Viagra

de seneste dage har jeg…

onsdag, maj 24, 2017 2 0

…drukket rosé i solen

…brugt for mange minutter i XL Byg på at købe en dims til en højtryksspuler, fordi vi på arbejde er i færd ved at lave en artikel om at smadre nogle kameraer

…fået skæld ud af en hockeydad  – også i forbindelse med Projekt Smadr Kamera, som i denne ombæring indebar et kamera, en landrover og en motorcrossbane, hvor vi måske ikke lige skulle have kørt

…givet is til motorcrossbørnene som undskyldning

…grædt, snakket og mindet og plantet en blomst for min far, som jeg nu har savnet i et helt uforståeligt år

…forsøgt at lære min mor at høre podcasts

…kælet for hundehvalpe…arhmen, does it ever get old?

…haft det svære valg mellem jägerschnitzel og stjerneskud på Futten i Blokhus (hvor ovenstående billede er fra)

…spist vafler på Proviant i Randersgade

…raset indvendig over folks kutur, når det kommer til at stige på og af et fly

…set Matador og kommenteret på Hr. Schwanns tænder

…pakket en taske til Berlin, hvor de lover 20 grader de næste to dage. Ses.

 

på det sidste har jeg…

mandag, maj 15, 2017 2 0

…spist god mad på Väkst og et meget undrende (og egentlig også lidt uhøfligt blik) fra tjeneren, da jeg bad om den lyseste hvidvin, de havde.

…konstateret, at tjeneren absolut ikke fattede den simple besked, da hun kom med en grøn flaske (hvor man jo ikke kan se farven) og hældte en tisgul vin op. Men den smagte nu meget godt.

…set Ghita Nørbys afskedsforestilling sammen med en flok af pænt meget ældre mennesker. Det er en rigtig god forestilling, og bortset fra at der var 400 grader i salen, hvilket udfordrede øjenlågene lidt, så blev jeg både underholdt og klogere – var fx ikke rigtig klar over, at Sarah Bernhard var en skuespillerinde…there I said it. Altså jeg troede selvfølgelig ikke, hun bare var en kage. Men jeg havde bare ikke lige taget stilling til, hvem hun så var.

…fået højdeskræk på Bakken, så jeg sad helt stiv og bleg i en form for flyvemaskine, som var…ja, faktisk ikke spor langt oppe….

…konstateret, at når Bakken skriver “italiensk is”, er det i virkeligheden Dumle-is, Lion-is, Superflyer-is og den slags. Lige noget for en pige som mig, som man siger!

endnu en gang hilst på Misse Møghe og Oberst Hackel. Arhmen, det er sgu da lidt hyggeligt.

…endnu engang været lige lovlige tidsoptimistisk og troet, at jeg bare lige kunne svinge over på Hovedbanen et kvarters tid, før jeg skulle være et sted i Nordsjælland. Det kan man ikke. Slet ikke.

…gået og været jævnt irriteret over en fyr, som gik rundt i Meny og instruerede en kæreste eller ven i, hvordan man googlede Gus Hansen (sagt på godt amerikansk) rigtigt…troede jeg….indtil jeg ved kassen konstaterede, at det faktisk var Gus Hansen….med armene fulde af kartofler og en MacBook, der altsammen røg i cykelkurven…pænt mærkeligt.

…fundet de små røde kakaoer i Meny…hurrraaaa.

…set Eurovision og haft en fest på Twitter. Det er evigt underholdende. Jeg kunne i øvrigt godt lide vinderen. Og Belgien. For the record.

…bedt min mand om at stoppe med at jodle hele morgenen. Han havde også set Melodunten.

på det seneste har jeg…

onsdag, december 21, 2016 0 0

20dec

…også set Star Wars. Som resten af blogland. Men det giver jo mega meget mening at invitere dem. Altså dem, der skal have forklaret, hvad det går ud på. I stedet for at invitere mig. Der har både i R2 og BB-8 i husholdningen. Bare fordi de har et par tusind flere følgere end mig. Det er lidt ligesom ikke at invitere Miriam til Bridget-premiere. Vent…det gjorde de heller ikke. Få jer nogle nye pr-bureauer. Allesammen.
PS. Den er god. Jeg elsker (også) K-2SO. Jeg savner den sorte R2, der var annonceret.

…fået en snotkludeboks med Star Wars af min nisse. Fulgt op af otte pakker Kleenex. Tror, min nisse er træt af, at jeg nyser og snøfter hele tiden.

…haft tømmermænd. Igen. Ja. På den der måde.

…holdt julefrokost og sunget til Daniel Bedingfield og set en rokokopude (som i øvrigt var en pakkelegsgave – any takers?) blive sparket tværs gennem to stuer og ryddet det meste af et ti-mandsbord inklusive 60.000 glas og 800 liter øl og snaps. Nårh ja, og så selvfølgelig forsøgt at rydde lortet op i min brandert og derfor trådt glasskår op i foden, konstateret, vi ikke ejer et plaster, og brugt resten af aftenen med en fødselsdagsserviet tapet om foden.

…været på altid-fabelagtig Eiffel Bar på Christianshavn. Forinden væddede jeg med min kammerat om, om bartenderne var i hvide skjorter og armelastikker (haha, arme-lastikker) eller i læderveste. Jeg holdt på det sidste. Gratis øl til mig.

…set udstillingen the Danish Chair på Designmuseum Danmark og haft lyst til at investere i klassisk dansk design (der skal nok alligevel gå en del år, før min grønne velour Gubi-stol kommer på sådan en udstilling). Indtil jeg fandt ud af, at den, jeg bedst kunne lide (denne her), gik for 80.ooo sidst. Vi ser lige på det næste måned, ikke.

…forsøgt at få dansk julemad en fredag aften i København. Ligesom 80.000 andre. Ha.

…været i rutsjebanen i Tivoli. Jeg elskerelskerelsker det. Også selvom det var lige ved at katalysere en omgang re-tømmermænd.

…været på LouLou. Som er Bo Bechs nyeste påfund, og som var en bryllupsgave. Det var god, men meget mad. Aaaalt for meget mad. Så jeg gik en lille smule i koma, da vitello tonnato viste sig at være en rockerstor tunsteak oven på kalvekæber. Vi stjal i øvrigt servietterne. På ned-i-tasken-måden. Men ikke hvis nogen spørger.

…været på Jernbanerestauranten (den lige over for Hovedbanen – med alt julepynten). Nogen havde bildt mig ind, det var et fælt turiststed. Men men men det er jo fantastisk. Med tog, røg og øl. Og haha-regler på toilettet.