Viagra

triviatirsdag: onsdagssnegl

tirsdag, august 22, 2017 6 0

pic: carlascafe.dk

REDIGERET 4/9 på grund af snegleklog læser.

Jeg stødte ikke på det, før jeg flyttede til København; en onsdagssnegl. Altså den særligt høje kanelsnegl, som man enten kun kan få om onsdage eller er på tilbud om onsdagen.

Hvorfor hedder det en onsdagssnegl?

Onsdagssneglen kommer fra Bageren i Skt. Pedersstræde, som var trængt og måtte opfinde nye metoder. Det betød blandt andet Onsdagssneglen og en udkørende ellert. Året var 1990.

Et andet bageriforetagende blev til i 1988, nemlig Guldbageren. De små bagerier var under pres fra bake-off, brødproducenter og meget andet, så de gik sammen i en fælles økonomisk, kvalitetsmæssig og markedsføringsorienteret sammenslutning.

Her blev Onsdagssneglen også lanceret i løbet af 1990’erne. Og Fnuggi Brød. Men det er en anden historie. Kloge røster holder dog fast i, at Skt. Pedersstræde var først. Og det lyder også sandsynligt.

Nogle siger, at “onsdag” hænger sammen med, at det danske fodboldlandshold på det tidspunkt ofte spillede om onsdagen, og at det her blev tradition at spise en snegl til. Eller også var det sådan, Guldbageren lancerede den.

Historien er lidt blurry. Men kagen er god.

Og ja, jeg skrev jo tidligere, at vi i Nordjylland kalder det en jødekage. Det er jo ikke heeelt det samme, siger de bagerkyndige. Meeeen I’ll take any.

6 Comments
  • A+K/VenterPaaVinBlog
    august 22, 2017

    Ja, i Aalleren er det en jødesnegl eller øretæve 👏🏻.
    Hverdag er det kanelsnegl dag.

    – A

    • Omveje
      august 25, 2017

      Er øvetæverne ikke flade egentlig? Anyways, det hele smager godt :-)

  • Stine
    august 26, 2017

    Jeg troede det var bageren i St. Pederstræde, Kbh K som opfandt Onsdagssneglen? I hvert fald havde de en ellert i begyndelsen af 90’erne, som var iført Onsdagssneglen-lak og drønede (så meget en ellert kan drøne) rundt i Kbh K med Onsdagssnegle om onsdagen. Jeg arbejdede i Politikens Hus og vi fik Onsdagssnegle hver onsdag – ikke til fodbold, men til kaffen :-) Uhm de var gode. Jeg er sidenhen immigreret til Nordjylland, og en jødekage og en onsdagssnegl fra bageren i St. Pederstræde er ikke det samme. Ønsdagssneglen var en gammeldags kanelsnegl i stor størrelse (københavnerkage) – en jødekage var en helt ny kage for mig, da jeg kom til Aalborg for første gang i 1991.
    PS: En øretæve er lavet af butterdej og trykket flad i strøsukker, så det er ikke det samme som en onsdagssnegl og en jødekage som er lavet af wienerdej/gærdej. (Min farfar var bager og min morfar var konditor, så jeg har en del kageerfaring ;-))

    • Omveje
      august 28, 2017

      Jeg læste godt noget om bageren i Skt. Pedersstræde, men kunne ikke rigtig gennemskue, om det var, fordi han var først. Det må jeg finde ud af. Det lyder mere rigtigt, at det var én bager, og så snuppede Guldbageren bare konceptet. Klassisk :-) Men gad vide, hvordan det så er opstået.
      Spændende spændende … men jeg husker da lidt jødekagen som bare en stor kanelsnegl? Altså meget høj. Men det er måske skævt? Er ikke sikker på, mine analyseevner udi dette var/er sådan rigtig nuancerede. Men ja, øretæven er af butterdej … yes. Præcis.

      • Stine
        september 2, 2017

        Læs evt. kommentarerne på denne side: https://www.food-supply.dk/article/view/50066/danmarks_storste_bagerbutik_gar_konkurs# .
        Skt. Peder Stræde bageren opfandt onsdagssneglen fordi det stod sløjt til med salget – købte en ellert og lavede en succes :-)
        En jysk jødekage er bagt i en form og jeg mener der er farin i remoncen, og den er derfor mere snasket end en københavner kanelsnegl, som bages fritstående. Men mon ikke onsdagssneglen findes i lige så mange udgaver, som der findes forhandlere af den nu ;-) Og nu skal jeg nok lade være med at overtage din – i øvrigt skønne – blog :-) God weekend.

        • Omveje
          september 4, 2017

          Ej, men jeg er vild med det! Tak!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *