Jeg har alt for meget arbejde lige nu og alt for meget snot og alt for lidt tid og alt for få forproducerede indlæg og skal alt for meget være et sted om tre sekunder. Men det er jo ikke skideinteressant for jer!

Så i anledningen af, at det er torsdag er her:

Et skireporter goes Ulla-fraklip 

Lidt godt og blandet fra yndlingsoverspringshandlingen Lamebook 

Og den ret så hyggelige streetartist David Zinn 

(fra thisiscolossal.com)

YAY

At blive flået godt igennem i hovedbunden og samtidig fodret med kaffe og småkager hos frisøren

At være i Rundetårn for første gang i mange mange år

At høre en meget meget entusiastisk gut med tysk accent tale om at være “human scientist” og indlede med at sige “Ej dizcåvert a planæt. Ju can alsow dizcåver a planæt.”

At være til Pecha Kucha i det hele taget og høre om iværksætterspringet, tendenser i madens verden, human scientist, depression og musik, indianere i Sydamerika, Blaffernationen og jeg ved ikke hvad.

At min kusine ringede og sagde, hun var begyndt at lave smykker selv, og om jeg ville hjælpe hende på vej.

At pude-uglen Ottos bortadoption gik smertefrit og uden tårer

At alle på cykelstien skulle røre ved, pege på og smile til Otto i cykelkurven

At komme i fasttrack til security i lufthavnen (sker jo aldrig)

At hoppe af flyet kl 10.15 i Prag og sidde med første øl (til 10 kr.) kl 11.45

At drikke Aperol Spritz i 25 grader ved Moldaus bred

At finde 90’er-klub med musikvideoer på alle skærmene, indendørsrygning og øl til 8 kr. stykket

At holde selvfest på gaden i Prag med hjemløse og rødhårede irere

At være til personlig træning og finde ud af, man har rockerstærke ben, og at den der stole-opad-væg-øvelse ikke bider på en

*get it?

NAY

At konstatere, at en tamponstol er blandt værkerne på Rundkants udstilling i Rundetårn

At høre de to kunstnere tale om værket efterfølgende og næste krumme sine tæer ihjel

At få top meget skyldfølelsen over at skille sig af med Otto (ja, jeg er 30!)

At tage med cirkusbus uden affjedring og med presenning som tag på turisttur og ikke høre et ord på grund af de mange brosten

At Prag er fuldstændig lydisoleret, og at de gode barer lukker tidligt, og resten kan man ikke finde

At tro, man skal shoppe i Prag – HA

At tro, man skal spise godt i Prag – HA

At få en nakkeforstrækning, fordi en stor albinoedderkop firer sig ned i hovedet på en, og man går i panik

At nogen fandeme har nakket min kopholder på cyklen, mens jeg var i Prag. ARGH. Vidste, det ville ske.

At være til personlig træning og finde ud af, at man overhovedet ikke kan hive sig selv op i armene. Overhovedet. Taber.

…var vi lige ved ikke at nå det. Vi sad på toppen af en bus på vej til Kathmandu og spillede besique. Vi havde taget flyselskabets puder med. Det var en god idé, for man sad ikke så godt. Og der var mange elledninger, som man skulle undgå.

Der var skred i bjergene. Og brand. Så vi flyttede os ikke rigtig.

Men vi nåede frem. Og næste morgen kørte vi til Tibet. I kortege. På grænsen blev vi målt med laser i panden og skulle svare på, hvor meget blod vi havde med ind. Og så var vi i Tibet. Fire eller fem firehjulstrækkere kørte efter hinanden på grusveje. Midt i støvskyer. Uden noget som helst så langt øjet rakte. Andet end bedeflag og månelandskab. Og af og til en mand med en trillebør i træ og frostsprængte kinder.

Japanerne fandt masker frem. Det støvede meget inde i skyerne. Chaufføren skiftede til tibetansk musik.

Et sted undervejs fandt vi sammen. De unge. Fra hele verden. Seks styk. Vi kaprede en firehjulstrækker. Smed japanerne ud. Skiftede til en kanal med international pop. Og kørte videre gennem månelandskabet. Til verdens ende.

at nogle folk siger “over there” om København/Sjælland…og sætter det i citationstegn…ligesom jeg lige har gjort.

at det åbenbart er (blogger)smart (igen) med piercinger hele vejen op ad øret på den der måde, min barndomsvenindes mor havde. Hun havde også sådan noget rødt Peggy Bundy hår. Og en rottweiler, der hed Aron, og en regulær losseplads i haven.

at folk, jeg åbenbart er alt for ung til at være venner med (eller som typisk ikke er tilflytter-jyder apropos), siger “MEner du det” med ultratryk på første stavelse, og jeg altid får lyst til at svare. Men det skal man slet ikke.

at sidde og arbejde på café, som åbenbart er go-to-place for dem på 20 (tror aldrig, jeg havde sat min ben på en café som tyveårig…næsten), og at jeg i den forbindelse bliver mindet om, at 20-årige altid taler meget overbevisende med tryk på alle stavelser, når de siger noget. Især til veninderne. Og især hvis de selv synes, det er meget vise ord. Og det er jo faktisk nærmest altid, når man er 20.

at en stol af tamponer også er en slags kunst.

der var to gulvtæpper på ovenpå. Ikke sådan to tæpper på et gulv, men to gulvtæpper. Og de var slet ikke ens. Og heller ikke skåret til. Jeg var ikke tryg ved det. Det virkede ikke helt rigtigt. Nedenunder var et forrådskammer. Med en sær lugt. Jeg var ikke tryg ved det. Moren lignede en mand. Og faren talte kun inden for skægget. Der var også rygter. Jeg var ikke rigtig tryg ved det. Egentlig var de jo søde. Legen var der ikke noget i vejen med. Det var ikke, fordi jeg oplevede noget forkert. Men der var jo det med gulvtæpperne. Og lugten i forrådskammeraet. Det var jo ikke det samme. Og det var ikke rigtig trygt. Du var heller ikke en af dem. Men heller ikke af os.

Jeg så, at Lasse havde lavet sådan en København-Jylland-sammenligning og tænkte, jeg ville supplere lidt.

Nu er jeg jo selv (nord)jyde i København. Og har læst i Aarhus. Men jeg duer ikke rigtig til det der “uh, hvor er det bare helt forskelligt, og hvor taler de sjovt, og ingen forstår mine jyske ord, og servicen er også mærkelig”. Altså selvfølgelig – hvis det er det, folk oplever, så er det jo det, de oplever. Måske er det bare mig, der ikke opdager sådan noget. Det er ret sandsynligt. Men jeg synes måske også, at det er lidt fjollede generaliseringer, som jeg tit hører stikmodsatte versioner af. Samtidig. Jeg hadede også den der Guide til Jyder i København-bog. Så måske er jeg bare fjollet.
Men jo mest af alt er der jo jyder her (i øvrigt tænker jeg, at “jo” som sådan en du-ved-allerede-hvad-jeg-taler-om er e en meget fynsk/langelandsk vane….?!). Vi fylder jo åndssvagt meget (der var den igen). Har I set København i julen? Der er lige så tomt som i Roskilde-ugen. Alle er hjemme. På nær alle jyderne, der er på Københavnertur, selvfølgelig (velkommen til MINE helt anderledes og selvfølgelig meget bedre generaliseringer!).
Altså jeg tror, jeg kender én sådan rigtig rigtig københavner, født og opvokset som gøgler og cirkusprinsesse i Saxogade. Ellers er det tilflyttere og opland, stort set. Træls er for længst et almindelig dansk ord. Cykelstierne, ja, jo, de er nok lidt mere voldsomme i København, men her er altså også fire gange så mange mennesker. Og ingen bakker til at sænke farten. Servicen synes jeg også er svær at generalisere på. Jeg har fået dårlig service i både Aarhus og København – og i alle Zaraer i hele verden. Og det der med, om vi hilser på hinanden og taler sammen i supermarkedet eller bussen…altså, jeg har hørt både det ene og det andet. At jyder er sure og stille/gæstfrie og varme. At københavnere er isolerede og har nok i sig selv/snakkesalige og åbne. Lidt afhængig af, hvem man selv er. Måske.

Nå, men. Tilbage til forskellighedsfacts og generaliseringer:

– I København skal man næsten altid holde for buspassagerer på cykelstien. Det skal man aldrig i Aarhus. Hvilket er godt, fordi man aldrig nogensinde få startet op ad Langelandsgade igen.

– I København kan man få pizza med kødstrimler. I Aarhus er man lidt gladere for at specificere, hvad det er for noget kød.

– I Aarhus kan man i stort set alle indvandrerkiosker få haydari (fetadip med peberfrugt). Jeg kan ikke finde det i København. Tænker, det er noget med, hvilken etnisk herkomst kioskejerne har. Eller?

– I Aarhus kan man altid få kebabmix og pølsemix. I København kan man få det på Chicky Grill i Kødbyen (der ikke har åbent i weekenden!) og den der pølsevogn ved Føtex ved Nordre Fasanvej.

– I København skal man huske at bestille Hof på de gamle bodegaer (ikke Carlsberg), og i Aarhus skal man bare huske at bestille et Aarhus-sæt (Ceres Top og Arnbitter).

Hvad mere?

Nederdrægtigt klamme renæssancebabyer

http://uglyrenaissancebabies.tumblr.com

Russiske bryllupsbilleder (need I say more?)

http://pryf.livejournal.com/4211139.html

Skuespillere uden tænder (okay, ikke lige sjovt altsammen, men der er guldkorn at finde)

http://actresseswithoutteeth.net

Nårhmen, så ville jeg vist bare lige sige noget om

• folk, der skriver “Hej sweeties” på deres blog (eller andre steder for den sags skyld) – hvis jeg virkelig havde brug for den slags hilsner, var jeg nok taget på Southern Rose Inn eller somethingsomething i Tennessee for at høre en pige med alt for meget hårspray sige ”Hi ya’ll, hi honey, hi sweeties, I’m Kimberley, and I’m gonna be your watress tonight”, ikkoss?
• unge mennesker(!) og andre gøglere, der åbenlyst ikke var med i 90’erne, der kalder kassebukser/bukser med svaj/trompetbukser/flare jeans for bootcut (look it uuuup)
• min veninde, der siger følgende til gut på Skanderborg, da hun får at vide, han er ingeniør: “Så er du sådan en, man kan spørge om alle de ting, man undrer sig over….så hvad er der inde bag ved navlen?” (dét elskede jeg. højt.)
• folk, der synes, de er eddersjove, når de på Facebook kommenterer et billede af et barn, der maler/gør noget i naturen/står/går/er med “haha børnearbejde”
• de to Facebook-opdateringer, jeg er faldet over, hvor den ene fortæller, at fremover

             og den anden gerne vil sige, at

YAY

At smide ovenstående pladecover ind som baggrundskærm og dø lidt af grin, hver gang man ser sin telefon

At give pina colada-sæt i fødselsdagsgave for at drikke det selv en time senere

At bruge søndag formiddag med en kaffe fra Riccos på at se sin kæreste bagstiv, storsvedende og toppresset kaste sig ud i streethockey i Nørrebroparken

At spotte tipoldefar på Nationalmuseet (dog ikke i versionen her)

At bruge en hel regnvejrsdag, sådan i det hele taget, på klimavenlig brunch (som dog er lidt overvurderet), jernalder, Slaget ved Dybbøl og de glade 60’ere

Folk i midt 40’erne, der begynder at drikke shots…alene…i et selskab på fire mand…fordi øl begyndte at smage kedeligt

Folk, der lige afventer, om børnene rent faktisk mener det, når de tuder, fordi de faldt med løbecyklen i en bunke våde blade

Gammel malermester, der har haft sit job i 400 år og først siger “jamen, vælg I nu bare en farve” for derefter, når vi har valgt en, at sige “nej, ikke den der, det fortryder I”

Kaffemøde, der inkluderer boller med smør og varer en hel arbejdsdag

At Barbara Moleko taler om Polleficering

At opdage trololo-manden

At besøge gamle skolekammerat i kommende showroom i Roskilde, som er ved at opbygge det vildeste univers af lækkert design (more to come om det)

At min far ringede og inviterede mig på jagt

At min gammeldags-mad-psykotiske kæreste får et flip og vil have wienerschnitzel og bruger adskillige timer på at handle og kreere det søndag aften, mens jeg arbejder på et liggesår på sofaen

At finde de der karameller

NAY

At kunne regne ud, hvad ens kæreste snakker om, når han siger “dem der, der ikke er Fleetwood Mac” (that would be Creedence Clearwater Revival)

At planlægge noget så romantisk-hyggeligt som gåtur i Dragør og kantareljagt, og så pisser det ned

At skulle tilbage til malermester med 400 års erfaring, fordi den farve, man så altså valgte og slæbte hjem, heller ikke rigtig spiller, selvom man faktisk lyttede til ham

At sidde alene lørdag aften og se A Dolphin’s Tale og måske…kun måske…komme til at fælde en tåre

Hvor skrabet det der Toppen af Poppen er blevet

Og hvor scary Anne Dorthe Michelsen kan se ud, altså sådan horror-scary

At man er en gammel kælling, hvis muskelskader bruger måneder på at forsvinde (se mig, se mig, jeg har lavet noget aktivt)

At opdage, at trololo-manden er død

At min far ringede til min kæreste først og brugte sin +1 til jagt på ham og derefter ringende og spurgte, om han skulle se, om der var nogen, der gad tage mig med (!) (ja, okay, bare fordi jeg ikke går heeelt så meget op i det)