Hvorfor kalder man en usand historie for en and?

Godt spørgsmål. Åbenbart. Og der er flere bud på forklaring, ingen sikre dog.

1. Et godt bud er følgende: Tidligere var det almindeligt i tyskland, at journalisterne skrev NT i manuskriptet, hvis de var usikre på, om historien var helt gennemprøvet (NT for non testatum/ikke bekræftet). Herefter skulle chefredaktøren så taget stilling til, om den skulle trykkes. Dette udviklede sig til, at man begyndte at sige “Das muss eine NT sein”, når man så noget i avisen, som virkede tvivlsomt. NT blev til Ente, altså and. Hvordan det så blev til and på dansk og canard på fransk, er straks sværere at forklare.
2. Det foreslås også, at det er en kortere version af udtrykket “blaue Ente” – et fænomen, der ikke optræder så ofte, og som derfor blev brugt om ting, der virkede meget lidt sandsynlige.
3. Ikke mindst er det muligt, at de tligefrem stammer fra fransk, canard, hvor man brugte udtrykket at “sælge en halv and” – lidt som at sælge katten i sækken.

Hvorfor hedder det bælgmørkt?

Det er faktisk så ganske simpelt, at bælg er et andet ord for sæk. Og i sådan en fætter er der jo pænt mørkt. Så mørkt som i en bælg = bælgmørkt.

Bonus: En blæsebælg, som enten er sådan en, man puster på et ildsted med, eller sådan en, der sad i midten på et gammeldags kamera, er jo også en ganske mørk sag. Faktisk er det jo hele pointen med den i kameraet.

Hvorfor hedder det egentlig rustvogn?

Ordet kommer fra tysk og er i familie med det, vi kender som udrustning eller at ruste/forberede sig. Når konger og andre store typer i gamle dage skulle fragtes rundt i landet, blev bagage mad og militær udrustning kørt i en vogn ved siden af – et køretøj, der efterhånden bare hed rustvognen. Senere begyndte rustvognen også at transportere rustninger og ammunition ud til soldater i krig, og samme vogn tog så døde soldater med tilbage. Deraf blev rustvognen til en vogn, der fragter de døde.

Det er ikke ordet tatovering eller tattoo, som kommer fra det polynesiske tatau (at skrive), men derimod det der pigegardeopvisningshalløj, der hedder tattoo.

Hvorfor hedder det tattoo?

Det kommer fra det hollandske 1600-talsudtryk ‘doe den tap toe’, som betyder at slukke hanen – det signal, tromme- og trompetspillere brugte under 30-års-krigen, når kroejerne nær militærlejre skulle stoppe med at servere øl, og soldaterne skulle vende hjem.

Med årene blev signalet til en lidt længere trutshow, hvor det første gang blev liret af kl. 21.30 og sidste gang kl. 22.00. Efterhånden blev bands, skilte og lyseffekter involveret, og det blev mere og mere til underholdning. Mellem Første og Anden Verdenskrig blev der holdt adskillige tattoo shows, det første i Aldershot i England.

Tattoo er, naturligvis, en forkortelse af doe den tap toe, der først blev til taptoe, siden taptoo og til sidst tattoo.