Jeg undrede mig over, hvorfor man kalder tidspunktet der om eftermiddagen, hvor børnene hyler i Brugsen, for ulvetimen?

Og min undren er måske ikke så mærkelig, for ulvetime har to betydninger.

Den ene stammer i hvert fald tilbage fra 1968 og handler om tiden mellem nat og dag. Det undrer mig ikke så meget. Jeg havde dog troet, at det nærmere var mellem dag og nat og stammede fra noget med varulve. Men ifølge Sproget.dk stammer det fra Igmar Bergmans film Vargtimen (Ulvetimen), hvor han selv i 1968 har sagt ‘Det er timen mellem nat og gry, det er tiden, hvor de fleste mennesker dør, hvor søvnen er dybest, hvor mareridtene er livagtigst’.

Den anden betydning er netop det her med ungerne. Eller i parforholdet lige efter arbejde, for den sags skyld. Det er et konflikttidspunkt i hvert fald. Som regel om det tidspunkt lige før aftensmad, hvor forældre og børn kommer hjem fra arbejde og institution. Det har man første gang registreret 1983. Men hvorfor det har fået den betydning, er ikke rigtig klart. Måske er det lidt 1:1, ligesom med bjørnetjeneste, at man tænker, at ulve er nogle glubske, trælse nogen, så ulvetimen er en tid med sådan nogle typer. Måske.

kilde: sproget.dk

Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor det hedder pæredansk?

I den forbindelse tænkte jeg ikke på, at det jo faktisk også hedder fx pærelet og pærefuld.

Men det gør det jo. Og fortidens store forfattere som Andersen Nexø, Oehlenschlæger, Grundtvig, H. C. Andersen og Heiberg har da også været forbi begge udtryk.

Det har dog intet med frugt at gøre. Det er et forstærkende udtryk ligesom smadder-, skide- og ærke-. Og rav- bliver også nævnt. Den findes dog vist ikke helt i min voksbular. Måske i ravruskende. Men ellers ikke.

Og må man lige her indskyde, hvor fedt et ord smadder er. Det tager vi en anden gang.

Men man regner altså med at pære er en omskrivning af det latinske pure, som – lidt som på engelsk – betyder ren eller komplet.

kilde: k.dk

Hvorfor hedder et vindue på et skib et koøje?

Et koøje er vinduet på et skib, som altid er rundt. Den runde form har noget at gøre med den form, hvor glas er stærkest. Svaret på navnet er til gengæld lidt mere usikkert. Men vi er ude i, at det er, fordi det har en vis lighed med netop en kos øje, og når et skib sejler gennem natten med lysende prikker i form af vinduer, kan det godt lignende en ko, eller et andet dyr, på marken med lysende øjne i natten.

På engelsk har man tidligere kaldt det bull’s eye, men kalder det i dag porthole. Bull’s eye er også det, man kalder pletten på en skydeskive, og i gamle dage har skibet jo også været noget af en skydeskive, og det var da i den grad bull’s eye, hvis det lykkedes at ramme gennem vinduerne.

Bonus: Et lommeur, et udslået æg og en blomst kaldes også koøje, ligesom det kan bruges som tillægsord, altså at være koøjet. Og det er ikke specielt fedt.

kilde: k.dk