• hjernedødt irriterende reklamer fra lendo.dk med mand, der “lider af primus optimus” – stop, blev der sagt.
• de tre muslingeskaller i Demolition Man
• fugle med arme… det er sjovt
• radio soooooft… som vores transistor i kolonihaven står på – sjældent er der loopet så meget Daniel Bedingfield, Christopher og Savage Garden på så kort tid
• Christophers ansigtsudtryk, da jeg mødte ham for nylig på løbetur (hans, ikke min) – det var et af de øjeblikke, hvor man kigger for længe for at komme i tanke om, hvor det nu er, man kender personen fra
• “no keyword provided”, som er det Google Analytics siger til mig, når jeg forsøger at finde ud af, hvad I har søgt på for at finde mig, så jeg kan lave flere #omvejes veje er uransagelige – og jeg oooorker nærmest ikke finder ud af, hvor man pludselig ikke må vide det 🙄
• min (nye) syvendedagsadventist-fysioterapeuts ansigtsudtryk (som jeg dog af gode grunde ikke kunne se), da han blottede min lænd på briksen og blev mødt af en tatoveret djævel (20-årige mig siger undskyld – pænt af dig, du ikke fortalte mig, at mine smerter var selvforskyldt)

Læs den sidste omgang af #på hjernen (der havde lidt et rodet format tidligere).

• sekretærtype, der belærer en om, at man altså nok lige skal starte på at lytte til sin telefonsvarer, for det er jo altså der, at lægen siger noget til en – big fat NO! Hvem lytter overhovedet til sin telefonsvarer?

• folk, der råber af en, når man går den forkerte vej rundt om søerne – stop nu den skide ensretning!

• folk, der med fråde om munden, i farverigt grillantræk og med krampagtige socialtics, der bare stadig ikke kan klare at identificere sig som “en af dem, der ikke krammer”, bedyrer, at der altså ikke er noget Corona i den her del af landet.

• folk i kø langt ud på gaden til Bronuts. For helvede altså. Håber, ingen turister fatter, hvad det er, der sker på Vesterbrogade.

• folk, der bruger “OK boomer” forkert eller bare er for gamle til det.

• folk, der ikke lide af høfeber (snøft).

• folk, der vil have mål, billeder på og 700 andre ting, når de skal købe en 4000 kroner-jakke til en halvtredser.

• folk med sorte studenterhuer… altså det er flot, bevares, med fem A-niveau-fag (er det ikke sådan, det er?!). Men der er jo sorte huer allevegne? Er det i virkeligheden bare, fordi nogen synes, de er pænere?
  Og don’t get me started om alle de andre skøre huer. Jeg skal sgu snart bede om en hue for at stå op om morgenen. Det er faktisk en større præstation pt. end at blive student.

Fik du læst om andre folk, som er pisseirriterende, og som man elsker at hade?

Hvorfor hedder det Jylland, Sjælland og Fyn?

Jylland
Well, det er lidt fesent, for egentlig ved man bare, det betyder jydernes land. Jyder kommer muligvis af et gammelt ord for mænd.
Fun fact: Helt tilbage på oldengelsk Jylland det Gotland.

Sjælland
Sjæl referer enten til sæler eller til ordet sial, som betyder fure. Altså enten landet/området med sæler eller med furer.

Fyn
Det kommer fra ordet føn, som betyder dun eller fnug og er beslægtet med “at fyge”. Altså er det muligvis en reference til et vindomsust område.

Bornholm
Enten er det første led en afledning af borg, nemlig Borggrund, som øen oprindeligt blot hed, eller også af burgunder, som er en stammebetegnelse. Holm er, som vi kender det, nemlig en lille ø. Altså er det øen med borge (som dengang betød bakker) eller med burgundere.

Lolland
Lå betyder en rende ved kysten, og Låland, eller senere Lolland, er altså stedet med render ved kysten.
Fun fact: Den latinske betegnelse for Lolland er Lalandia, hvis nogen skulle tro, at navnet på badelandet bare var et sjovt ordspil.

Falster
En bøjning af et udsagnsord, der enten betyder at folde eller at skjule. Uden det helt forklarer stedangivelsen.

kilde: kristeligt dagblad

• at drikke min kaffe færdig. Der står halve kaffekopper (og kander) overalt.

• at rede mit hår bagpå. Men som min venindes datter siger: Det er jo alligevel kun andre, der kan se det.

• at lade min computer op (så lad os se, hvor mange punkter jeg når).

• at forstå den nye ferielovgivning (i dette liv).

• at komme i tøjet, før der kommer håndværkere (nåmen, hej, kom da bare ind)

• at hente alle de pakker, jeg bestiller hele tiden, når jeg endelig har to sekunder alene (hvis ammeshopping er et fænomen, så er “baby sover”-shopping vist også).

• at pudse vinduer. Eller få andre til det. De er omtrent en halv kvadratmindre af en form for løbesod.

• at tage backup af… alting?!

• at forholde mig til, om jeg skal opsige fitnessmedlemsskab eller måske bare lette røven.

• at tage stilling til pension, aktier, forsikringer og andet, der føles som noget, der står på de lyserøde sider i Børsen (gab).

• at se følgende tv-serier færdige (måske nærmere “formår”): Mad Men (jeg kedede mig), Stranger Things sæson 3 (elskede ellers den serie, men nej), Papirhuset (gik bare i stå), Breaking Bad (prøvede virkelig), nyeste sæson af Homeland (øv, var ellers glad for din), Black Mirror, West World og alle dem, jeg har glemt.

• at acceptere, at en kaffe på størrelse med et shot (☝️) koster 38 kroner. Altså jeg elsker København. Men det er jo fandeme bare kaffe.

• at forstå, hvad det er for en tilgang/tanke/strategi, Hjerteforeningen har gang i 🤷‍♀️

• at undgå at blive skideirriteret over, at ingen længere gider at spørge, om noget er stavet rigtigt. INGEN. Fødevareproducenter, kommunale vejskiltsproducenter, offentlige instanser… ingen. Gad vide, om man faktisk kunne skabe en stribe jobs, hvis man bare gad bruge folk til det, de kan – i stedet for selv at tro, man kan.
  Og P.S. Til alle med Corona-skilte: Det hedder “ad gangen”.
  Nå, men vi siger hej hej til hende den sure.

Copied
En af de apps, man ikke vidste, man manglede. Copied er bare en udklipsholder, og jeg har fx min lidt lange adresse stående der, en bunke faste hashtags til min for-hyggens-skyld-bolig-profil @ogandredigte og forskellige ting, jeg ofte skriver igen og igen. Nemmere end i noter, da det bare kræver et enkelt swipe for at kopiere. Find den her.

Skohorn
Det er oldschool, og man tænker, der er overflødigt, men det er jo så rart. Jeg bliver lidt glad, hver gang jeg husker at bruge det. Og er man preggers, er det et absolut must.

En pose og noget tungt
Hvis man – som jeg – er vild med koldskål og NATURLIGVIS er typen, der knuser sine kammerjunkere (og makroner, for det putter jeg også i – modsat min mand, der putter guf i), men virkelig ikke kan udstå at få klammo fingre, så er en plasticpose og noget tungt vejen frem (lyder lidt som vejen frem i et fængsel dog). Det virker uendeligt simpelt, og alligevel har jeg først fået idéen her 36 år inde i mit liv.

Magter man ikke at finde pose og hammer frem, så faldt jeg også over et gammelt tirsdagstip hos Sarah her.

at jeg har samlet nogle af mine føljetoner som kategorier i højre side? Og der kommer flere løbende.

Ikke alle serier har været lige konsekvente, og enkelte overlapper måske lidt, men det er en god måde at kigge tilbage i gamle indlæg på, hvis man får lyst til det. Og det synes jeg, man skulle, for jeg synes egentlig, jeg var sjovere og skarpere tidligere. Ha.

Lige nu finder du:

# 4 links jeg har klikket på for nylig
Ikke så mange indlæg endnu, men her finder du lidt løst og fast om, hvad jeg har overspringshandlet med på internettet for nylig.

#brudstykker
En gammel kategori, som jeg ikke dyrker så meget mere, men måske kommer den igen. Det er lidt et miskmask, men ja, egentlig bare små brudstykker af oplevelser, med eller uden pointer, et øjebliksbillede, der fortjente at komme på skrift.

#folk
Fordi folk! Folk er fantastiske, forfærdelige, finurlige. Og pissegode blog-/anger management-emner.

#googling
Hvad har jeg googlet på det sidste.

#når jeg bliver konge
Så kommer der nye boller på suppen, og det skal være de ting, jeg oplister her.

#savner lidt
Push Pop, retning i livet, Palladium, en mæcen. Der er mange ting, man kan gå og savne.

#alt det andet
Well. Ikke rigtig en kategori, men den kommer automatisk med og hedder noget så røvsygt som “ukategoriseret”. Så nu hedder den “alt det andet” i stedet.

#triviatirsdag
Spørgsmål og svar på noget alt det, man kan gå og undre sig over i hverdagen. Fx hvorfor det hedder halvtreds, kæphøj og ædedolk.

Jeg har i øvrigt også lagt en arkiv-widget op, hvis man er mere til måneder og årstal.

Hvordan har politiet fået de mange øgenavne, som er så langt fra ordet “politi”?

Strisser:
Slangudtrykket skulle være opstået på Christianshavn og er første gang registreret i 1907 som “stridser” eller “strikser”. Det giver jo mening, tænker man – politiet er strikse. Men nej, det er ikke den slags striks. Det kommer fra det schweizertyske strizi, som nærmere betyder vagabond eller dumrian – afledt af strizen, der betyder stjæle eller strejfe omkring.

Altså i virkeligheden lidt det modsatte af politiet. Og det giver ikke så meget mening. Men måske lidt mere mening, hvis man først lige læser om ordet strømer.

Strømer:
Igen skal vi se mod det tyske, og igen er det et ord, der betyder drønnert, vagabond, laban og lignende.

Det vil sige, at det altså betyder nærmest det samme som strisser. Formentlig skal begge dele opfattes som en fornærmelse. Altså et skældsord, som måske især er taget til under konfrontationerne under ungdomsoprøret i slut-tresserne.

I dag er det jo lidt mere uskyldigt, omend det godt kan klinge lidt stenbrosk. Nårh ja, og så har vi da også hele to tv-serier, der har været med til at gøre det populært – Strisser på Samsø og Een gang strømer.

Panser:
Denne gang rykker vi længere syd på, nemlig mod Italien, hvor man har pancia – og det latinske pantex, som betyder mave. Panciera betyder beskyttelse af maven.

Og det ord kender vi jo – altså panser. Som en slags rustning.

Koblingen kommer måske fra sammenstød med politiet tilbage i 1890’erne, hvor de stillede op i panser og med skjold mod arbejdsløse og demonstranter.

Her findes der også en tv-reference, nemlig den danske film Panserbasse fra 1936, der måske blødte lidt op for udtrykket.

Kilde: Kristeligt Dagblad, ODS

Læs også de øvrige triviatirsdage om blandt andet arme riddere, onsdagssnegle og karbonader

Der er nogle ting, der udløser de helt store voksenpoint. Eller sådan føler jeg det i hvert fald. At køre i bil med sit barn alene er en af dem. For nogle hverdagskost og piece of cake, uden tvivl, men jeg synes, det er meget mor-agtigt, meget ansvarligt og meget voksent.

Men det gjorde jeg så i lørdags. Bare mig og min baby. Og jeg er virkelig glad for, der ikke findes lydoptagelser fra indersiden af den bil. Vi kørte til et større shoppingcenter. Ligesom cirka 4000 andre. Fuck me, anden omgang voksenpoint – at finde en p-plads og rent faktisk parkere på den med ganske få cm til hver side. Ikke min yndlingsbeskæftigelse. Heldigvis var der ingen, der dyttede ihærdigt bag mig, så jeg kunne roligt bruge de tre forsøg, der skulle til!

Baby først i bæresele og siden i indkøbsvogn (også virkelig voksen ting at gøre), medbragte net under armen (igen – topansvarligt), handle handle handle, det pisser ned, af sted med os.

Ingen ridser, ingen dyt, alt er godt. Føler mig som den vildeste supermom. Og så opdager jeg noget, der sidder og flaprer mod ruden. Så har jeg fandenfuckme for første gang i mit liv fået en p-bøde. Fordi jeg så alligevel ikke er voksen nok til at vide, at man skal stille sin skide p-skive sådan et sted. På 700 kr. Seriøst 7-0-0 kroner. 700 kroner for at slentre rundt og konstatere, at jeg har GLEMT noget. Ikke været i ond tro. Ikke udnyttet systemet. Ikke stjålet fra de handicappede. Ikke gjort skade på andre. Bare glemt at knipse til en lille pil af pap. Kan faktisk godt forstå, at Linse får lyst til tæve nogle p-vagter indimellem. Altså, det siger jeg ikke er ok, men kan godt forstå, hun får LYST, iggå.

Nå, men det er da gedigne voksenpoint med sådan en bøde i hvert fald. Hvis man skal sige noget.
Røvbananer.

Folk, der gerne vil diagnosticere dig.

Folk, der siger “jeg er ikke racist, men…”

Folk, der arbejder i servicefag og ikke kan hverken yde service eller smile.

Folk, der siger “tak for dansen”, når man ikke kan finde ud af, hvilket vej man skal gå rundt om hinanden.

Folk, der tager fejl af din babys køn og nærmest bliver forurettet, når man helt neutralt – ikke retter, men bare – bruger det korrekte pronomen.

Folk, der – når jeg siger, jeg holder med Brøndby – beder mig redegøre for det manglende geografiske tilhørsforhold. Fordi F.C. Barcelona har jo også kun fans i Barcelona. Uden yderligere sammenhæng.

Folk, der konstaterer, at det kunne de altså også have malet, når de ser på kunst.

Folk, der råber af en, når man går med barnevogn (jo, de findes!).

Folk i ens dynejakker. Især ægtepar.

Folk, der har særlige hashtags á la #førstearvingslækkerhedsguldet til hver af deres børn. Ja, jeg siger det bare. Det er ok ikke at være enig. Men altså.

Har du læst de øvrige omgange #folk?

Monsterpotter
Nogle er virkelig grimme, nogle er virkelig sjove.

Anmeldelse af Meter i sekundet
Har været vild med Stine Pilgaards øvrige fortællinger og er ikke to sekunder i tvivl om, at jeg også vil elske denne. Jeg har bare lovet mig selv, jeg ikke må læse noget, før jeg er færdig med Lykke Per. Sååå lige om 400 sider (#halvvejs).

En puf, som er en madras
Det kunne jeg faktisk virkelig godt have brugt sådan cirka de sidste otte-ti år. Sgu smart. Især fordi den er ok pæn.

Normale Mennesker på DR
Jeg er på ingen måder first mover her, men hold nu op, hvor er den fin. Selvom der sker lige præcis ingenting. Måske er det det, der er allerfinest.