Viagra

triviatirsdag: hvorfor skal flyvinduet være blændet?

tirsdag, maj 17, 2016 2 0

san-diego-california_the-whelming

Hvorfor skal rullegardinet altid været oppe i fly ved start og landing?

Det har altid undret mig. Tænkte faktisk lidt, det bare var for at være røvirriterende og småfascistisk.

Men der er faktisk nogle kinda-logiske grunde.

  1. Hvis motoren ude i flyvingen nu bryder i brand (!!) i starten eller landingen, skal både kabinepersonale og passagerer kunne se det.
  2. Hvis der sker noget andet mærkeligt, skal kabinepersonalet kunne se det gennem vinduerne.
  3. Hvis flyet er nødlandet, skal man kunne se gennem vinduet, om nødudgangen kan bruges forsvarligt.
  4. Omvendt skal eventuelt redningspersonale kunne kigge ind, hvis flyet er nødlandet.
  5. Hvis nogen meget romantisk anlagte sjæle vil stoppe flyet og sin elskede på vej til Ulaanbaatar, så skal alle helst kunne se det. Okay, ikke en officiel grund, men sgu da en meget god grund.

Og hvorfor er det så kun under start og landing? Fordi det er der, de fleste ulykker sker. Hurra for det.

Psst….er du nysgerrig på, hvorfor det hedder pinse, så kig her.

kilde:mx.dk

triviatirsdag: hvorfor har man smilehuller?

tirsdag, maj 10, 2016 0 0

Coffee-Smile

Hvorfor har man smilehuller?

Smilehullet er en mutation i et gen, vi arver. Et smilehulsgen, som kan give enten et eller to smilehuller. Mutationen gør, at musklerne i kinden bliver lidt kortere end normalt, og når de så trækkes sammen, får man “huller”.

Genet er dominerende, hvilket betyder, at hvis du kun har det fra den ene af dine forældre, vil det stadig trumfe genet fra den anden uden smilehul.

Hvordan kan nogen så have det, uden forældrene har det?

Enten kan mutationen været opstået selvstændigt, eller også har den ene forældre alligevel haft genet, men man har ikke kunnet se det. Det kan fx være, fordi et andet gen har lukket ned for smilehulsgenet, eller det kan være, fordi man har et ansigt, fx et kort ansigt, hvor smilehullet ikke kommer til syne.

triviatirsdag: pikle/pikkel af

tirsdag, april 26, 2016 2 0

 

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 22.37.45

Jeg kom til at tænke på forleden…

…hvorfor det hedder “at pikle af”?

Eller mere mundret “at pikkel/pekkel af”. Helt sikkert dialekt, det er jeg overbevist om, så måske står en del allerede af her. Men det betyder altså at skride. Som i “så kan du godt pikkel af”.

Andre har også spurgt de rare sprogmennesker, som kan fortælle, at det ikke optræder i nogen ordbøger. Det optræder dog af og til dagblade og den slags. Til gengæld optræder udtrykket “pikke af” simpelthen i ordbogen (fra 1936). Det betyder at forsvinde hurtigt og lydløst, synonymt med liste af og pille af. Så mon ikke, udtrykket kommer derfra.

I øvrigt konstaterer de rare sprogmennesker også, at det tyder på at være jysk, og at Jysk Ordbog også har en række optegnelser af det.

Bonus: Det jyske band George Bureau hittede i 1985 med Wild Ting (brace yourself before watching, advarer jeg lige…det værste er sgu, at jeg godt kan huske den), og på deres nummer “Lola” siger det “Ja tak, Jodle-Birge. Så ka’ do godt pekkel å mæ dig.”

kilde: sproget.dk