- Der findes usandsynligt meget grimt, kødfarvet, similistensbesat, satinbåndsindrullet fodtøj med 47 centimeter hæl derude.
- Hvis man bruger Pinterest, går der USA i den, og så kan man lige tredoble det shiny kødfarvede og de glimtende elementer.
- Omvendt er det en ret let måde at indsnævre feltet på, når man ikke vil have åben tå, glimtende sten, hvide eller kødfarvede sko, synlig plateau foran eller en hæl på over cirka seks centimeter. Og ja, jeg ved jo godt, at man bliver meget pænere af højde…men jeg er også bare realistisk og vil helst ikke vride om op ad kirkegulvet, synke helt ned i græsplænen eller bare have så ondt, at det svier i øjnene efter ti minutter.
- Problemet er bare, at det – især sidstnævnte – resulterer i et temmelig begrænset udvalg af sko. Og ud af dem koster langt størstedelen cirka det samme som et bryllup. Agtigt. Eller også er der noget andet galt.
- Lyse sko er ikke bare lyse sko. Det er beige, nude, grå, creme, light grey, sandfarvet og muligvis også en snert af gul. Og de kommer i ruskind, shiny halløj, læder, plastic, en eller anden form for kunststof, flet, hør og materialer, jeg aldrig før har set, og som jeg ikke ved, hvordan jeg skal forholde mig til.
- En god sjat kan barberes væk, når man lige har tjekket sin egen egentlige hudfarve ud, som er væsentlig mere ligfarvet end dem, der sporter stilletter på Pinterest, Insta og den slags steder. Kan jeg eventuelt få et overordnet filter på mit bryllup?
- Lige så snart man beder om en hæl, der ikke er mere end seks centimeter – altså ikke decideret kitten heel, men bare noget, man kan fucking gå i mere end 30 sekunder – så går designere automatisk ud fra, at man også er tudsegammel/kikset/helst bare vil være grim. For så er det som om, at designet sgu også bare bliver grimt, og man ligner en, der skal til banko og har læg i nederdelen, og hvis strømper løber.
- Man skal ikke sige ja til Illum-ekspedient, der gerne vil komme med et “andet lignende bud”, mens man sidder og prøver noget skoværk med tre centimeters bred (guld!)hæl, for så kommer hun med 48 centimeters støvletsandal med åben tå, der skal bindes op ad benet.
- Til sidst sidder man med
- et par cool Nicholas Kirkwood, der bare er lidt smådyre, når man aldrig vil bruge dem igen
- et par Stuart Weitzman, der bare bliver en smule for shiny og lidt for kødfarvede
- et par Filippa K, der faktisk er helt ok, men også liiidt keeedelige og lidt…bææis
- en idé om et par meget fine Yvonne Koné, som bare måtte være en enkelt centimeter lavere eller have en anden farve
- en tanke om, om man måske bare skal gå all in på Tamaris
- et par Gabor, Bianco og Unisa, som alle egentlig er ok, men også bare er en lille smule firserpumps-agtige, når alt kommer til alt
- et par et eller andet pastelgult show fra Zalando, som formodentlig er ret forfærdelige at gå i
- en kortvarig afstikker til simpelthen bare at hoppe i ankelstøvler, fx fra Acne eller Chloés Suzanna.
- en godt øje til noget Jimmy Choo, som kommer i både gul og grå og jegvedikkehvad, men bare stadig ER kitten heel, som man jo godt ved, man ikke bliver skideflot af
- de der Chloe, hvor man ikke helt kan afgøre med sig selv, om man synes, det der scallop-halløj er pænt eller bare lige-nu-agtigt
- noget Gianvito Rossi, som er udsolgt
- de der omtalte Celine-knock offs fra Asos, som er et ret godt bud, men som jo i virkeligheden er gymnastiksko med hæl
- dem her, som ligner lidt noget Lilysjov og hurtigt røg ud igen
- et eller andet sennepsgult fra Pinterest, som selvfølgelig ikke rigtig kan købes nogen steder, og som nok også falder af halvvejs oppe af kirkegulvet
- et par stilletter møder ankelstøvler, som desværre bare er for høje
- Alexander Wangs fine lufthæl eller de her, som kun kan købes på obskurt kineserside
- de smukke Valentinoer
- og nogle flere, som jeg enten har glemt, fortrængt eller på en anden måde opgivet.
- Man, eller jeg i hvert fald, ender simpelthen med at finde et par sko på et marked. Hos en tangodame. Yes. Who should’ve thought. Jeg får ruskind OG shine, jeg får lys, men ikke kød og ikke hvid, jeg får lukket tå, OG OG OG jeg får højde. Men hey, det ville du jo ikke have? Nej, men tangodame har lovet, hun har svoret, at man godt kan få højde, når man vælger sko lavet til dans. Så har de nemlig puttet en masse dejligdom af blødhed og bounce og pudeværk ned til forfoden, hvor det jo er, det gør naller. Og så bliver alt godt. I hvert fald indtil midnat, hvor jeg alligevel har tænkt mig at skifte til sneaks. HURRA for tango.
ting, der sker, når jeg giver gaver til min kæreste
Når man har en kæreste, som mest bare er et legebarn, der ikke rigtig sætter pris på lækre sko, flotte ure, fancy punge eller den manpurse i læder, så ender man tit med at give ham alle mulige halv- og helopfindsomme ting.
Det resulterer så i, at…
…der i øverste skuffe ligger to store sumobrydere med batterier i ryggen og tog store fjernbetjeninger.
…en 400-siders kogebog er blevet brugt som stilleben med en kaktus ovenpå.
…der står to kampdygtige droner oven på skabet.
…luftunnel- og skyde med et eller andet voldsomt våben-oplevelser er enten solgt videre, smidt ud eller bare udløbet.
…der ligger en plasticpose med gavekort til smørrebrød, hotdogs, gokarts, bodega og alverdens andre ting i en skuffe et sted.
…der ligger et gammelt elektrisk løbehjul, en af de der rullebræt-segway-agtige tingester og et enormt ishockeybord i kælderen.
…der ligger et curlingbord under skabet.
5 ting, der bogstavelig talt skete i mit hoved i går
- Gør mig klar om morgenen, lægger mascara, tager skraldeposen i hånden, går ned ad trappen og konstaterer, at jeg ikke har linser i.
- Har et virkeligt ømt øje, er sikker på, jeg har fået et bygkorn, kommer på arbejde, kigger i spejlet og konstaterer, jeg simpelthen bare har fået en bums, en vaskeægte filipens, lige i øjenkrog. Toplækkert.
- Vågner i øvrigt også med en form for kultur af teenagehudtilstand på hele underansigtet. Hurra for 30’erne.
- Står i kø i en lille time hos piercingsted sammen med unge piger, deres mødre, deres veninder, deres fædre, piercernes rygerpauser og en ekspedient med så dyb en stemme og skægstubbe, at jeg bruger al ventetiden på at gennemskue, om hun i virkeligheden ikke startede livet som dame og i stedet bare har kompenseret med makeup, pink hår og 400 huller i ansigtet.
- Kommer ind til piercingdame for at konstatere, at ja, hul i øret har – i løbet et par fucking uger – lukket sig på begge sider, men piercingdame kan da lige lave en ‘udvidelse’, hvilket foregår med en lang metaldims, der skal flås igennem. Det gør pænt meget mere ondt end at få lavet en ny og samler da heldigvis også både ømhed og blodrester på samme måde som en ny. Så hurra for det.
12 ting, der foregår på trendsales og 1 ting, der ikke gør

Det foregår der:
- Folk beder om billeder af det på, selvom der er billeder af en model med det på.
- Folk beder om billeder af det. Får det. Og svarer ikke tilbage.
- Folk beder om længde på tværs, rundt, diagonalt og vil også lige høre, hvordan den gør sig som tøjkædemateriale. Får svar. Og svarer ikke tilbage.
- Folk spørger om materiale, er-den-stor-eller-lille-i-størrelsen, kan den vaskes, fnulrer den, har den været i nærheden af røg, hvornår, hvordan, hvorfor, hvor har du købt den og 300 andre ting, man umuligt ville kunne få svar på en webshop. Får svar. Og svarer ikke tilbage.
- Folk sender deres telefonnummer. Man skriver. De spørger fornærmet, hvem fanden man er.
- Folk byder. Bliver rykket. Fortryder. Bliver gjort opmærksom på, at bud er bindende. Bliver rasende.
- Folk byder. Bliver rykket. Har ikke penge før næste måned.
- Folk har konsekvent mellem 10 og 150 kroner mindre på Trendsaleskontoen, end tøjet koster.
- Folk byder 40 kr. på Stine Goya og Rag & Bone, der har været b
rugt to-tre gange. - Man har sat en lav pris på noget i forvejen helt ok tøj. Folk byder ekstremt meget under. Man går ned i forventning om at handle om det. Folk går 5 kroner op.
- Folk beder om mindstepris, selvom tøjet er prissat. Man opfordrer dem til i stedet at give et bud (eventuelt på baggrund af fastsatte pris, så man kan jo ikke gå helt galt i byen). Folk forsvinder.
- Folk får en mindstepris. Byder 10 kroner under. Man forklarer, hvad en mindstepris er. Folk bliver rasende over, at man gider diskutere 10 kroner. Man gør opmærksom på, at man kunne sige det samme om dem. Folk forsvinder.
Det foregår der (næsten) ikke:
- Man sætter sit tøj til en rimelig pris. Folk ser det, trykker ‘køb nu’, betaler og er glade.
pic: imgur.com/peanutbubbles44
folk #2
Folk, der siger “som far som søn”
Folk, der siger “så må vi vist lige råbe jagt i gevær”
Folk, der har søgt Hornsleths pornojob
Folk, der ikke har
Folk, der skriver om det og giver alt for meget ufortjent opmærksomhed (=mig!)
Folk, der laver blogindlæg om blogindlæg, de vil lave i morgen (med stooore hemmeligheder)
Folk, der er så dovne, at de sætter rengøringen til at tage fugleklatten uden på vinduet (=mig!)
Folk, der i deres biotekst på Instagram skriver, hvor mange kvadratmeter der har (come the fuck on)
Folk, der spørger en om noget for kun at få lov til at afbryde med egen (røvkedelige) historie
Folk, der elsker øllebrød
Folk, der kategorisk nægter at bruge e-boks
Folk, der højlydt annoncerer, at de nu stopper på Facebook
Folk, der brokker sig over folk
hvis man nu var sådan en, der kørte med uber…
(helt hypotetisk naturligvis)
ville man opleve, hvordan et system baseret på gensidig vurdering rent faktisk bringer service og venlighed op på et niveau, som taxaer ikke har set længe. Måske endda lige overkanten indimellem. Det har for nylig udmøntet sig i blandt andet
…spørgsmål om, om man har haft en god dag.
…spørgsmål om vejret.
…spørgsmål om, om man har på vej hjem.
…spørgsmål om, hvad det er for et marked, man har været til.
…spørgsmål om, hvad man har købt.
…spørgsmål om, hvad man skal nu.
…spørgsmål om, om der er for varmt.
…spørgsmål om, om der er for koldt.
…konstatering af, at man skal sige til, hvis der bliver for varmt/koldt.
…spørgsmål om, om man vil sætte sin telefon i og styre musikken.
…konstatering af, at man skal sige til, hvis man ændrer mening.
…spørgsmål fra turbanklædt dame, der hører gentagelsesmantraer på anlægget, om, hvordan man siger ‘at det blæser’ på dansk.
…fortællinger fra McDonald’s julefrokost.
…overvejelser om antallet af ludere på Istedgade.
…overvejelser om at være pakistaner og holde arrangeret bryllup for 400 mennesker.
triviatirsdag: pikle/pikkel af
Jeg kom til at tænke på forleden…
…hvorfor det hedder “at pikle af”?
Eller mere mundret “at pikkel/pekkel af”. Helt sikkert dialekt, det er jeg overbevist om, så måske står en del allerede af her. Men det betyder altså at skride. Som i “så kan du godt pikkel af”.
Andre har også spurgt de rare sprogmennesker, som kan fortælle, at det ikke optræder i nogen ordbøger. Det optræder dog af og til dagblade og den slags. Til gengæld optræder udtrykket “pikke af” simpelthen i ordbogen (fra 1936). Det betyder at forsvinde hurtigt og lydløst, synonymt med liste af og pille af. Så mon ikke, udtrykket kommer derfra.
I øvrigt konstaterer de rare sprogmennesker også, at det tyder på at være jysk, og at Jysk Ordbog også har en række optegnelser af det.
Bonus: Det jyske band George Bureau hittede i 1985 med Wild Ting (brace yourself before watching, advarer jeg lige…det værste er sgu, at jeg godt kan huske den), og på deres nummer “Lola” siger det “Ja tak, Jodle-Birge. Så ka’ do godt pekkel å mæ dig.”
kilde: sproget.dk
googling #16
Regler smørrebrød opslag (det var det her, jeg ledte efter)
Margrethe Henrik gift (Holmens Kirke it is)
Mary Frederik gift (Domkirken…man må lige have styr på sine kongelige)
Kung Fu drink (det er Jägermeister, der er i…)
Arketypisk (skulle åbenbart lige være sikker på, man godt kunne sige det)
Mads Mikkelsen (50)
Lars Brygmann (59!)
Ryan Reynolds (39) (ja, havde lige et par stykker, jeg skulle kende alderen på)
Cajsa Casper Christensen (skulle lige se, hvordan hun efterhånden så ud)
Elin Reimer (blev sgu i tvivl, om hun var i live..det er hun…heldigvis)
Martin Henriksen DF (helt sikkert noget med ‘hvad vil du helst…’)
Gift ved første Randi og Niels (må opdateres på yndlings-hr. og fru Kræmmermarked og deres ens Crocs…)
Gift ved første Line og Michael (hvem skulle have troet, at the faun og selve personificeringen af Aarhus var på vej til New York)
Ensilage (jeg skulle illustrere nordjysk grønkål…)
Kaktus er rynket og tør (det er den, men jeg får fandeme kun hits på noget creme af en art…har garanteret overvandet…igen)
Rick Astley (behøver man en grund…alt, man skal vide, er dette)
Christian Brøns (well…vild lørdag)
Ertebølle (noget med stenalder)
Brinette Odgaard
Julie Hasselby (har åbenbart haft et øjebliks Danmarks Næste Topmodel-nostalgi)
Cane Skaalum (det er hende der Sara fra X-Factor…hende, der endte i Build-a-Bear, og som nu vil have fjernet sine bryster…hvis nogen var i tvivl)
Brændevin (…yes sir…jo kun mindre otte måneder til jul)
Pålægskagemand (det googler jeg jævnligt, fordi alt for mange fra København ikke ved, hvad det er, og derfor MÅ se, hvad det går ud på…og åbenbart noget, jeg taler om ret tit…mærkeligt nok)
pic: madhusetvildbjerg.dk
barnlig begejstring på bakken når…
…man får mulighed for at dyste i femkamp om en fesen plasticmedalje.
…man rammer et enkelt 30 pointshul i ‘Chipsspillet’, hvor man altså skal have 600 point for at få en minichipspose.
…det lykkedes at smadre en enkelt (plastic)tallerken i det muntre køkken.
…man får lov at donere 40 kroner til det 80 år gammel træværk af en rutsjebane, der mest af sikrer spænding i form af, om den mon holder.
…når man dinerer på Postgaarden og får selskab af Oberst Hackel, Maude og Misse (blev både mundlam, lidt pinligt berørt og lige så begejstret, som da jeg mødte Mickey Mouse i Disneyland sammen med 300 små børn).
…man i samme ombæring kan få lov at gå rundt i Korsbæk og smide om sig med citater som “Mit tøj!”, “Min afdøde hustru kendte mine følelse for kogt fars” og “Det er ikke, fordi jeg har lyst, men jeg trænger.”
…man både kan få Oreo-is, Dumle-is, Lion-is og After Eight-is (jeg er meget stor fan af at blande is med kage eller chokolade).
tak til universet for…
at jeg glemte min hvede i ovnen, så den blev til en tvebak.
at jeg derefter opdagede, vi ingen smør havde.
at jeg derefter igen opdagede, at leverpostejen var udløbet 22. marts
at ekspedient i Tiger konstaterer, at de ikke har sprayflasker, “hvis de ikke hænger derovre, hvor du fandt de andre”, hvorefter man så finder dem på vej ud…efter at have betalt. Havde det som Anden.
at give min gamle eleverådsbuddy Karsten Lauritzen idéen om at kalde sit q&a-projekt på Facebook for PodKarsten. Det giver nemlig så meget mening. Jeg fik det præcis som Dines, da jeg læste det.
at jeg har tre dage fri og bruger dem på at være fyldt med snot i hovedet og pigtråd i halsen.
at lade min browser afsløre, hvor dårlig jeg er til at læse nyheder ved at lade Polyvore og ikke Politiken dukker op, når jeg skriver ‘pol’ i det der felt.
at jeg åbenlyst ikke rigtig ved, hvad ovenstående felt hedder – bjælken, emnefeltet, url-feltet, hvad fanden hedder det?












