Viagra

sagt på nationalmuseet

lørdag, september 13, 2014 0 0

Skærmbillede 2014-09-13 kl. 17.49.57“Har sgu lidt pres over, at de krydsede Atlanten i træskibe i vikingetiden, begyndte at udvinde jern omkring år 0 og pustede glas engang i Middelalderen, og hvis jeg var den sidste i verden i dag, ville jeg ikke kunne en eneste af de ting”

“Hvor fanden er EM ’92??”

“Det der – det er helt sikkert din tipoldefar….ja, se bare ‘Ukendt mand, 1886’, helt sikkert ham”

“Hvis jeg kunne vælge, ville jeg leve under renæssancen – der var totalt gang i sværd og musketer og sådan nogle fede ting”

“Hold kæft, hvor var folk små”

“Hvorfor er den der Egtved-pigen egentlig så berømt – der er jo ikke en skid tilbage?”

“Øhm, hvad var der egentlig mellem dinosaurerne og menneskene?”
(googlepause)
“Okay, havde lige glemt, at menneskene kom fra aberne”

“HEY, det er sgu min mor i den der rødstrømpevideo”

 

spådamen siger, det er nu, det sker

fredag, september 12, 2014 0 0

IMG_3060

På et tidspunkt ovre på Skireporteren skulle jeg bruge en online krystalkuglelæser. Til noget vejrudsigt. Og de vil jo altså gerne have ens e-mail, sådan nogle.

Så spådamen, Tara, som hun hedder, har spammet mig like crazy
lige siden. Og nu, NU er der åbenbart noget ræddi vildt under opsejling. Nu skal jeg denondelyneme slå til, skal jeg.

Et utal af links er fjernet. For your own safety. Og selvfølgelig så I ikke kan stjæle mit “something very special”, som kan resultere i en “large sum of money”. For den kan jeg altså godt bruge, så det “would really be too bad”.

(By the way – rimelig hardcore signatur…”Tara, medium”….måske jeg skulle prøve med noget “Louise, halvgud”)

 

Louise,


I had an astral vision about you. I immediately decided to prepare your astral chart. You don’t owe me anything for it.

Louise, the many trials and tribulations you’ve been through, as well as certain secrets about your future, were revealed to me. You should see a complete turn-around in your difficult situation just a few days from now.

That’s why, in addition to my important work, I decided to offer you something very special. Without it you could very well miss out on a large sum of money. And that would really be too bad.

We don’t have much time to act to make sure a first huge win comes your way in less than 15 days.

To discover all the details and find out what to do, read here now.


Your friend, 


Tara
Medium

5 ting, jeg ikke forstår

torsdag, september 11, 2014 2 0

IMG_2964

1) Hvorfor er tamponer og bind næsten altid pakket i papir, som larmer helt usandsynligt meget, når man skal åbne det. Altså producenterne er med på, at man også af og til er ude i verden på ganske lydte toiletter med ikke-døve-naboforsørgere, selvom man er dømt til at lække i en uge, ikke (undskyld, det billedlige sprog)?

 

2) Hvorfor vores opvaskemaskine er konstrueret sådan, at den der spulearm smadrer ind i tallerknerne? Som er ganske normale. Fra Ikea. Og hvordan fanden skal man vide det inden?

 

3) Hvor alle lighterne bliver af (mor, er det dig)?

 

4) Hvorfor jeg i 2014 ikke må spille en ganske almindelig bundniveau-fodboldkamp med øreringe pakket ind i tape, når håndbold må spille VM med det? Okay, okay, det har jeg brokket mig over før. Men jeg forstår det ikke!

 

5) Hvorfor nogle folk prøver at afslutte ens sætninger samtidig med en? Det er helt ekstremt…(kom med det)…enerverende!

ting, folk med børn siger til folk uden børn

tirsdag, september 9, 2014 4 0

IMG_2382

“Han er bare SÅ klar, Louise” (nå, jamen ok, kan han så ikke bare kaste sig over det alene, tænker du?)

“Han er bare så god med børn, Louise” (ja, men han er også god med sofa og søndagstv og ølstafet, bare så du ved det)

“Det er bare lige, til du får din egen” (og hvad så, hvis det ikke var – tager du så over eller hvad?)

“Jamen, hvad så når du bliver gammel?” (jamen, så er jeg jo nok fuldstændig isoleret stiknarkoman-fodrer-duer-dame-hoardertype uden kobling til samfundet eller social interaktion, kan jeg forstå)

“Du får bare nogle helt andre prioriteter. Din personlige frihed er bare ikke lige så vigtig.” (det er præcis det, jeg frygter – hvad nu hvis mit ego faktisk viste sig at være det største i verden – nogen skal det jo være?)

“Sådan havde jeg det altså også med børn – det skal nok komme” (okay…lad os sige det, men har du så noget estimat på hvornår, nu hvor du altså ved så meget, og bliver det eventuelt, inden jeg bliver 65?)

“Ja, uret tikker jo. Jeg synes bare virkelig, det er synd at give et barn gamle forældre” (nå ja…jamen, uret tikker også her, jeg skal på Blomsten og drikke øl, ses)

ugens yay og nay

mandag, september 8, 2014 0 0

foto-5

Yay

Vandt fodboldkamp og fejrede med sovs og øl

At man til Paustians fødselsdag kan nå at spise al sin buffetmad i køen, inden man kommer til lagkagen

Lykkedes mig at være på hele to håndværksmarkeder uden at købe flere prints

Mødte afroamerikansk cheerleader fra Alaska, der lignede Lionel Richie på en prik

Drak grønlænder i selskab med Nukaaka Coster-Waldau under bordet

Sang “Think twice” mgeet højt på Eiffel Bar (undskyld, hvis I var der)

Og råbte “daaaaans, daaans nu” til afrydderen

Toppede fennikel-bøf-salat-middag på Christianshavn med en lakridsromkugle fra 7-11

Købte cheeseburgere en masse og kørte til søerne for at heppe på kammerats 24-timers-løb

 

Nay

At tabe fodboldkamp efter 1-0-føring

Myggestik

At H&Ms studio kollektion byder på så mange spaghettistropper, flagermusærmer og chiffonglam

Er muligvis blevet 80 uden at opdage det, eftersom jeg har købt både marmor, Bing & Grøndahl-tallerken og røgfarvede glas

Restaurant, der har begrænset spisekort, og derfor kun har to ud af normale tre retter på kortet, og da det så kommer til bestilling er den ene ret udsolgt….og desserten er der så heller ikke

Meget firskåren mand med meget 90’er-agtig ørering, der leder efter sin kvindelige bodyguard, fordi han er “ansvarlig for Københavns Havn” og mener, at vi skal huske, at “de rige også kommer de billige steder”

Vores kammerat var udgået af løbet to timer tidligere

Hvilket mest bare gjorde os til cheeseburgerspisende idioter, der stod i vejen for andre løbere

Bang & Jensens mangel på røræg

Børnefødselsdag om søndagen i gården

 

threeofsome: bolighalløj

søndag, september 7, 2014 0 0

I torsdags var vi på Paustian til deres 50-års-fødselsdag. En del for champagnen, osten og lagkagen, men mest fordi vores veninde Maria Bruun lancerede sit Mirror Mirror hos Paustian. Og så er vi jo allesammen røvstolte, fordi ingen af os kan finde ud af så meget som at klumpe et askebæger op i ler.

Nårh ja, og så vandt en i flokken en citrongul Eames-stol, og aldrig har det grå Hellerup-segment været mere misundelige. Hvor vi måske var lidt mere ambivalente omkring den citrongule herlighed.

Men i den anledning kommer der så lige, på sådan en træt søndag som i dag, noget så elementært som tre boligønsker:

Mirror Mirror fra Maria Bruun, obviously.

MirrorMirror_all_Bruun-filtered

Palafitte-reolsystem fra GamFratesi (men tror ikke, det er sat i produktion, desværre)

vertical_SE13_GamFratesi_1

9,5°-stol fra Rasmus Fex, som kan fås hos Frama (har virkelig været vild med den her skævert længe)

95_MG_3315_web

tømmermænd

lørdag, september 6, 2014 2 0

IMG_2307

I dag har jeg tømmermænd.

(advarsel: ret så eksplicit indlæg, ingen sarte sjæle)

Derfor synes jeg lige, vi kunne tage nogle rekorder og højdepunkter og not so fun facts inden for den karriere, jeg har gjort mig der. Velkommen til sundhedsbloggen.

Top (eller bund, om man vil) tre over tømmermænd (af dem, hvor jeg faktisk har talt):

1. Min 25-års-fødselsdag: 14 timers opkastning med imponerende 31 antal gange.

2. Veuve Clicquots relancering: 13 timer, mange blodsprængninger i hovedet, ømme knæ(!) og a job to do. Har skrevet om det her.

3. Crawl ned ad Istedgade her den anden dag: Ni timer og 12 gange. Blodsprængning i øjet.

Boblere:

Tømmermænd på skib, hvor jeg kastede op 25 timer efter. Dog ikke i 25 timer.

Tømmermænd efter nytår, hvor hele mit hoved er blodsprængt, og jeg aldrig tror, jeg bliver normal igen.

Fun facts:

Min mor holdt først op med at have tømmermænd (og kaste op) som 50-årig. Hurra.

Jeg har knækket mig i biler, på gaden, i skraldespande (bl.a. den foran Odense Banegård),  på rideskoler, i poser, i buske, i forladte telte. Jeg er ret god til at vide, hvornår jeg skal skynde mig ud.

Jeg ved præcis, hvornår jeg er blevet så fuld, at det bliver til de der tømmermænd. Men først når jeg ER blevet det. Kan faktisk næsten nå at blive tæt på ædru og alligevel få det sådan.

Jeg får aldrig black-out.

 

 

selvstændigsagaens op- og nedture

fredag, september 5, 2014 0 0

IMG_2217

Lidt plus og minus fra (den temmeligt indelukkede del af) SelvstændigSagaen:

Plus

Man kan arbejde i nattøj. Uden bh. Med joggingbukser. Og i den første time også uden linser.

Er den helt gal, kan man faktisk godt kombinere lidt 90210 på zulu med lidt arbejde…liggende på sofaen.

Ingen ser, at man spiser M&M’s til morgenmad.

Eller at man for tredje dag i træk indtager frokosten med en gaffel fra en mikrovnet boks.

Og spilder ned ad sig selv.

Man kan tage imod pakker (yay).

Man kan lige ordne hundrede andre ting.

Man behøver ikke lukke døren til toilettet (faktisk lidt løgn, for der er frit udsyn gennem stuen og helt over på den anden side af gaden, hvor Katja Kean Sussi La Cour bor – hej Sussi).

Jeg behøver stort set ikke bevæge mig.
Minus

Det er virkelig svært at komme op om morgenen, når den eneste, der siger, man skal, er en selv.

Man kan ikke slæbe sig af sted til sit kontor og tænker, at man liiige i dag godt kan tage den hjemmefra og derfor bliver sådan en, der har ovenstående punkter som plus-sider(!).

Man kan ordne andre ting.

Som for eksempel vasketøj.

Og tømme opvaskeren.

Man ser ikke andre mennesker.

Man kommer faktisk utroligt lidt ud.

Og aner ikke, hvordan vejret er.

Og behøver stort set ikke bevæge sig.

Og tilbringer størstedelen af sit liv med sovehår og hængepatter.

Og ender med at blive alt for gode venner med hjemløse og narkomaner på vejen, når man skal hente mælk.

 

*Og ja, Stig Rossen-maske og lakridspiben er et utroligt velvalgt motiv til dette indlæg.

 

 

4 ting, jeg ville ønske var opfundet

torsdag, september 4, 2014 5 0

IMG_1950

(måske nogle af dem er – så sig lige til, ing’)

1) En slags klemmer, der kunne sættes på ens strømper, når man smed dem til vask, så man ikke skulle matche 28.000 forskellige sorte strømper bagefter. Findes helt sikkert. Men er på den anden side bare lidt for doven til at sætte klemmer på, før jeg smider til vask. Så en anden løsning, tak. Og det er en anden end at købe 28.000 nye par strømper, venligst. Som nok ellers var smartest.

2) En dims, der kan samle alle hårene i vaskemaskinen. Og nej, jeg har prøvet med babyrøvsklude. Det virkede ikke. Men det kunne jeg faktisk virkelig godt bruge. Eventuelt skulle jeg overveje at pakke mig ind i, hvad end det er.

3) Et eller andet fikst, der gør, at dit cykelsæde aldrig bliver vådt. Eller at du altid har noget at tørre det af med. Som ikke bliver stjålet. Og som ikke er en klam Fakta-pose, der alligevel også formår at blive våde indvendig og udvendig.

4) Et lørdags- og søndagslagen med indbygget panodildamp

dengang da…jeg altid ville være heks

onsdag, september 3, 2014 0 0

892305_10151280298787126_585472120_oDa jeg var lille, var jeg heks til fastelavn. Hvert år. Det er ikke skide opfindsomt. Men jeg turde ikke skifte, fordi jeg var enormt bange for, at der så var en anden, der var det. Og så skulle jeg stå der og sige: ”Jamen, jeg var det altså sidste år. Jeg var det først. Jeg plejer at være det.”

Det kunne jeg slet ikke magte.

Det er lidt det samme som at tænke, man har svaret på et Trivial Pursuit-spørgsmål, men så tør man ikke sige det højt, fordi det måske også kan være virkelig virkelig dumt, og så bliver svaret givet, og det er det, og så skal man til at bevise, at man altså var liiige ved at sige det.

Eller være den første, der gik i Dr. Martens. Og sørge for ikke at gå i andet, så man ikke pludselig blev snigløbet af andre, og så på den måde pludselig ikke længere kunne bevise, at man jo var den, der gik i Dr. Martens.

My mind works in mysterious ways.

Jeg tror, det er noget med at ville stå ud (for det gør man jo enormt meget som heks). Og være først. Især først. Sådan helt banalt noget med at være “den, der….et eller andet”. Det er egentlig en ret barnlig ting. Og ikke særlig hvile-i-sig-selv-feature.

Men jeg kan mærke, den sidder i mig stadig i en eller anden grad. Jeg insisterer også på at få den sidste julegave, selvom jeg har fire små niecer/nevøer. Men det er måske en anden historie.

Det, der er sjovt, eller trist om man vil, er, at da jeg holdt op med at være heks, blev jeg noget meget sejere. Jeg var for eksempel frimærke. Det vandt jeg en masse udklædningskonkurrencer med.

Det kan man jo så analysere lidt på.

Ville ønske, jeg havde beholdt den frimærkeudklædning.