Viagra

jeg var til depeche mode og i øvrigt…

mandag, juni 5, 2017 0 0

…var der en hel del andre, der også var det, så med opskruet sikkerhed kom vi ind tyve minutter inde i koncerten. Super.

…havde jeg noteret mig fra Bruce S.-koncert sidste år, at Parken er temmelig varm, når den er overdækket, så jeg havde droppet jakke…og varmt tøj i det hel taget…hvilket jo var ret fedt, når man brugte tre kvarter uden for Parken.

…var det en aldeles fremragende koncert. Også selv om jeg stort set ikke kendte et eneste nummer i første halvleg.

…trak vi  nok aldersgennemsnittet en anelse ned.

…skal det absolut ikke komme nogen til skamme, for jesus, hvor var der gang i publikum. Tribuner und alles. Og lige et niveau over lålå. Endda.

…mødte jeg to, jeg kendte, og ingen af dem så ud til at kende mig.

…var der en ræddi høj mand i sandaler og med flotte dance moves.

…kom jeg inderst inde lidt til at håbe på, at David Bowies’ Heroes gik over i Moulin Rouge-versionen.

…synes jeg lidt, at Dave Gahan ligner et love child mellem Laust Sonne, Freddie Mercury og hr. Weyse fra Badehotellet.

…er en koncert altså ikke det samme, når der ikke må ryges. Så det gjorde jeg. Undskyld.

…kom jeg til at cykle igennem Distortion på Nørrebro hjem. Sjældent har man følt sig ældre, end når man sejler gennem bræk, glaskår og 13-årige efter en koncert med et band, der startede (og toppede?) i 80’erne.

 

triviatirsdag: høstblomst

tirsdag, maj 30, 2017 0 0

 

Hvorfor er det lige, at det ikke rager mig en høstblomst?

Altså hvor kommer udtrykket fra?

Og det er faktisk ikke helt klart.

Men selve høstblomsten er jo ikke en bestemt blomsterart. Man kan måske oversætte benævnelsen til  alle de blomster, der blomstrer ved høsttid. Sådan er det i hvert fald blevet brugt i 1700-tallet, men bliver det ikke længere.

Selve udtrykket hænger dog formentlig sammen med en anden høstblomst. Siden 1909 er der nemlig solgt en kunstig høstblomst af ståltråd og pergament på noget kaldet Høstblomstdagen. Denne dag er sat i scener af to læger, der gik forrest i udryddelsen af tuberkulose og fandt på at sælge blomsten til det gode formål. Idéen med Høstblomstdagen kommer fra Sverige, så i virkeligheden er der ikke tale om høst, men om efterår.

Hvordan det så er blevet til, at det ikke rager en en høstblomst, er uklart. Noget tyder dog på, at det først er opstået i 1970’erne. Og det hænger muligvis sammen med det faktum, at det er en falsk, uægte blomst. Ganske ligesom noget kan rage en en papand.

Med tiden er dette så også blev til en (strå)hat, en bønne…ja, og sikkert mange andre lokale variationer.

kilde:k.dk

 

googling #22

fredag, maj 26, 2017 0 0

pirol
(det er en gul fugl)

wolf speedo
(æh…ingen anelse)

guy grey tank top order gets girls 
(jeg ved godt, hvad jeg tænkte på, men fandt det aldrig…men NU gjorde jeg…altså ovenstående billede)

skink dyr

mother brunch
(overvurderet…og kø!)

gravy farigmagsgade
(bliver lidt fristet hver gang, jeg kører forbi…nogen, der har prøvet det?)

arne jacobsen sofa 3302

elpærer dagslys
(er der egentlig nogen, der kan finde ud af det nye system – vi har konstant lortepærer, der lyser af h til og er hundrede år om at starte op?)

zonelort
(ha! ser først nu, hvorfor det var så svært at finde et zonekort)

not another teen movie
(jeg tror, det var noget med melodi grand prix)

emporia hylie

atlasbar
(god mad i indre by faktisk)

rails denim
(fordi jeg vil have denne dames bukser)

øjenbryn de unge mødre
(well, det skal jo google indimellem)

solsystemet

de største lande i verden
(jeg var i gang med at forberede mig på quiz)

boozt eodebjwr
(det skal nok blive et hit….tror, der skulle stå rodebjer)

så mange af de unge mødre har to navne
(!!)

odysseus autentisk
(jamen, var han så det??)

hvis muhammed ikke vil komme til bjerget
(hvem sagde det??)

grand prix stolen
(stadig flot)

 

 

 

de seneste dage har jeg…

onsdag, maj 24, 2017 2 0

…drukket rosé i solen

…brugt for mange minutter i XL Byg på at købe en dims til en højtryksspuler, fordi vi på arbejde er i færd ved at lave en artikel om at smadre nogle kameraer

…fået skæld ud af en hockeydad  – også i forbindelse med Projekt Smadr Kamera, som i denne ombæring indebar et kamera, en landrover og en motorcrossbane, hvor vi måske ikke lige skulle have kørt

…givet is til motorcrossbørnene som undskyldning

…grædt, snakket og mindet og plantet en blomst for min far, som jeg nu har savnet i et helt uforståeligt år

…forsøgt at lære min mor at høre podcasts

…kælet for hundehvalpe…arhmen, does it ever get old?

…haft det svære valg mellem jägerschnitzel og stjerneskud på Futten i Blokhus (hvor ovenstående billede er fra)

…spist vafler på Proviant i Randersgade

…raset indvendig over folks kutur, når det kommer til at stige på og af et fly

…set Matador og kommenteret på Hr. Schwanns tænder

…pakket en taske til Berlin, hvor de lover 20 grader de næste to dage. Ses.

 

triviatirsdag: salatfad

tirsdag, maj 23, 2017 2 0

Hvorfor bliver politiets fangetransport kaldt et salatfad?

Der findes åbenbart tre forskellige forklaringer på det.

  1. I 1880(!) skulle en urostifter af en art have siddet i den – dengang grønmalede – fangetransport og sagt om betjentene: “Fordi vognen er grøn som et salatfad, behøver d’herrer da ikke at være sure som eddike.” Denne bemærkning skulle på en eller anden måde have fundet vej til en journalist, der så brugte udtrykket i Politiken i 1887.
  2. En anden forklaring går på, at de grønne vogne, som også indtil 1911 blev trukket af heste, lignede de vogne, man kørte salat til markedet med.
  3. Den sidste forklaring er vist nok den, flest støtter sig op af. Måske fordi den er ret præcis. Den siger, at ordet stammer fra det franske panier á salade  – en salatslynge i stål. Altså et lille bur, hvor man kan blive godt og grundigt rystet rundt. Uanset om man er fange eller salat.

Jeg tror også, jeg er mest til treeren. Hvis jeg skal vælge.

kilde:dr.dk
pic: hvadhvemhvor.dk

4 (ikke så overraskende) podcasts jeg har hørt for nylig

mandag, maj 22, 2017 2 0

1. Third Ear x Politiken
Ligesom resten af landet har jeg også lyttet mig igennem alt, hvad Krister Moltzen messer ud i samarbejde med Tim Hinmans hyggelige accent.

Det vil sige, at jeg har levet med i Kvinden med den tunge kuffert og overvejet, om hun mon stod om hjørnet og holdt vejret, da han endelig….well, no spilers. Jeg er blevet klogere af at lytte til møgdygtige Jakob Sheikh i historien om Lucas, der tager til Syrien. Jeg er blevet tryllebundet af Scientologys magi (altså ikke på den måde) i Robert og Thetanerne, har anerkendt nye højder for Ballerups krimimysterier i Ringbindsattentatet og har elsket den skarpe historiefortælling i I et forhold. Jeg har hørt Kummefryseren, Knallerten (eller hvad den nu hed), og hvad der ellers er skudt ud gennem den kanal. Faktisk var det eneste afsnit, der ikke rigtig sagde mig noget, den, der hedder Til Linda. Så det er et rigtig godt sted at starte, hvis man er podcast-newbie og ikke er hoppet på den vogn nu. Af selvsamme grund er jeg nu gået i gang med at smide min mor ombord på vognen.

Find det her.

2. Den grå side
Konceptet er jo virkelig enkelt. Det er som en sjov blog i radioen. I hvert fald i noget tid. Søren Rasted og venner læser op af gamle erotiske Rapport-sider. Og det er sgu ret sjovt – en del af det. Og Søren Rasted griner meget, hvilket altid er hyggeligt. Men efter en 6-8 afsnit var det ikke rigtig sjovt længere. Så var det mere som at køre rundt på cyklen og høre…ja, soft-porn, og håbe, at man ikke havde glemt at sætte stikket i telefonen eller sådan noget, der gjorde, at alle andre omkring én hørte med.

Det afhænger voldsomt meget af, hvem der læser op, kan man vist roligt sige. Og så er det irriterende, at Rasted krydsklipper i afsnittene, så man mister overblik over, hvem der er til stede.

Det sjoveste? Afsnit 11 DanDream Special. God tur den.

Find det her.

3. My dad wrote a porno
Overskriften siger lidt sig selv. En britisk fyrs far har – under navnet Rocky Flintstone – skrevet en…ja, okay, porno er nok så meget sagt, men en erotisk bog. Som er horribel. Og sjov. Den er fuldstændig håbløs ikke-erotisk, logistisk detaljeret, nærmest omstændelig og lidt for meget business-orienteret.

Jamie og hans to venner læser op, analyserer, snakker, fniser, forarges og griner. Det er sjovt. I noget tid. Jeg gik kold halvvejs gennem først sæson. Det bliver lidt det samme, og så er jeg ikke den store fan af britisk humor, når det bliver sådan lidt forarget-forsigtig.

Men den er sjov og et hør værd. I hvert fald en 4-5 afsnit – bare for at blive klogere på, hvorfor Belinda blinkede.

Find det her.

4. Den nordiske odyssé
Da jeg var lille og på ferie i Athen med min mor og far, fortalte de mig historier fra Odysséen, som jeg var fuldstændig opslugt af. Jeg er stadig ret vild med den spændende historie, og da jeg derfor sidste år ved denne tid hørte et foredrag med Emil Rothstein-Christensen, der fortalte, at DR havde lavet en podcast med udgangspunkt i et særdeles velunderbygget teori om, at Odysséen slet ikke foregår i det græske øhav, men derimod i de nordiske egne, så var jeg helt ombord. Faktisk skulle Odysseus være fra Lyø, og jeg er vild med alle mere eller mindre søgte paralleller, når de finder enøjede bjerge i Norge ved det, der engang hed Kyklopernes kyst, når Troja faktisk er Toija i Finland, når elverkvinder forfører mænd på en ensom ø i Færøerne og ja….you get the picture.

Jeg er først i gang med den nu, og jeg ikke 100 procent fan. Jeg synes, kronologien og fortællingen er rodet med for mange afstikkere og for lidt direkte underbyggende for teorien. Men det er godt lavet og stadig interessant. Og så er det lækkert at høre Steen Jørgensen læse op af Odysséen.

Find det her.

seks ting jeg ikke magter

søndag, maj 21, 2017 0 0

At Designdelicatessen laver et opslag om otte nedsatte Gubi loungestole, og at linket til skidtet så ikke virker, hvorefter man forsøger sig med mails og telefon og Facebook, og dame så skriver på Facebook, at det forstår hun ikke, for det “virker jo her” (verdens værste svar), og at jo, der er flere tilbage….flashforward til tre timer senere, hvor de så ringer til en (ok, det er så den eneste gode ting i den historie) og spørger, hvad man ville, tjekker lageret og kan konstatere, at de allerede var udsolgt, da jeg spurgte på Facebook! Opslaget lader de selvfølgelig ligge på Facebook, så andre også kan bruge deres tid forgæves.

At jeg for to måneder siden skrev til selvsamme biks og spurgte, om man kunne få rabat på netop den stol i forbindelse med deres flytning (vi har nemlig før fået rabat der), og nej, det var der absolut ingen planer om.

At jeg krampagtigt har vadet rundt med hjørnet af en ASOS-pose krøllet sammen i hånden for til sidst at opdage, at den jo faktisk havde et håndtag.

At vores wi-fi i lejligheden er så længe om at forbinde.

At være i Trinitatiskirken til noget kor- og guitarhalløj, hvor man – i øvrigt totalt afslappende (og ungdomsskoleagtigt – sad og lå på madrasser på gulvet, og så bagefter læse denne her artikel (tjek i øvrigt lige Ekstra Bladets flotte Tis-pun).

At skulle se på de der “Tag en kusine/mor/bror/roma, der gør det godt” på Facebook.

 

 

to ting jeg lige har købt fra asos

lørdag, maj 20, 2017 0 0

Jeg har brugt lørdag formiddag på at høre Spandau Ballet(!) og prøve to nye ting fra ASOS. Engang var ASOS min foretrukne webshop, men det er efterhånden længe siden, jeg har benyttet dem. Måske fordi Boozts sortiment bliver bedre og bedre, og fordi jeg synes, der bliver længere og længere mellem de fede udpakninger fra ASOS.

Nå, men jeg havde bestilt to ting:

Denne her, som er way outta my comfortzone, men synes ligesom, den kunne noget, jeg skulle prøve. Det kunne den så ikke, kan jeg fortælle. I hvert fald ikke på mig, hvor jeg bare lignede en småfed dame med en oldengelsk halskrave og bjælder på armene. Så deeet.

Og så en cowboyjakke. Fordi jeg tænkte, at det fandeme må være tid til at forsøge sig med det igen efter en tyve-ish år. Og så selvfølgelig sådan en oversize-jeg-har-lige-fundet-den-i-skabet-en, så jeg kan være rigtig hip (og lige i det, jeg sagde hip, blev jeg aldrig nogensinde…hip…igen).

Den er faktisk også ok. Bevares, som alt andet er den jo pænere på et knoglestativ på omkring de 45 kilo. Og den, eller jeg, ligner på ingen måde billedet. Men den er ok. Jeg er i overvejelse. Største minus er, at den lugter vanvittigt meget af kemikalier. Hvad fanden er der med din denimting, der lugter af benzintank?
Måske skal jeg en tur forbi Urban Outfitters sammen med alle de unge og se, om de kan sporte et bedre alternativ.

hvis nu bare man altid havde den cool gave…

fredag, maj 19, 2017 0 0

Det her billede har intet med noget at gøre, men det virker da som en herlig gaveshop, og hvad skulle jeg ellers bruge det til?

Da jeg var yngre, tænkte jeg, at det var det letteste i verden at give mig gaver. Og ramme helt rigtigt, forstås. Jeg ønskede mig nogle meget specifikke ting, som jeg var overbevist om, at cool mennesker, som boede langt uden for Reservatet, i hvert fald sagtens kunne skaffe, om det så var grøn hårfarve, hullede bukser, humørure, fake næseringe eller Rocky Horror Show på dvd.

Nu irriterer det mig, at jeg ikke kan finde ud af at være den der cool person. At jeg skal være sådan en, der går og siger, at jeg jo ikke aner, hvad der rører sig blandt børn eller de unge, og at det jo ikke er til at finde ud af. Jeg er overhovedet ikke den der cool go-getter-storby-type, der bare har pissetravlt, men altid formår at finde et eller andet helt speciella og perfekt.

Men jeg kan godt lide at give gaver, og jeg kan godt lide at gøre dem personlige. Men jeg må jo nok bare erkende, at jeg er…blevet gammel. Nøjagtig ligesom andre var, da jeg selv var lille, og alt det, der er sindssygt indlysende, og som ville redde hele ens tilværelse og gøre en til den sejeste i skolen, aner alle vi andre ikke en hat om.

I det mindste er jeg en habil netshopper. Og nogle gange kan det trække point hjem, for hvis man så bare har sporet sig ind på noget fanstuff eller tøjdims, så kan man i det mindste finde det der, ingen andre har. Note to self: Vedligehold netshopping-gen, det er guld værd. Ok, modtaget, will do.

Det var egentlig ikke, fordi der var mere pointe end bare det. Det stod på en note på min telefon. Det der med, at man helt sikkert vil være sådan og sådan, når man bliver voksen. Og man vil i hvert fald ikke sige nej til hul i næsen eller grønt hår, og man vil ikke skrive formskrift og alt det der. Indtil man altså bliver voksen.

Men hey, jeg har stadig optur over, at jeg selv kan bestemme, at jeg må gå ud og spise is midt om natten.