- At det der Gidseltagningen er sygt dårligt synkroniseret (eller er det min udbyder?)
- At der i det hele taget er så meget fokus på lyd, at det bliver meget tydeligt, at lyden på tv og film er lagt på efterfølgende
- Det der med folk, der skriver deres antal kvadratameter i deres Instabio (har nævnt det før)
- De der spam-agtige ting på Insta med, at man skal like og se, hvad der sker – altså hvem tror på det, og hvad fanden er formålet (ja, likes, men altså…)
- At det var så stor en nyhed, at Matador kom i restaureret udgave – det er da et par år siden, den blev offentliggjort, også hvornår?
- Chia-grød. Yikes.
- Hvordan bloggere hele tiden bærer blomsterbuketter uden at få kramper (forsøgte for nylig, og det er jo kun sjovt i to minutter at have den der skide indpakkede buket i favnen)
googling #21
ernst-hugo järegård (mødte en, der lignede ham i rollen fra Riget – ikke på den gode måde)
lotusfødsel (var simpelthen nødt til at finde ud af, hvad fanden det var…)
fleetwood mac everywhere lyrics (oh well, busted…men den er jo god)
radio mercur (jamen, jeg ser sgu med og var altså nødt til at vide, hvordan det i virkeligheden var)
told og snaps + tivoli åbningstider + Schønnemann (alle tre fortæller lidt om, hvad jeg har tænkt mig at bruge påskedag på)
you’re foxy (no idea?!)
Pristina (engang imellem skal man lige have styr på nogle hovedstæder)
how to pronounce nguyen (vist nok det mest udbredte navn i Vietnam, men har vist googlet en del gange nu…og by the way, det er noget a la “when”)
Frederiksbergsk folkeparti merchandise (fordi jeg var nødt til at købe den her til en venindes baby, der skal flytte til Frederiksberg lige om lidt)
mezcal (er det ouzo? er det tequila? er det for mig? nej)
chuck berry (følte som sagt, det var for dårligt, jeg kun kunne huske Johnny Be Goode…)
he’s got the whole world in his hands movie (når man virkelig ikke kan huske hverken Con Air eller Steve Buscemi)
runder superliga (men det er jo psykoindviklet)
peter gene hernandez (igen mig, der snyder på et Hvem vil millionær-spørgsmål…det er jo for åndssvagt…og i øvrigt Bruno Mars)
alene i vildmarken vinder (kun fordi jeg fandt ud af, at han var fra Saltum, hvor jeg boede, til jeg var 11…juhu, tilbage til mig)
pas devant (vist noget, man siger, når andre folk i lokalet skal skride-agtigt…?!) + asia dillon (begge dele direkte udløbere af at se Billions…)
acai (hvad fanden er det skidt egentlig? … og for the record blogland: det smager ikke særligt godt)
constance sacka rock of ages (igen: skuespiller fra Billions sidst set i…..klassefilmen Rock of Ages)
Jesper x-factor (skulle baaare lige se, hvad der var blevet af drengen – det her)
chesney hawkes (ja, ham her…siger ikke hvorfor)
kaffebar vodroffsvej (ser meeega hyggelig ud…var ikke god)
gammeldags isvaffel vesterbro (jamen, når man nu virkelig trænger…)
la vage aux falles (som Google korrekt rettede til La Cage aux Folles, og som er en musical og et af intet mindre end fire navne (Lille Jesus, Art & Colour, Queen Astrid being the rest) på et sted, ingen ved, hvad fanden laver, på Vesterbro)
broth (smagte ramen…googlede broth (som er bouillon)…og var egentlig ikke spor imponeret)
arkk sneakers (så dem i noget nude for nylig….også pæne)
zodiac killer (eh??)
james corden beauty and the beast (this!!)
smilende æg (kan.ikke.huske.tiden)
hver dag spilles der fuzzy i det kongelige (ja…det er jo ikke engang et spørgsmål, men ja, mellem 13 og 13.04….og det er det kongelige bibliotek for lige at færdiggøre min googling)
munkeskæg (hvad fanden er det, Årstiderne har sendt mig – er stadig i tvivl om, om det er den klase purløgslignende dimmere ude i grøntsagsskuffen…?)
triviatirsdag: så faldt tiøren
Hvorfor siger man “så faldt tiøren”, når nogen endelig indser noget eller opfatter noget?
Der er lidt varierende forklaringer, men en mere fremherskende end andre, og den handler om telefoni.
På de gammeldags mønttelefoner eller automattelefoner kaldte man først til centralen, og når telefondamen så sagde “klar”, så kastede man tiøren i. Når damen havde registreret, at tiøren var faldet, røg man videre igennem. På den måde opstod udtrykket – altså at nu var der endelig hul igennem.
Et andet sted kan man dog læse, at man kender ophavsmanden til udtrykket, nemlig forfattere Per Parfoed, der fortalte en anekdote om en østrigsk officer, hvori der blev sagt “Der Groschen is gefallen”. Men mere står der ikke om det, så jeg kan bede lide den første forklaring. Fordi det rent faktisk er en forklaring.
Et tredje sted sammenholder man det med inflation. Altså at tiøren (og senere kronen) falder. Det giver ikke rigtig nogen mening. Så igen: Jeg holder mig til at telefonhistorien.
søndag i solen…i omvendtland
Jeg tænkte, jeg lige ville vise alle mine billeder fra en dejlig søndag i solen med gåtur ved kanalen, vaffelis, latte og kærlighed. Endelig lidt sol i ansigtet og…..NOT.
Jeg har ikke bevæget mig ud af min seng, hvor rullegardinet har været trukket ned og foret med puder i siderne, så ikke den mindste smule lys kunne slippe ind. Og det er så faktisk lidt løgn, for jeg har i virkeligheden været en del af ude af sengen.
Jeg var nemlig til fest i går, hvor jeg mente, det var en god plan at varme op med en 3-4 glas hvidvin og et par øl og en halv pakke smøger for derefter at hoppe direkte ud i et sæt af dåseøl, Dark ‘n’ Stormy og Aperol Spritz plus et par runder flip a cup og beerpong. Og så lige 400 smøger på altanen. Det var rigeligt til, at stuegulvet fungerede perfekt som dansegulv og/eller scene til skønsang og skøndans til klassikere som Krummes Man er som man er, Håbløs med Østkyst Hustlers og en runde Flyvere i natten.
Til gengæld var det også lige præcis nok til, at jeg – som sagt – måtte bruge fra klokken 6.30 til 15.00 (!!) for nedrullede gardiner og i en velkendt rutefart, som jeg skrev lidt om her. Dagens tømmermænd nåede ikke en top 3, men med 8,5 timer og intet mindre end 17 ganges udskænkning af syre straight vom Fass har jeg dog sat kadencen i vejret, hvilket jo i sig selv er en præstation.
Da jeg endelig nåede et punkt, hvor jeg kunne holde lidt vand nede og en time senere også en toast, opgav jeg søndagssolen, beholdt gardinet nede og forskansede mig i sengen med True Detective, Brøndby, bland selv slik, at kigge på mit komplet blodsprængte ansigt i spejlet og konstatere, at det da heldigvis på den måde er the gift that keeps on giving, resterne af mit gigantiske påskeæg, et kort strømudfald, hvor jeg nåede at blive helt desperat over eventuelt at være tvunget til at læse en bog i den til stand, pastaskruer og Mission Impossible to top off the day.
Søndag well spent. Eller “god tur den”, hvis man har hørt program 12 af den her podcast.
jeg så x-factor-finale og tænkte…
Er piercinger i øjenbrynet virkelig stadig noget, vi har, Dallas Austin?
Er du mon fra Texas?
Og hvor gammel er sådan en som dig?
Undskyld, men Morten får jo sådan et blindelook a la eksprestog til Kina med de briller.
Var det måske i virkeligheden en idé at have Morten med i Gift ved første blik, nu han efter sigende er så rar?
Det der kys, Mia, det er voldsomt for en 16-årig. Også lidt for Martin, tror jeg.
Hey, Dallas Austin har lavet noget sammen med Boyz II Men. Jeg er fan igen.
Hvad foregår der med Remses trøje? Er det finalen fra 2002?
Hey, er de i gang med at fortælle, at Sofie Linde rent faktisk ER gravid? Og skal folk egentlig ikke tage at holde op med at have holdninger om det?
Kan Chili og hendes morfar overhovedet tale sammen…egentlig?
Vild begejstring, Morten…”sådan riimelig stor producer, ik'”
Åh, kan danskere please holde op med at sige “fucking” for lige at gøre deres (ligegyldige) udsagn mere eftertrykkeligt, når der er engelsktalende til stede? Jeg krummer tæer.
Dallas Austin sporter lige en kæmpe ravring. Han har fået et godt brief om Danmark.
Eva Harlou skal nok ikke satse på en skuespillerkarriere.
Hvorfor er der ingen af de møgunger, der værdiger deres potentielle fremtidige producer et blik, når de går ned fra scenen?
Åh nej, ikke freakshowet. Ikke freakshowet. Igen: Hvordan foregår den samtale, hvor de ringer dem op og spørger, om de ikke vil deltage i den der sang, hvor man udstiller alle de dårlige?
Og hvordan ved de få, der ikke er dårlige, men bare mindeværdige på en anden måde, at de ikke er…ja, altså dårlige?
Holy, datteren fra Fochter er stadig crazy scary.
Ed Shaaaraaan. Siges det virkelig sådan?
De der øjne. Altså. Undskyld. Men jeg håber, han er virkelig rar. Og så er det nok også meget godt, han tjener nogle penge.
Ha, kom til at tænke på barnet, der ligner Ed Shaaaaraaaan.
Hvad fanden er det, de har puttet Mia i? Sølvjoggingdragt? Nej nej nej. Måske meget godt hun ikke gik videre så.
Lærer aldrig aldrig aldrig at forstå X-factors stylist.
Morten? MORTEN? Really? Jeg går i seng. Løgn. Jeg ser Bourne Identity i stedet. Med det smuktklingende danske navn Manden uden navn.
fire cravings fra en uge
(Ja, ja, jeg ved godt, bøtten alligevel er tom, men altså…når man trænger)
- For helvede, hvor fik jeg bare lyst til Minimuh på vej hjem fra byen i fredags. Jeg købte først en lørdag, men it was heaven.
- Mac ‘n’ cheese. Jeg elsker Mac ‘n’ cheese. Og så alligevel. For der er sjældent nogen, der kan lave det, uden det bliver vammelt og for meget. Fik en på Retour Steak for nylig. Også vammel.
- Skumfiduser er egentlig sjældent noget, jeg får særlig lyst til. Men den der skimfidus-emoji got the best of me. Fedt at blive sulten af emojis. Heldigvis var Netto mand(?) for en gang påskeskum. Og der røg også lige en tarvelig påskehare i kurven – mælkechokolade fyldt med e-numre er fantastisk. Og og og for første gang nærmest nogensinde fandt jeg saltlakridsudgaven af Bilar. De lå helt for sig selv. Tror måske nærmest, nogen har haft dem med ind i Netto og efterladt dem. Men hvad fanden, stregkoden virkede, og jeg var happy camper. Hvorfor er de ikke fast inventar i 7-11?
- Bülow. Jeg har vist nævnt det før: Vi har Bülow i kantinen. Og nogle gange føler man bare, at ens arbejdsdag kræver noget Bülow. Så jeg faldt for den nye påskeudgave. Og føj for en mukkert, ja, undskyld, men den er fandeme bare dårlig. Ellers temmelig ufejlbarlige Bülow (okay, kaffeversionen er heller ikke min yndling) har taget noget mørk chokolade med en mystisk konsistens og drysset med passions…ja, passionsdrys. Det smager overhovedet ikke godt. Hvilket jeg selvfølgelig skrev til Bülow i håb om at være deres store åbenbaring og blive kompenseret med 20 dåser af den udgåede Easter-udgave, som smager rockergodt. Men nej. Jeg gik godt nok et svar. Men mest sådan et Jeg hører, hvad du siger-svar. Hrmpf.
2016 blev det år…
(det er over to måneder siden, jeg lavede det her indlæg, men så gik jeg ligesom i stå, fordi jeg ikke rigtig kunne huske, hvad jeg mere havde lavet i 2016…nu får I det som en anden Sagrada Familia…måske bygger jeg lidt på, når jeg kommer i tanke om noget)
…hvor jeg simpelthen gik hen og blev gift, sådan helt rigtigt, og nu skal både vænne mig til at sige min mand og til at være sådan en, der har en.
…hvor hele verdens kendisser for min skyld kunne være faldet bort, hvis det havde betydet, at jeg til gengæld kunne beholde min far.
…hvor jeg aldrig nogensinde før har følt så meget tungt, uudløst, knugende, anstrengt, krampagtigt mørke inden i mig selv og samtidig følt glæde og lykke og livet og en helt masse lige nu og her.
…hvor alle de små ting, der i gennem tiden har holdt ens lille patchworktæppe af et liv sammen, bare ligesom smuttede ud af hullerne og efterlod en masse lapper tilbage, der skulle sættes sammen forfra.
…hvor rejserne gik til herlige Mexico, skønne Paris, charmerende Rom, varme Malaga og så lige en smuttur til Luxembourg.
…hvor jeg lærte at plukke en and.
…hvor jeg for første gang (i hvert fald siden noget lilla halløj i 7. klasse) brugte en læbestift.
…hvor jeg var med til at rykke op i Københavnserien i fodbold.
…hvor venneflokken i den grad rykkede på giftermåls- og graviditetsfronten – lidt som blogverdenen faktisk.
…hvor vi tog os sammen til at få lavet vores gulve.
…hvor overboens barn lærte af løbe – frem og tilbage, frem og tilbage.
…hvor jeg købte sådan en vågn-op-lyslampe-ting og aldrig fik den afprøvet.
…hvor jeg fik hørt Springsteen, The Cure, Preoccupations og Flaming Lips.
…hvor jeg fangede idéen med et spaophold.
…hvor min mor købte et sommerhus.
…hvor vi fik erhvervet os blandt andet den fine grønne Beetle-stol, &traditions flotte sofabord og den længe ønskede Light Forest-lampe.
…hvor jeg uden at tøve kan sige, at det har været det absolut værste og bedste år i mit liv.
triviatirsdag: raincheck
Måske er det bare mig, men jeg har faktisk altid undret mig over, hvorfor det hed raincheck, når man lægger op til, at noget passer en bedre på et andet tidspunkt?
Og om det overhovedet egentlig var sådan, det hed?
Så derfor: Hvorfor hedder det raincheck?
Well, det er simpelthen det, det er – en raincheck. Det er en billet, man giver til en tilskuer, der har været til eller skulle et udendørsevent af en art, som er blevet udsat på grund af regn eller andre vejrrelaterede forhold. Altså en billet til at se en kamp eller et show på ny.
Udtrykket stammer fra 1870’erne fra baseballkampe og er blevet brugt i overført betydning siden 1890’erne.
fire ting jeg gør
Det er ikke Garfield. Obviously. Det er Snuden (hvis nogen husker den), som har fået Stinestregens hår (ligner lidt en propelhat). Det var noget med en fabeldyrleg, Stinestregen havde gang i i 2011, og som jeg mente, jeg skulle bidrage til.
- Observerer turister i København og forestiller mig, hvordan de oplever det, og gør mig klar til at svare på spørgsmål som “hvor ser man det rigtige København?” og “hvor er det allerbedst at spise?”
- Tegner Garfield til møder. Det er en kunst, jeg engang forsøgte at efterabe min svoger, men han er og bliver langt bedre til det end mig.
- Kommer til at trække i min hornhinde, når jeg skal tage linser ud, som har vakuumet sig fast. Ja, det er klammo, I know.
- Laver Knorrs pulvercarbonara til mig selv, når jeg øjner chancen. Ja, den på pose. Ja, det er også lidt klammo. I know.
på en søndag kan man godt…
…sove længe
…for så at se lidt tv
…for igen at tage en lur
…indtil nogen prikker til ens dårlige samvittighed om, at man skal ud i det gode vejr
…og man vælter ud i sollyset
…hvor folk i hobetal lemminger rundt om søerne
…og sidder på trappesten med latter og cafe latter
…og smider trøjen for at nyde de mindst 14 grader
…og lufter dyner ud af vinduerne en masse
…mens man køber sig en kaffe
…og nogen brokker sig over, at de såkaldte baristaer ikke laver en rigtig cortado
…men nogen alligevel ikke vil vente på en ny
…og man selv får lyst til gammeldags isvaffel
…og vader 48 km ned af Frederiksberg Allé
…i storhedsnaivitet og hyperoptimisme
…for at konstatere, at der står 30 mennesker i kø til samme idé
…så man køber sig en Daim-is i kiosken
…til 33 kroner
…den tager vi lige igen: til 33 kroner
…og vader tilbage gennem barnevogne og andres samtaler om crossfit og start-ups
…og noterer sig de seje løver, der gaber over nedløbsrørene
…men bliver for selvbevidst til at tage et billede
…og snørkler sig ind i en ny gade
…og tænker på, om man kunne bo der
…og tænker på, hvem der bor på alle de kviste og tagetager med guitarspil og bedeflag
…og et kort øjeblik forestiller sig det hele lidt mere bohemet end det er
…og køber jordbær til overpris forført at solskinnet
…og fortæller nogen, hvor Onkel Dannys Plads er
…og tænker på, at LEGO burde investere i bygningen på billedet (ser I det?)
…og går hjem igen
…ind i mørket
…med lys fra skærme
…og kunne alligevel godt have overskuet den kø for en rigtig vaffel.








