I dag arbejder jeg hjemme, fordi jeg skal interviewe en finne.

Det er gået godt, fordi han tog telefonen, hvilket faktisk var mere, end jeg havde forventet.

Det er gået knap så godt, fordi hans engelske er ret begrænset. Og fordi han kravlede rundt ude i en skov i Norge. Og fordi han er en af dem der, der bare ikke kan fortælle specifikke historier med detaljer lige meget, hvor meget man spørger, men kun vil generalisere. Og fordi posten ringede på midt i det hele.

Men ud over det nyder jeg hjemmearbejdsdage, hvor man kan have joggingbukser på, som man kan tørre fingrene af i, spandevis af kaffe, radio og fedtet hår. Det vil sige, at det vel faktisk kun er joggingbukserne, der er forskellen fra det almindelige arbejde.

Samtidig føler jeg også, jeg bør gøre nogle ting, når jeg nu er hjemme. Vaske tøj, tømme opvasker, alt det der. Og på den måde føles det ret meget, som da jeg var freelancer.

Her skrev jeg i øvrigt noget om, hvad man hører meget som freelancer, og at freelanceri er som at gå på blind dates.

Nå. Nu vil jeg bytte kaffen ud med en af de der kolde Starbucks (de er på tilbud i Føtteren), skrive noget mere på finne-interviewet og se, om jeg eventuelt kunne holde op med at nyse (har nu nyst 21 gange), grine mere af det her billede, spekulere lidt mere over denne her Star Wars-teori, returnere de her velour-børger, fordi de er for små og måske også lidt for meget noget, som man fortryder at finde billeder af sig selv i fremtiden, lure lidt på den her bænk til entréen, vente på, min mand, som i øvrigt har været ude og lege wedding planner, kommer hjem med to flotte IKEA-køb direkte inspireret af Acies indlæg (heldigvis er jeg ikke fyldt 34), inden den der fyraftensøl trænger sig på.