Viagra

Tag Archives

  • Home
  • /
  • Tag Archives: "far"

sådan en dag

fredag, september 15, 2017 6 alt det andet 0

…hvor jeg bare gerne vil snakke med min far.

…og fortælle ham, at det er noget lortevejr.

…men godt for kantarellerne.

…og om alle de gode ting, der sker.

…og alle de dårlige.

…og sige til ham, han skal holde op med at råbe af Natasja Crone på tv.

…selvom jeg også synes, hun er irriterende.

…og så alligevel sige, det er ok, så længe han er der.

…og bede ham fortælle den der historie med sportsvognen på trappestenen af kollegiet igen.

…og sige, at jeg kørte forbi kollegiet, og det ser fint ud.

…og køre ned efter en vappeis.

…og spørge, om vi ikke skal tage den tur til Venedig, og vi behøver ikke se noget som helst.

Sådan en dag er det i dag. Og en hel del andre dage. Folk, der siger, at man holder op med at sørge, har ikke ret. Det bliver bare en del af en.

5 ting jeg ikke forstår

torsdag, juni 30, 2016 2 alt det andet 0

IMG_0382

…hvorfor ingen kaffebarer har åbent efter 22. Ikke engang Starbucks på Hovedbanen. Det er altså ikke alle mennesker, der ligger vågne hele natten efter en teske koffein. Nogle af kunne bare godt bruge en iskaffe. Kl. 23.

…hvorfor det er så svært at finde ud af, om man kan passe sko? Er det bare pissesvært, eller er det, fordi man har fået indoktrineret som barn, at man virkelig skal være helt helt sikker på, at man kan passe dem?

…hvorfor der altid er lys i kælderen, når jeg skal derned? Jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er, fordi det tænder, når man tænder det i trappeopgangen, eller om der bor nogen dernede, jeg ikke har opdaget. Sidstnævnte er primært den tanke, der melder sig, når man lister ind mellem alle de aflåste Mænd der hader kvinder-agtige bure.

…hvordan det kan tage så psyko lang tid at lave en tv-serie, når man ser den på to dage (ja, er lige blevet færdig med Orange is the New Black)?

…hvorfor min far ikke skal være med til mit bryllup …eller mit liv?

ting folk siger

onsdag, juni 15, 2016 6 alt det andet 0

IMG_0233

Der må være en måde at skrive sig ind i hverdagen igen, uden det føles helt forkert. Måske bare ved at dumpe lige ned i den hverdag, der er. For mig. Lige nu.

Jeg har snakket en del med folk om, hvor svært det egentlig er for os at håndtere, rumme eller bare møde nogen, der sørger. Det er bare ikke noget, vi gør. Det er social akavethed. Mangel på ord. Mangel på skala. Det er for tæt på, for intimt. Hvad gør man, når man er kollega og ser hinanden hver dag, men jo ikke…kender hinanden? Krammer vi? Hvad siger vi? Hvad gør man på et fodboldhold, hvor man trods alt ser hinanden tre gange om ugen? Hvad svarer man i sms’en? Hvad siger man i køen i supermarkedet?

Noget af det sværeste i denne her periode, der er lige nu, er faktisk at rumme andres urummelighed. At skulle bløde de svære situationer op med overskud, distance og afrunding. For alles bedste. Og det er ikke nogens skyld. Sådan er det bare. I et samfund, hvor vi bare ikke rigtig gør den slags.

Og og og tak for alle jeres søde kommentarer til sidste indlæg. Og så. En vej tilbage igen.

ting, folk siger
(i en håbløs blanding af skidt, ligegyldigt, godt og tjah)

Hvordan går det?

Hvordan har du det?

Det gør mig ondt

Det er jeg virkelig ked af at høre

Er din far blevet begravet?

Jeg er ked af “det der med din far”

Det er jeg ked af. Ej, øv.

Jeg håber, du er ok

Er du tilbage på arbejde?

Er du i København?

Hvordan er det at være på arbejde?

Var det ikke en meget god ro at få?

Det var jo forventeligt

Når det nu skulle være…

Hvordan har din mor det?

Hvad så nu?

Hvad med brylluppet?

Jeg kondolerer

Og vinderen i kategorien ‘Så fuldstændig håbløs, at det faktisk er sjovt’: Jeg kontrollerer