Viagra

triviatirsdag: slå til søren

tirsdag, marts 8, 2016 0 0

IMG_0053

Hvorfor siger man ‘slå til søren’?

For det gør man jo. I hvert fald hvis man har nået den alder, hvor det heller ikke går så godt med at tygge maden.

Man regner med, at udtrykket kommer fra dengang, hvor landarbejderne havde en øldunk, de tog med i marken, når de holdt fest for deres Skytshelgen Skt. Søren eller Skt. Severin. Og at man derfor slår til (øldunken) Søren.

Søren kan dog også være en omskrivning af Satan, ligesom når man siger ‘av for Søren’.

triviatirsdag: sluge kamel

tirsdag, marts 1, 2016 0 0

Skærmbillede 2016-02-29 kl. 22.59.33

Hvorfor hedder det at sluge en kamel?

Udtrykket kommer faktisk fra Biblen, mere bestemt fra Matthæusevangeliet, kapitel 23, vers 23-24. Jesus siger helt præcist (altså ifølge Biblen, i hvert fald):

”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab… I sier myggen fra, men sluger kamelen.”

Kamelen er altså oprindeligt et symbol på noget, der vejer tungere eller er vigtigere end noget andet. I dag er betydningen dog at acceptere noget, man ikke er glad for.

triviatirsdag: shotgun

onsdag, februar 24, 2016 0 0

(lettere forsinket)

 

12407610_451036071760176_612318612_n

Hvorfor siger man shotgun, når man vil sidde på forsædet?

Det stammer fra dagene i det vilde vesten. Her transporterede man værdier, penge og den slags på længere ture, hvor man risikerede, at banditter og tyveknægte kastede sig over en. Derfor måtte personen på passagersædet have en shotgun med som værn mod røveri. Og det udtryk har simpelthen holdt frem til i dag.

(Indrømmet: Det er ikke en 100% pålidelig kilde, så lad være med at skrive speciale på baggrund af dette, men det er da en ok plausibel forklaring)

triviatirsdag: hvorfor hedder det pommes frites?

onsdag, februar 17, 2016 0 0

tumblr_static_fries

Okay, okay, okay, jeg er muligvis den eneste i verden, der ikke bare ved det her. Måske også fordi jeg ikke havde fransk i mere end en time om ugen i 8. klasse. Men jeg har bare tænkt over…

Hvorfor hedder det egentlig pommes frites, når pommes nu betyder æbler?

Jeg tænkte, det var noget med, at det engang var stegte æbler, der røg indenbords, men nej, det er såmænd meget mere simpelt. Kartofler hedder pommes de terre på fransk – altså jordæbler. Simple as that.

Bonus: Frankrig og Belgien gør begge krav på at være ophavsland til fritterne.

triviatirsdag: om at være i kridthuset

tirsdag, februar 9, 2016 0 0

kridthusbeskåret-2

Hvorfor snakker man om at være i kridthuset?

Well, kridthuset var faktisk små æsker. Nogle gange lignede de små huse, hvor låget så udgjorde taget. Man brugte dem først og fremmest…ja, sjovt nok…til kridt, men man begyndte også at gemme små ting deri. For eksempel ting, man havde havde fået af sin kæreste – måske inden de skulle ud på tur. Så hvis ens ting var gemt i nogens kridthus, var man altså i kridthuset. Og det er så holdt ved – dog i en overført betydning i dag.

triviatirsdag: edderkopper i støvsugeren

tirsdag, februar 2, 2016 0 0

tumblr_mlp8uoFG3b1qa9lnvo1_500

Okay, lad os så få det at vide. Kan du små sataner overleve dernede i dybet?

Altså: Kan edderkopper overleve i støvsugerposen?

Igen kan Illustreret Videnskab hjælpe os på vej. Ifølge dem skal edderkoppen være heldig, hvis den klarer turen ned igennem røret på støvsugeren. Men gør den det, vil den for det første forsøge at komme ud, og kan den ikke det, vil den sagtens kunne overleve uger eller måneder. Er det en småfed ottebenet, kan den endda nedsatte sit stofskifte og klare sig uden mad i mere end 200 dage.

Yes, good to know.

triviatirsdag: slåbrok

tirsdag, januar 12, 2016 2 0

Skærmbillede 2016-01-12 kl. 00.10.43

Hvorfor hedder det slåbrok?

Det mystiske ord kommer fra nedertysk. Her hedder det ‘slaaprok’. Det er en sammentrækning af ‘slaapen’, at sove, og ‘rok’, en frakke. Altså en frakke til at sove i.

 

Bonus: Ordet rok findes på dansk kun i slåbrok, men på svensk bruges ‘rock’ om frakker, kåber og kitler.

Bonus bonus: Dog findes en variant af rok på dansk i ordet ‘slof’ – en værelseskammerat eller sovekammerat. Det er et lidt gammelt ord, og i dag har vi tendens til at bruge ‘roommate’ eller ‘roomie’. Men det fik en genkomst i 90’erne, da teksterne til Beverly Hills 90210 konsekvent brugte ordet ‘slof’.

triviatirsdag: parkacoat

tirsdag, januar 5, 2016 0 0

Screen Shot 2016-01-05 at 10.46.39

Hvorfor hedder det egentlig parkacoat?

Anorak lyder bestemt grønlandsk og er det også. Parka derimod stammer fra nenets-sprog, som er en dialekt, der tales i det nordlige Rusland af…ja, Nenets-folket, en hovedstamme blandt samojedefolket. Ordet parka betyder “dyreskind” og sås første gang på engelsk i 1625.

Bonus: Blandt inuitter skifter ordet lys alt efter, om det er en kvindeparka, det stof, parkaen er lavet af, parkaens hætte og så videre.

 

pic: IG @ownthelight

triviatirsdag: fyraften

tirsdag, december 22, 2015 0 0

tumblr_static_beer-bottles-2f

Hvorfor hedder det fyraften?

Det er lånt fra noget tysk Feierabend og har så udviklet sig ad flere omgange. Men det er defineret, oprindeligt, som det tidspunkt, hvor håndværkeres dagarbejde ophører. Fyr kommer af udgaver af fyrig, fejre og ferie og henviser altså til, at man skal fejre, at man er færdig med at arbejde. Også fordi det ofte er (var) forbundet med penge.

Så lad os fejre det. Skål.

triviatirsdag: Hvorfor en marcipangris?

tirsdag, december 15, 2015 0 0

CUVkuZVXIAAR7i_

Hvorfor giver man ofte en marcipangris som mandelgave?

Svaret er lidt usikkert, men sikkert er det i hvert fald, at det i gamle dage var tradition at slagte en gris op til jul. På den måde fik man fersk kød frem for det sædvanlige salte kød. Der blev alverdens sager af grisen, og det var en luksus uden lige. Dermed blev grisen et symbol på julen, hvilket formodentlig senere er overgået til marcipangrisen.

Bonus: Konditoriet La Glace har lavet marcipangrisen siden 1870’erne, og de har sikkert også eksisteret længe før det.

 

kilde: videnskab.dk