Jeg tænkte, jeg lige ville vise alle mine billeder fra en dejlig søndag i solen med gåtur ved kanalen, vaffelis, latte og kærlighed. Endelig lidt sol i ansigtet og…..NOT.

Jeg har ikke bevæget mig ud af min seng, hvor rullegardinet har været trukket ned og foret med puder i siderne, så ikke den mindste smule lys kunne slippe ind. Og det er så faktisk lidt løgn, for jeg har i virkeligheden været en del af ude af sengen.

Jeg var nemlig til fest i går, hvor jeg mente, det var en god plan at varme op med en 3-4 glas hvidvin og et par øl og en halv pakke smøger for derefter at hoppe direkte ud i et sæt af dåseøl, Dark ‘n’ Stormy og Aperol Spritz plus et par runder flip a cup og beerpong. Og så lige 400 smøger på altanen. Det var rigeligt til, at stuegulvet fungerede perfekt som dansegulv og/eller scene til skønsang og skøndans til klassikere som Krummes Man er som man er, Håbløs med Østkyst Hustlers og en runde Flyvere i natten.

Til gengæld var det også lige præcis nok til, at jeg – som sagt – måtte bruge fra klokken 6.30 til 15.00 (!!) for nedrullede gardiner og i en velkendt rutefart, som jeg skrev lidt om her. Dagens tømmermænd nåede ikke en top 3, men med 8,5 timer og intet mindre end 17 ganges udskænkning af syre straight vom Fass har jeg dog sat kadencen i vejret, hvilket jo i sig selv er en præstation.

Da jeg endelig nåede et punkt, hvor jeg kunne holde lidt vand nede og en time senere også en toast, opgav jeg søndagssolen, beholdt gardinet nede og forskansede mig i sengen med True Detective, Brøndby, bland selv slik, at kigge på mit komplet blodsprængte ansigt i spejlet og konstatere, at det da heldigvis på den måde er the gift that keeps on giving, resterne af mit gigantiske påskeæg, et kort strømudfald, hvor jeg nåede at blive helt desperat over eventuelt at være tvunget til at læse en bog i den til stand, pastaskruer og Mission Impossible to top off the day.

Søndag well spent. Eller “god tur den”, hvis man har hørt program 12 af den her podcast.

…sove længe

…for så at se lidt tv

…for igen at tage en lur

…indtil nogen prikker til ens dårlige samvittighed om, at man skal ud i det gode vejr

…og man vælter ud i sollyset

…hvor folk i hobetal lemminger rundt om søerne

…og sidder på trappesten med latter og cafe latter

…og smider trøjen for at nyde de mindst 14 grader

…og lufter dyner ud af vinduerne en masse

…mens man køber sig en kaffe

…og nogen brokker sig over, at de såkaldte baristaer ikke laver en rigtig cortado

…men nogen alligevel ikke vil vente på en ny

…og man selv får lyst til gammeldags isvaffel

…og vader 48 km ned af Frederiksberg Allé

…i storhedsnaivitet og hyperoptimisme

…for at konstatere, at der står 30 mennesker i kø til samme idé

…så man køber sig en Daim-is i kiosken

…til 33 kroner

…den tager vi lige igen: til 33 kroner

…og vader tilbage gennem barnevogne og andres samtaler om crossfit og start-ups

…og noterer sig de seje løver, der gaber over nedløbsrørene

…men bliver for selvbevidst til at tage et billede

…og snørkler sig ind i en ny gade

…og tænker på, om man kunne bo der

…og tænker på, hvem der bor på alle de kviste og tagetager med guitarspil og bedeflag

…og et kort øjeblik forestiller sig det hele lidt mere bohemet end det er

…og køber jordbær til overpris forført at solskinnet

…og fortæller nogen, hvor Onkel Dannys Plads er

…og tænker på, at LEGO burde investere i bygningen på billedet (ser I det?)

…og går hjem igen

…ind i mørket

…med lys fra skærme

…og kunne alligevel godt have overskuet den kø for en rigtig vaffel.