og vise det. En fest, hvor alle dine udvalgte venner, alle dem, du kan lide for noget, og som betyder noget, dansede med hinanden, talte med hinanden, sloges om den sidste hotter med hinanden, havde vores livs fest med os.
  3. Overhovedet ikke som ikke at være det. Fordi en helt masse, som jeg slet ikke vidste havde behov for at falde på plads, faldt på plads, fordi en ro, jeg ikke troede, jeg behøvede, indfandt sig, og fordi intet alligevel var ændret.
  4. Skiderart. Fordi det er frigjort af alle principper og forventninger, fordi det er det mest private mig og min tosomhed krænget ud i én lang dag og alle de dage, der følger efter, og fordi det bare er.

i dag har vi et halvts års bryllupsdag

mandag, januar 30, 2017 5 0

… og det fejrer vi ved, at jeg tager på arbejde og til Outlaw Tingbjerg for at spille fodbold, indtil jeg begynde at klage over at være gammel, mens min mand skal se noget form for wrestlingfinale til langt ud på natten.

Uhlala. #romancegoals

Men hey, nu er det på bloggen og hermed noteret med et anerkendende nik.

utroligt sjove venner og polterrøgslør

fredag, maj 13, 2016 2 0

IMG_0070 kopi

IMG_0067

IMG_0069

IMG_0068

IMG_0071

(Nu er det jo ikke, fordi jeg på nogen måde er anonym, men I behøver jo ikke kende alle minde kaldenavne…!)

I løbet af tyve minutter væltede de her beskeder ind fra fem forskellige veninder i går. Skidesjove, tror de, de er, når de sidder dér i deres hemmelige Facebookgruppe og griner af, hvor sjovt de synes, det er, at jeg ikke bryder mig spor om alt den magt, de har, og at jeg ikke har kontrol over det med den dersens polterabend, og at jeg fandeme nærmest ikke tør sætte vasketøj over i weekenderne af frygt for, at der lige pludselig står en flok på dørtrinnet. Ja, ja, skidesjove er de med deres røgslør (eller falske røgslør, er det vel). Haha. De fik allesammen et:

bb730e659b9ef103b0ba269dcdd834ce62d4d245102ca19ef2eec12a2377e2dc

Og en gringrædende smiley.

Nogle endog en mere sofistikeret variation med kombinationer á la:

IMG_0070

Ja, ja. Jeg har tænkt mig at holde dem allesammen op på det før eller siden!

Ellers gik dagen i går med gode ting som…

  • morgentræning…ja, who the fuck should’ve thought…ikke mig, men det fungerer sgu ret godt…også selvom vi dør af grin det meste af tiden, fordi nogen er virkelig dårlig til at styre sine krop.
  • en Cocio…fordi det må man godt efter træning, har jeg ladet mig fortælle…og det behøver man altså ikke sige to gange.
  • frisørtid med hjemmelavet saft og stor, fin gul labrador ved siden, der logrede med halen, hver gang jeg flyttede mig bare en smule i stolen. Årh, men altså.
  • et request fra fortiden om at deltage i noget polterabendvideo…det er sgu da hyggeligt den slags altså.
  • burger og rosé og varmelamper og smøger på Taxa. Nu var der jo sol. Og torsdag.

Når man sgu da bare gerne vil have noget hvidt…

torsdag, maj 12, 2016 4 0

IMG_0035

Et bryllup skal holdes. I Reservatet. Altså Nordjylland. Hvilket er fantastisk. Helt fantastisk.

Men. Når man nu er i gang, sker der det, at der er nogle ting, man gerne vil have på sin måde. Nogle ting, man forestiller sig. Ser for sig. Og der sætter udvalget i Reservatet altså bare nogle begrænsninger. Alle fordomme bliver til virkelighed. Æstetikkens højborg folder sig ud.

Her er fx nogenlunde, hvad jeg forestiller mig:

  • Et hvidt enkelt telt
  • Et flot stort lyst trægulv
  • Hvide stole, helst skalstole (altså ikke Wegner for fa’n…bare Biva eller så’n)
  • Pæne hvide havestole til haven
  • Enkle højborde, der ikke gør meget væsen af sig
  • Hvide, ensfarvede duge
  • Hvide, ensfarvede servietter
  • Hvide, enkle tallerkner
  • Enkelt bestik og service generelt
  • Diskrete lysestager, vaser og den slags

Her er nogenlunde, hvad jeg kan få:

  • Telt med røde striber. Eller sorte. Eller store reklamer.
  • Plasticgulv. Forklædt som marmor. Yes.
  • Sorte aulastole i plastic, eventuelt med rød hynde, eller “banquet”-stol, der mest minder om noget, man sidder på færgen mellem Aarhus og Odden. Eller guldstol med rødt velourbetræk.
  • Klapstole, man ikke kan sidde på, eller havestole, der braser sammen + minder om en stor campingfest.
  • Højbord med et stel, der ligner en reservedel fra en rollator.
  • Hvid dug med små fikse, glinsende mønstre. Eventuelt med multifarvet løber.
  • Hvide servietter med små fikse, glinsende mønstre. Eller limegrønne. Eller røde. Eller med kronhjort.
  • Tallerkner med så meget schwung, at selv Biedermeier ville bede dem om at slappe af.
  • Kandelabre på tre meter (“så man kan kigge under”) med opsats på toppen til blomster, hvor den katolske kirke nok havde sagt stop.
  • Gyldent bestik, enorme gyldne dækketallerkner, limegrønne kaffekander, krummelurlige sovsekander og glasvaser pustet af den lokale glaspusterklub.

Det er godt, det er kærligheden, det handler om. Jo. Igås.

Jeg brugte weekenden på…

onsdag, maj 11, 2016 5 0

IMG_0049

…at lave snobrød (hold kæft, hvor smager det egentlig godt)

…at spise kæmpeis med Tophat-is, Dumle-is og Københavnerstang-guf

…at snakke med en præst om vikinger og landsbyklasser med otte Jehovas Vidner, en, der skal gå om, og én konfirmand

…at plukke tulipaner på en mark lands landevejen (lovligt, bevares) og holde dem i hånden hele vejen gennem to lufthavne og en flyver som en anden (meget lang) brudebuketsgang

…spise muslinger, pil-selv-rejemader, stjerneskud og alt muligt andet godt fra havet

…sidde i solen og lave absolut ingenting…ud over at konstatere, hvor pissevarmt der var

…prøvesmage dessertvine og konstatere, jeg bare synes, det er et åndssvagt koncept, som jeg ikke kan arbejde med
…køre rundt til teltudlejere og konstatere, at Reservatet bare aldrig bliver æstetikkens højborg (mere om det senere)…sige hej til to dådyr, en hare, to musvåger og en hugorm (okay, den sidste så jeg ikke selv) – hurra for landet…spille minigolf og lammetæve min 7-årige niece uden kvaler…sagde selvfølgelig til mig selv, at det var med vilje, jeg var dårlig på nogle af banerne, for at hun ikke skulle blive ked af det…og det var det også….!…grinet af min anden niece på 3, der konsekvent sætter armene i siden og siger “seriØst” eller “det skal du så ikke lige blande dig i” eller beder en om lige at sætte noget musik på, når hun fiser rundt på torvet i Blokhus (ehm….har sgu ikke lige den der “dududu” ved hånden….)…følt med min far, der bare ikke synes, det er fedt, når vi andre pludselig får en idé om at tømme hele badeværelset og skrotte det hele for at købe nyt…det var næsten som et Skrot til Slot-afsnit, hvor han forsøgte at bære ting ind fra traileren igen….

10 sandheder om at finde sko til bryllup

mandag, maj 2, 2016 0 0

Brudeskoe_rk1

Brudesko_rk2

Brudesko_rk3

Brudesko_rk4ny

  1. Der findes usandsynligt meget grimt, kødfarvet, similistensbesat, satinbåndsindrullet fodtøj med 47 centimeter hæl derude.
  2. Hvis man bruger Pinterest, går der USA i den, og så kan man lige tredoble det shiny kødfarvede og de glimtende elementer.
  3. Omvendt er det en ret let måde at indsnævre feltet på, når man ikke vil have åben tå, glimtende sten, hvide eller kødfarvede sko, synlig plateau foran eller en hæl på over cirka seks centimeter. Og ja, jeg ved jo godt, at man bliver meget pænere af højde…men jeg er også bare realistisk og vil helst ikke vride om op ad kirkegulvet, synke helt ned i græsplænen eller bare have så ondt, at det svier i øjnene efter ti minutter.
  4. Problemet er bare, at det – især sidstnævnte – resulterer i et temmelig begrænset udvalg af sko. Og ud af dem koster langt størstedelen cirka det samme som et bryllup. Agtigt. Eller også er der noget andet galt.
  5. Lyse sko er ikke bare lyse sko. Det er beige, nude, grå, creme, light grey, sandfarvet og muligvis også en snert af gul. Og de kommer i ruskind, shiny halløj, læder, plastic, en eller anden form for kunststof, flet, hør og materialer, jeg aldrig før har set, og som jeg ikke ved, hvordan jeg skal forholde mig til.
  6. En god sjat kan barberes væk, når man lige har tjekket sin egen egentlige hudfarve ud, som er væsentlig mere ligfarvet end dem, der sporter stilletter på Pinterest, Insta og den slags steder. Kan jeg eventuelt få et overordnet filter på mit bryllup?
  7. Lige så snart man beder om en hæl, der ikke er mere end seks centimeter – altså ikke decideret kitten heel, men bare noget, man kan fucking gå i mere end 30 sekunder – så går designere automatisk ud fra, at man også er tudsegammel/kikset/helst bare vil være grim. For så er det som om, at designet sgu også bare bliver grimt, og man ligner en, der skal til banko og har læg i nederdelen, og hvis strømper løber.
  8. Man skal ikke sige ja til Illum-ekspedient, der gerne vil komme med et “andet lignende bud”, mens man sidder og prøver noget skoværk med tre centimeters bred (guld!)hæl, for så kommer hun med 48 centimeters støvletsandal med åben tå, der skal bindes op ad benet.
  9. Til sidst sidder man med
  10. Man, eller jeg i hvert fald, ender simpelthen med at finde et par sko på et marked. Hos en tangodame. Yes. Who should’ve thought. Jeg får ruskind OG shine, jeg får lys, men ikke kød og ikke hvid, jeg får lukket tå, OG OG OG jeg får højde. Men hey, det ville du jo ikke have? Nej, men tangodame har lovet, hun har svoret, at man godt kan få højde, når man vælger sko lavet til dans. Så har de nemlig puttet en masse dejligdom af blødhed og bounce og pudeværk ned til forfoden, hvor det jo er, det gør naller. Og så bliver alt godt. I hvert fald indtil midnat, hvor jeg alligevel har tænkt mig at skifte til sneaks. HURRA for tango.

IMG_9963