Hvorfor siger man “så faldt tiøren”, når nogen endelig indser noget eller opfatter noget?

Der er lidt varierende forklaringer, men en mere fremherskende end andre, og den handler om telefoni.

På de gammeldags mønttelefoner eller automattelefoner kaldte man først til centralen, og når telefondamen så sagde “klar”, så kastede man tiøren i. Når damen havde registreret, at tiøren var faldet, røg man videre igennem. På den måde opstod udtrykket – altså at nu var der endelig hul igennem.

Et andet sted kan man dog læse, at man kender ophavsmanden til udtrykket, nemlig forfattere Per Parfoed, der fortalte en anekdote om en østrigsk officer, hvori der blev sagt “Der Groschen is gefallen”. Men mere står der ikke om det, så jeg kan bede lide den første forklaring. Fordi det rent faktisk er en forklaring.

Et tredje sted sammenholder man det med inflation. Altså at tiøren (og senere kronen) falder. Det giver ikke rigtig nogen mening. Så igen: Jeg holder mig til at telefonhistorien.

Hvorfor hedder det missionærstilling?

Det kom jeg til at tænke på efter at have hørt Den grå side Dandream Special, hvor de blandt meget andet røg ud i en snak om dansk, græsk, spansk osv. Säkert på Nätet. Tag lige og hør det i øvrigt. Om ikke andet bare lige den episode. Den er sjov.

Nå, men det er meget simpelt, og man kunne måske have sagt sig selv det:

Det var den stilling, de kriste missionærer anbefalede. Andre stillinger var nemlig dyriske, og denne stilling adskilte altså os fra dyrene.

Hvorfor snakker man om at købe katten i sækken?

Det er der åbenbart ikke helt enighed om, så lad os lige løbe igennem et par af de mest fremherskende forklaringer:

1. Talemåden stammer fra Middelalderen og har oprindelse i engelsk og fransk. Her talte man om at købe a pig in a poke, hvor poke kommer fra fransk og har  betydning af en stor sæk. A pig in a poke refererer til, at kød var en mangelvare, og snydepelse derfor solgte katte eller hunde, som der altså var rigeligt af, som svinekød. Det betød altså, at man købte svin af ringe kvalitet, eller som slet ikke var svin. På fransk findes endda udtrykket Acheter un chat en poche, hvilket betyder at købe katten i lommen/sækken.
2. Andre mener, ordsproget stammer fra Skotland, hvor man puttede katte ned i sækkepiberne, da skotterne ikke selv havde luft nok til at blæse i piberne, så man i stedet kunne klemme på katten for at få lyd ud. Sådan en brugt, klemt kat var efterfølgende ikke meget værd. Denne version kom dog først frem i 1652 og altså efter ovenstående.
3. En tredje forklaring stammer fra et tysk folkeeventyr, hvor hovedpersonen syede en kat ind i et hareskind og solgte det som en hare.  Derefter kom udtrykket til at betyde det at købe noget, som viser sig at være ringere end forventet.

Bonus: Udtrykket findes på mindst 15 sprog. På arabisk taler man om at købe fisk i vand, på spansk om at give en kat frem for en hare (hvilket jo understøttet historie tre godt) og på italiensk om at købe i en lukket kasse.

pic: pinterest

Måske inspireret af alt det krimi-tv, jeg har set, kom jeg til at tænke på:

Hvor langt må man egentlig gå med en fodlænke?

Ikke fordi jeg har planer om at gøre mig i det, men jeg tænkte på: Må man overhovedet gå ud af hjemmet? Eller er det sådan real deal stuearrest? Lidt som det der stødhegn, man engang kunne købe (ulovligt, vist nok) til hunde, så de fik stød, når de gik længere end et vist punkt. Og var det i grunden lettere?

Nå, men turns out, at man ikke er helt låst. Man laver en aftale. Og en aktivitetsplan. Så man må kun forlade bopælen på aftalte tidspunkter.

Det vil sige, at man typisk godt må fx gå på arbejde eller studie, og at man også kan få afsat tid til at købe ind og den slags.

Og så må man ikke drikke alkohol.

Så i virkeligheden er det sådan en teenageagtig straf: Ingen social life. Kun pligter.

cscr_yag_aussenhuelle.indd

Jeg kan lige nå det i dag. Er ikke helt frisk, så triviatirsdag, jeg selv og alt muligt andet hænger i bremsen.

Hvorfor siger man at gå fra snøvsen, når man mister besindelsen?

Oprindeligt er snøvs et slangudtryk for det organ, man snøvser, altså snuser, med, det vil sige næsen eller snuden. Snøvsen eller snuden på en sæk er det øverste af sækken, lige over hvor den snøres sammen. Og hvis snoren glider af, så går sækken fra snøvsen, så den vælter, og indholdet ryder ud over det hele.

Udtrykket bruges altså på samme måde, hvor alt vælter ud foroven, så man ikke kan bruge sin fornuft mere.

Som en del sikkert har erfaret, blev årets grand finale i amerikansk fodbold, Super Bowl, afholdt. I sig selv byder Super Bowl på en væld af sjove facts og rekorder, fx at amerikanerne den dag spiser 1,25 milliarder chicken wings og fire millioner kilo guacamole, en gennemsnitsreklame på 30 sekunder under SB koster omkring 20 millioner kroner, cirka 1,5 millioner mennesker melder sig syg mandagen efter (ud over de over ti millioner, der allerede har taget fri) og mange flere. Men. Dagens triviaspørgsmål handler slet ikke om dette, men om …

Hvorfor i alverden hedder det BOWL, når det handler om en finale i (amerikansk) fodbold?

Først og fremmest handler det om, hvordan bowl overhovedet kommer til at handle om fodbold:

Ordet bowl refererer jo til en skål af art, typisk noget rundt og dybt, der kan rumme væske eller mad, og det gjorde det helt fra start. Med tiden begyndte begrebet dog at udvides, så det også kunne dække over andre skålformede ting – det kunne fx være en lille naturlig dam.

Med i den udvidede definition af bowls kom også fodboldstadioner. Det første stadion, som fik form som en stor skål, var Yale Bowl, som blev bygget i 1914. Designet gjorde, at der kunne sidde nogen på alle sider af stadion, og man derfor kunne rumme flere tilskuere. Designet blev kopieret til Rose Bowl Stadium, hvor man afholdt Tournament of Roses Bowl, senere bare kaldet Rose Bowl.

Efter en rum tid begyndte man helt generel at referere til sportsbegivenheder, der blev afholdt i denne typer af stadion, som ‘bowls’. Den endelige kamp mellem de bedste i slutningen af sæsonen blev kaldt ‘bowl game’.

Dernæst handler det om Super Bowl specifikt, og det er faktisk ganske simpelt. Begrebet kommer fra  Lamar Hunt, som grundlagde the American Football League, og som ejer holdet Kansas City Chiefs. Idéen kom efter sigende, efter han havde leget med sin søn med favoritlegetøjet Super Ball. Han nævnte dog selv, at der nok skulle udvikles lidt mere på navnet, men det viste sig at være en bedre ørehænger end AFL-NFL Championshop Game, som var det egentlige offentlige navn.

Okay, det er sandsynligvis virkelig banalt for mere matematisk – eller måske nærmere fysisk – begavede mennesker, men jeg har undret mig over følgende:

Hvorfor flyder en citron ovenpå i vandglasset, mens en lime synker til bunds?

Her skal vi simpelthen have gang i noget med massefylde. Om en frugt synker eller flyder, afhænger af, om dens massefylde er højere eller lavere end vands. Makes sense, når man tænker over det. Vand har en massefylde på et gram per cm³, hvor en lime har en massefylde på omkring 1,1 gram per cm³. Frugtkødet vil ofte opleves som mere tætpakket i frugter med stor massefylde.

Bonus: Appelsiner og vindruer synker også. Æbler flyder.

kilde: illvid.dk

Hvorfor hedder det stæreblind?

Ja, her skulle det vise sig, at jeg i den grad skulle blive klogere, som det jo heldigvis sker af og til. For det hedder nemlig stærblind og ikke stæreblind. Altså ingen fugl her.

Derimod kommer det fra det tyske starr ligesom i starrblind, der både kan henvise til at stirre, fx imod solen, og dermed blive blind, og til at være stiv eller ubøjelig – i en sådan grad, at man ikke kan eller vil se.
Faktisk finder man også på dansk, dog nu mest i ældre litteratur, starblind skrevet med a.

Bonus: Dette er også forklaringen på udtrykkene grå stær og grøn stær, hvor det altså handler om stirren og ikke om en fugl.