Viagra

tak for

mandag, oktober 5, 2015 0 0

giphy

at der lå en sandwich i køleren i morges.

at det nogle gange er ok at bruge en hel aften med veninde på at google tøj og indretning og en aften med en anden veninde på udelukkede at drikke rosé, ryge (mange) smøger og høre Wham.

at min kollega introducerede mig til Rock of Ages, som jeg startede min lørdag med for derefter at male soveværelsesvæg til tonerne af Journey, Foreigner og White Snake.

at skæbnen kvitterer med en 16-0-sejr, når man okser af sted til Brønshøj en søndag.

at ens mor lige sørger for at holde benene på jorden og alligevel forholde sig ret til at mene, at Oh Lands tøj er lidt for mærkeligt.

at der findes Carbonara, Toblerone og SodaStream.

at jeg i dag fik en gratis latte for at plapre løs i to timer om min tid på de store oceaner.

at en god del af mit fodboldhold er så unge, at de synes, det er megaretro på den gode måde at sætte Shania Twain og Spice Girls på badet.

at der er kodimagnyler.

 

om at finde vintertøj frem

lørdag, oktober 3, 2015 2 0

tumblr_lvlikeisei1qf7m4zo1_500

For at være en smule pladspraktisk pakker jeg alle kæmpestrik og læderbukser ned om sommeren og smider dem i kælderen. Det er også fint. Men kors, hvor jeg hader at bytte rundt på tøjet igen.

  1. Fordi der jo stykvis er meget mere vintertøj, der kommer op, end sommertøj, der skal ned.
  2. Fordi striktrøjer, støvler og kæmpejakker fylder pænt meget mere i praksis, end bikini, flipfloppere og shorts gør.
  3. Fordi det lugter lidt af kælder, om man vil det eller ej. Og det er jo totalt optur at vaske kæmpesweatre. Yes.
  4. Fordi ens tøjskab nu fuldstændig ændrer sig til faktisk udelukkende at være i grå og sorte nuancer. Nej, vent, det er sådan set helt fint.
  5. Fordi jeg indser, at jeg indser, at jeg ikke sådan rigtig har manglet det. Eller savnet det. I hvert fald ikke mere, end at tanken om, hvor meget det fylder, overskygger.
  6. Fordi det betyder, der snart bliver skidekoldt. Men hey, så må jeg glæde mig til december uden indvendinger.

Jaja, i-landsproblemer og alt det der. Men altså. Stadigvæk.

Det fede er selvfølgelig, at min kæreste lige har købt 50 renseribøjler.

Det ufede er, at han selv har brugt 30 til NFL-trøjer. Og jeg har nu brugt 15 af de resterende. Ud over det, der hang der i forvejen, forstås.

Gad vide, om vi flår loftet ned på et tidspunkt under vægten af tøj. Det ville være pænt hvidmandsbyrde-agtigt.

tre et halvt tusind dage

torsdag, oktober 1, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-09-30 kl. 23.58.40

Min kæreste har lige i dette øjeblik sagt til mig, om jeg har tænkt på, at vi har været sammen i noget, der ligner tre et halvt tusind dage.

…..

….

Tre et halvt tusind.

Det er eddermanme meget. Og han har stadig fire engelsk sauce stående i skabet. Trods i hvert fald femten hundrede dages brok.

Jeg ved slet ikke, om det er meningen, folk skal være sammen med hinanden i så lang tid. Eller om det bare er noget, vi gør.

Nogle gange tænker jeg, man kender hinanden for godt. Savner lidt af den høflighed og det filter, man alt har over for andre. Som man kender dårligere. For i virkeligheden sorterer det meget unødvendigt lort fra. På den måde tror jeg ikke, det er specielt godt at kende hinanden for godt.

Andre gange tænker jeg, man kender hinanden for dårligt. Når ens kæreste har fyldt cornichoner i maden. Eller ikke ved, hvad svesker i blandselvslik er. Efter tre et halvt tusind dage.

Jeg ved overhovedet ikke, hvor jeg vil hen. Jeg er også træt og i øvrigt ved at indse, at en krop over 30 er noget lort. Den suger kilo til sig som en tornado og gør ondt og vil pludselig ikke være med til at tage bukser på i et snuptag om morgenen og kan ikke en skid mere. Jeg er ved at blive min mor. Oh well. Bare lige for at indskyde noget hurtigt.

Men tilbage fra emneskift: Jeg tænker…det er lang tid. Det er vildt. Også på den helt vildt gode måde.

triviatirsdag: slået til lirekassemand

tirsdag, september 29, 2015 2 0

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 23.22.36

Hvorfor hedder at blive slået til lirekassemand?

Måske er det bare mig, men jeg undrer mig over udtrykket, fordi jeg ikke som sådan forbinder lirekassemænd med krøblinge, men mere med vagabondtyper. Måske til nøds tiggere.

Men udtrykket dækker altså også over invalide. Og det gør det blandt andet, fordi mange af de danske krigsveteraner fra 1864 erhvervede sig som lirekassemænd, hvor de gik rundt med hatten i hånden og spillede og tiggede penge. Og de var jo, ja, ofte krøblinge og invalide.

Derfor: Ikke fedt at blive slået til lirekassemand.

pic: IG stavrum74

brudstykker #13: flov dranker, accentskifter og trist dommer

søndag, september 27, 2015 0 0

Astronaut-Relax-With-Beer

Jeg parkerer min cykel foran Hovedbanen. En mand står sammen med drankerne og narkomanerne med en øl i hånden. “Jeg holder altså ikke til her,” siger han. “Altså jeg venter bare på en kammerat.” “Jeg er jo ude fra Brøndbyvester….nej, nej, det er alligevel for sølle at stå her.”

Jeg går ind på en bar og sidder i baren. Det er faktisk nærmere en bodega. Vi snakker om amerikansk fodbold. Bartenderen overhører samtalen og blander sig. Det er en pige med sidecut. Meget almindelig type. Efter noget tid kommer vi ind på, at hun er fra Canada. Og pludselig taler hun ligesom Todd.

Jeg spiller en fodboldkamp. Dommeren ligner lidt en ananas. I hvert fald en stor rundt bulet frugt. Han er kalveknæet og meget behåret. Og dårlig til at dømme. Jeg tænker, at han måske aldrig rigtig var god til fodbold og blev dommer for at få venner. Min medspiller tror, han har dårlig selvtillid og skal hjem og spise pizza helt alene. Jeg får det helt dårligt med at være sur på ham.

seneste googling #11

fredag, september 25, 2015 0 0

tumblr_nhkuev6D6m1u1bivbo1_500

asparges rå (skulle lige være sikker på, man måtte spise dem!)

rørhatte spiselige

p3 frekvens (så har man vænnet sig lige lovlig meget til den digitale verden)

rejs med våben

rævens dag (havde sådan håbet, der var en)

rio ferdinand

les ferdinand (skulle lige være sikker på, hvem der var hvem)

det ny teater bygning (hvis man synes, den slags er spændende, har den en temmelig lang historie)

plet med karamel sofa (!!!!)

evanescence lyrics (okay, hørte en sang i et storcenter)

red light district gadenavn

simple minds sange (skulle lige se, hvor mange vi kunne)

falsk rav (tjah?!)

linie 3 hvor er de 2 andre (don’t ask)

 

korte og lange sekunder

torsdag, september 24, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-09-23 kl. 22.28.38

Lange sekunder:

På løbebåndet

Når du koger æg

I reklamen inden den YouTube-video, du skal se

I planken

Når du skal tælle ned fra noget i fitness

 

Korte sekunder:

Hos massøren

I biografen, hvis du er ved at komme for sent

På rulletrappen ned mod perronen

Når ens kæreste går med til at nusse en på ryggen

 

 

 

på det sidste…

onsdag, september 23, 2015 2 0

Skærmbillede 2015-09-22 kl. 21.42.57

…har jeg set Burning Love – det er fandeme sjovt.

…har jeg fejret min fars 75 års fødselsdag – en sindssygt dejlig dag med masser af vin, snak om dyre høreapparater og både gode og røvsyge taler. Som det skal være.

…har jeg grinet af min niece på to et halvt, som helt panisk løb gennem haven og råbte “det brænder, det brænder, i træerne, jeg skal have vand, jeg henter vand”, fordi solen skinnede ind gennem træerne.

…ageret awesome moster, hvilket ellers a l d r i g sker, og flettet afkommene og endda formået af slå en form for sløjfe på ældstebarnets fehår.

…været i dilemma mellem Nikolaj Coster-Walday og Oliver Bjerrehus i “Ugens mand” på arbejde. Og ja, her mister jeg nok nogen i svinget, for Oliver B. er jo 1) sygt træls og 2) sygt dum. Meeeen der er noget med ham. Det er der bare.

…set Klovn. Med en halv trøje foran det ene øje.

…købt en FCK-trøje til min chef. Fordi jeg tabte et væddemål. Det var 10 laaange minutter inde i den der shop. Nægtede også at tage imod posen fra en ret uforstående ekspedient.

…fundet kantareller. Bare fordi jeg kan.

triviatirsdag: klaphatten

tirsdag, september 22, 2015 0 0

Klaphat

Hvem opfandt klaphatten?

Den danske version blev til i 1981. Den blev lavet af multikunstneren Peter Wendelboe og var ikke beregnet på landsholdet. Derimod var den lavet i et væld af farver. I 1982 udformede Rene Sørensen en rød-hvid udgave i forbindelse med en opgave på Handelshøjskolen i København, og i 1984, under EM, tog han patent på “klappehatten”, som den hed.

I VM i 1986 blev klaphatten populær blandt roligans.

 

Bonus: Svenskerne har også en, men ifølge Wikipedia er forlægget til denne en klaphat fra et afsnit af tv-serien Cheers (eller Sams Bar) fra 1985.

 

pic: spademanns

her på det seneste…

fredag, september 18, 2015 0 0

Boa Constrictor Digesting Elephant Drawing 1 from The Little Prince 1

…har jeg fulgt med i man buns på Instagram og overvejet, om Mette Marie mon har ret?

…har nogen spurgt mig, om billedet herover er en hat…det var nærmest en forløsning for en Petit Prince-elsker at give svaret.

…overvejet, hvorfor p-vagter altid har så sindssygt meget tøj på?

….tænkt på, at det ville være smart, hvis man kunne trække en sms tilbage, men også tænkt på, om det mon var etisk forsvarligt…for så var det jo sagt…eller i hvert fald ytret…og så kunne min hjerne ikke rigtig tænke videre.

…været på Fisketorvet og mistet al lyst til både børn, selfies og flere tatoveringer.