at skulle på arbejde igen. bare det.

ikke at have ferie igen de næste 300 år. eller hvad der føles tilsvarende.

at man ikke har læst otte romaner, drukket 18 liter rosé og fået styr på alt det der med iCloud.

at være i tvivl om, om man nu også har husket at tvangsafkoble.

at solen melder sin ankomst næste uge.

at kantinen har koteletter på menuen.

at andre potentielt stadig har ferie.

at alt er som før.

144 rosetter

pokaler på række

en rispapirlampe med et citat fra Red Hot Chili Peppers’ Otherside

et par Buffalo, der er mørnet så meget, at de smuldrer

tre mapper med glasbilleder (okay, de er måske liiidt ældre, ahem)

bogen “Forstå din hest”

bogen “Fugle i haven”

bogen “Gamle gule”

et maleri malet af min veninde og jeg, da min venindes farfar døde, som tidligere udgjorde bordplade

en lavalampe

nogle for gamle Somersby

otte elefanter (jeg samlede på elefanter)

et par hestesko på fod

en stamtavle

en studenterhue

fire rævebamser og en enorm løve

en sætterkasse med gamle tænder, kastanjedyr og BonBon-poser, der har været i ovnen

voldsomt meget vin

“You know, you would think that chocolate milk and hotdog is a really bad combo, but actually it tastes really good. It’s sort of a Danish national dish.”
(Amen)

“Jeg har bare lige sat mig her ved vinduet på din plads – så kan du bare sætte dig i midten på min.”
(Øh ja, for jeg foretrækker da helt klart at sidde mellem tro fremmede og savle op af dem frem for en væg, jeg kan læne hovedet op ad)

“NÅ, skullle man have printet sit boardinkort først?! Ja, der stod jo godt noget på skiltet, og der var også en, der sagde det, men jeg troede bare….”
(!!!)

“Mum, do they have polar bears here?”
(godt spørgsmål faktisk, efter den her sommer)

…konsekvent åbner pillekasser i den forkerte ende…HVER gang?

…altid tror, det er en politibil, når det er en handicapbil?

…altid vender en udb forkert i første forsøg?

…er på vej på Skanderborg og derfor komplet ude af stand til at kommunikere i mindst en uge fra nu?

…ganske simpelt ulideligt

…meget noget med at planlægge, hvad man skal have til frokost, når kantinen er lukket

…lige så meget noget med at tænke på, hvornår man så skal spise sin spændende frokost

…noget med at forestille sig, at der ikke rigtig sker noget, og at man mest skal læse Kig Ind

…men mere noget med, at ens kolleger har efterladt alt muligt arbejde til en

…fedt, fordi der ingenting sker, og ingen ringer

…umuligt, fordi man ikke kan få fat på nogen, og der ingenting sker, så man ikke kan skrive nogen nyheder

…belastende, fordi man mest af alt laver opgaver, man ikke har været i nærheden af før og ikke aner en skid om

…og fordi man bruger en stor del af tiden på at kigge på andres feriebilleder på Facebook

…og på at kigge på udsalg

…mens man kommer i tanke om, at man jo faktisk har noget ferie, men at man selv skal betale for det og derfor ingen penge har til udsalg

…og fordi man ikke kan drikke den der ekstra flaske rosé aftenen før i de sene nattetimer, fordi man rent faktisk skal op næste morgen

…ret mange snaps til veninder med nedtælling til ferie

…en uuholdelig bevidsthed om, at de to ugers ferie går helt afskyeligt meget stærkere end de to uger, man ventede på at få den.

med blandt andet

at få ny regering. tak for det. sagde ingen nogensinde.

at købe lyserøde servietter til min mors café, der skulle bruge dem til et selskab, der havde bedt hvide duge og lyserøde servietter plus stjerneskud/flæskesteg/citronfromage/fyldte chokolader. sweet mother of jesus. nå, og den slags gjorde købmændene i Reservatet sig altså ikke rigtig.

at konstatere, at hele blogland er begyndt på lister med “ting, jeg…” og i den dur tifold, mens jeg sov. pik. hold jeg væk. jeg er listesvinet. jeg har patent. sagde ingen nogensinde i blogland. som jeg i øvrigt ikke engang rigtig nogensinde var med i.

at en taxamand outede mig totalt på min “jeg skal bare lige af på hovedbanen”-finte og kommenterede, om det nu var en god idé at tage på mcdonald’s. havde lyst til at slå hans hoved ned i rattet. turde ikke.

at komme til at købe jordbær-sunlollys i stedet for hindbær. fuckedi.

at konstatere, at jens arentzen som ulrik varnæs ligner benedict cumberbatch. yes.

okapien

myreslugeren

tapiren

kuglefisken

elisabeth friis

ruby rose

brenda

sunlolly hindbær

ecu

zone 1

olivenolie med citron

gnags

kick

“Men hvorfor pudser du ikke bare næse?” 
(Fordi jeg fucking ikke kan…trække vejret…eller puste ud…eller være til!)

“Jamen, der er da slet ikke noget græs i nærheden…haha”
(Nej, det er sgu da også rigtigt, jamen, så holder jeg da lige op med at snøfte og klø i ganen og gispe efter vejret og klø i øjnene – jeg havde da bare glemt at tjekke, havde jeg)

“Har du ikke fået sådan en indsprøjtning?”
(Nej, jeg har ej. For det bider ikke på mig, det stads)

“Er du forkølet?”
(Neeeeej!)

“Prosit, prosit, prosit, prosit….ej, nu må du da lige…hihi”
(Det er meget sødt af dig, men det gør det på INGEN måde sjovere at have dit kommentarspor kørende til at gøre opmærksom på, hvor meget jeg rent faktisk nyser)

“Du ser da lidt træt ud”
(Tak. Det er jeg også. Af dig. Og af livet om sommeren)