Svesker

De der brune karamelstænger…med skumfidus viklet om

Pesetos og dukatos…and put them together!

Kick. Altid Kick.

De der ruller med lakridskarameller, der fandtes engang, som hed noget engelsk og var pakket ind ligesom ‘Meller’, og hvor hver karamel var individuelt indpakket. Anyone?

Folk på Trendsales eller Den Blå Avis, eller hvor jeg nu begiver mig hen for at komme af med den der storblomstrede neoprensweater med reflekser, der var på mode i to dage, som spørger: “Hvad svarer M til?”
Altså. Jamen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Altså du er med på at, medium er en størrelse. Størrelsen i dette stykke tøj faktisk. Så det svarer til…en medium! Jeg skal sgu da ikke kunne sige dig, om dette tøjfirma ville angive det som en 36 eller 38 eller #€§, hvis de arbejde med et andet størrelsessystem.
Det svarer lidt til at spørge Ida Davidsen om, hvad en æggemad svarer til!

 
Folk, der siger hasselbagte kartofler. Jeg håber, I falder på cykel og får styret i øjet. Ej okay. Men I skal fandeme holde op. Hasselbackkartofler. Eller eventuelt hasselbalchkartofler. Fandeme ikke bagt med hassel. Don’t hassel the hoff.

 
Folk, der ellers staver og skriver fint, som insisterer på at skrive “udemærket”. Er det for meget D:A:D eller?

Mandler (altså dem i halsen)

Blindtarm

Den der cd-løfter, som var årets mandelgave midt i 90’erne

Asiet

Anders Frandsens Kærgården-skjuler (omend den er kønnere end en Kærgårdenbakke)

Når det kommer til udklædning, kan jeg godt lide at folde legebarnet ud. Synes faktisk, det er lidt sjovt. Bevares, udklædningsfester er ikke altid sjove, og indimellem er det også voldsomt grænseoverskridende, når man inviteres med en flok, man knap kender. Men finde-på-kostume er titusind gange federe end at dukke op i det..

Sådan har min far det også – altså kostumer er sjove – og da jeg efter otte år i træk som heks, fordi jeg var bange for, andre skulle være det, hvis jeg ikke var det, skulle være noget andet, satte min far alle mennesker i kommunen (bogstaveligt talt) i omdrejninger, så jeg kunne blive det vildeste frimærke i verden.

Nå, men tilbage på sporet. Nettoposer. Nettoposer er vejen frem, når det kommer til udklædninger. De kan forestille alt. Alt. Blandt mine smukke højdepunkter gennem ti år findes:

1. Klædt ud som Netto (ja, okay, eller billig slut, om man vil)

Plus: Let!

Minus: Ikke fedt at kaste op i i matematisk kantine på Aarhus Uni. Eller nogen steder, forestiller jeg mig. Man kan ikke, under nogen omstændigheder, ånde i det. Skulle jeg hilse også sige.

2. Klædt ud som Shake

Plus: Skidelet og skideoriginalt

Minus: Ikke rigtig noget, faktisk. Andet end at man har en fjollet hat på, som ligner en sæk bleer, men hvem elsker ikke det.

3. Klædt ud som Werther’s Echte

Plus: Orignalt (høhø)

Minus: At man har et slags fatsuit på (i dette tilfælde med boblewrap inden i) og en meget stram elastik om halsen.

Bonus: Allerhelst skulle det vel være med gul cellofan, men det var ikke til opstøve. Og voilá, Nettopose er din ven.

en dag havde du været hos din mormor i København. I virkeligheden var det vist slet ikke København, men en forstad af en art. Det var jo ikke vigtigt dengang. Du kom tilbage med tøj. Meget. Orange. Grønt. Satin. Med et bid foran på blusen. Eller bidsel, som nogle ville sige. Udskæringer og kraver. Og trompetfacon. Vi kunne alle sammen godt se, det ikke var noget at råbe hurra for. Men det var jo ligegyldigt, for det var nyt. Ude af strømmen. Modigt. Ren påfugl.
Og på den måde kunne du overleve lidt længere. Her.

“I Brovst kan de blive greenkeeper; der var faktisk 80 elever i 2011.” (min veninde sad og læste et eller andet arbejdsrelateret og berigede lige pludselig mit liv med denne afgørende oplysning)

“Min mormor hed Johnny. Det var et problem på et tidspunkt, hvor de troede, min morfar var bøsse.” (jeg var til fest med plejehjemstema for nylig, og så dukker sådanne smukke anekdoter op)

“Det er altså bare rigtig godt på rugbrød i morgen.” (ja, jeg har været hjemme et smut, og der er alt godt på rugbrød næste dag – kartofler, roastbeef, mørbrad, spaghetti bolognese, Vienetta)

“Så! Mosekonen brygger. Se selv.” (igen…jeg har været hjemme en tur)

Jeg er fældet af sygdom. Har åbenbart verdens værste immunforsvar. Der skulle i hvert fald ikke mere end et par snottede unger i ordets bogstaveligste forstand til at feje benene væk under mig, også i ordet bogstaveligste forstand.

Så jeg har barrikaderet mig (og i den forbindelse fundet ud af, at det hedder barrikadere og ikke barrikere, som jeg havde lyst til at skrive…måske min hjerne også er under angreb) i lejligheden under dynen med Gift ved førte blik, The Blacklist og Arrow. Og snotpapir og en nasal stemmeføring og øjne præcis som damen i Zymelin-reklamen.

Jeg har dog været lidt ude. I går skulle jeg til frisør og magtede ikke at aflyse, selvom jeg fortrød inderligt de uendeligt lange tre minutter, det tog at blive klippet omme på bagsiden, hvor man skal sidde med hovedet nedad. For så er der noget med tyngdekraft og snot. Som ikke er sådan helt vildt godt.
Min frisør bød mig endda på vino. Men det var alligevel mere den 90% gule klistrede masse inde i mit hoved (snot+hjerne) kunne overskue.

Så i stedet cyklede jeg hjem gennem mørke København med en 60 x 70 cm ramme oven på styret og blev passet op af Peter Kær fra Mandagschancen i et kryds, der ville vide, om det var en kæmpestor pizza. Et eller andet sted håbede jeg også lidt selv, det var det.

I dag har det mest ophidsende været en tur til Føtex, fordi Swipboks åbenbart går Nigeriabrev på dig, hvis du ikke henter din pakke tre nannosekunder efter, den er er ankommet.

Det er mærkelig det med at være syg. Fordi på den ene side kan jeg godt lidt lide det. Så kan man nemlig fuldstændig uden dårlig samvittighed lade ens liv bestå af dyne, serier og de ting, man kan bede sin kæreste hente til en. Til gengæld er jeg egentlig ret træt af at komme bagud med alt, halvarbejde på kodier, så jeg aldrig helt bliver rask, ikke have noget i køleren (og en kæreste, der åbenbart mener, han skal arbejde), og en krop, der ikke kan en skid…heller ikke de næste mange dage. Havde man da så i det mindste stadig så trivielle utilfredsstillende arbejde, man kunne melde sig syg til – det ville sgu da hjælpe lidt på det.

Hvorfor hedder det Blå Mandag?

“Begrebet “blå mandag” kommer sandsynligvis fra tysk, Blauer Montag, hvor det er en del af håndværkertraditioner. Nogle mener, at begrebet er opstået i forbindelse med farversvendenes arbejde, da de kunne tage mandagen fri, når de brugte planten vajd til at farve tøjet blåt med – brugte de planten til at farve tøjet om søndagen, så skulle stoffet hænge til tørre hele mandagen, og derfor kunne de holde fri. På tysk bruger man derfor blå mandag som betegnelse for en pjækkedag.

Udtrykket blev senere anvendt om konfirmandernes fridag efter konfirmationen; hvordan overgangen fra de tyske håndværkstraditioner til konfirmationen foregik er uklart, men måske fordi konfirmanderne var “ude i det blå” på dagen, eller måske en overførsel fra det tyske blau sein, at være blå, der betyder at være fuld.”

kilde: frit forenklet fra wiki

YAY

Jørgen Leths hverdagsobservationer, spin off-hyggeanekdoter, forbud mod stednavne og uventede intonation flankeret af Frithjof Toksvig og Mikael Simpson i Vi sidder bare her

Et af de der møder, hvor idéerne accellererer fra handicapsex til 22 millioner svin til Kirgisistan til autoophug

Rent faktisk at nuppe noget fra the unmentionable H&M x AW-kollektion halvanden time, efter den startede…uden problemer

En usigelig fantastisk Rochefort i fransk-og-spandex-stil (og så spillet af Ronni fra De skrigende halse – det er jo for meget af det gode), en eminent fims af en puddelkonge (spillet af denne dames mand), en rart-syngende-Bon Jovi-klon, Polle i læder, en vidunderlig og vidunderligt børneond kardinal (“tænk onde hjerne, tænke onde tanker”), som jeg ubetinget elskede hver gang, han trådte ind på scenen, og ikke mindst muligheden for at synge med på døddårlig verdensklasse mærkeligt-hår-rock og melodramatiske klassikere galore til De Tre Musketerer på Øster Gasværk

Juleshoppingtur med mutti og schwes med masser af kaffe, shopping og snak

Butik med både prøvebilledejakkesæt (som jeg allerede på Skanderborg spottede som en fremtidig uniform) og talende skraldespand (what’s left to wish for?)

Knap to-årig niece, der nænsomt piller brødet fra toppen, der består af marmelade og to slags pålægschokolade, med ordene “næææææh?”

Det der med at sidde og tegne konstruktioner og indretningsidéer på et papir med sin far

Security-dude bag scanneren i lufthavnen, der kører min kuffert igennem med ordene “Er den tilbedredt?” (ja, jeg havde en and i kufferten)

NAY

Frisør aflyser på grund af sygdom og finder ny tid, hvor jeg så er syg

Når man sender stor keramikskål til søster i fødselsdagsgave, og den ankommer i to dele plus uendeligt meget smulder

Østre Gasværk med  (i-pausen-meget-rygetrængende) småudfordret folkeskoleklasse, der er helt tossede med lufttrommer, småsnak og bliver meget flove, når der bliver talt om forfra, bagfra og 69’er (ja…fnis!)

Lige at skulle have en ølpause, spotte noget, der ligner hyggelig bierstube, træde ind og i døren blive mødet af massiv røgslør, tre afdankede højrøstede damer i Tuborgs blå nissekostumer, der synes “Niiieels” skal komme tilbage og en ældre herre i lædervest, der møder en med ordene “nå, nu kunne det sgu da være, jeg skulle blive – nu kommer der sgu damer”.

Sygdom opsnappet fra snottende børnefamilie

Ænder, der – meget klogt – bliver væk fra sø-nedstigning inden for jagttid

Restaurant, der mener, at det kan kaldes “buffet”, når man selv skal tage dagens ret, som der altså kun er én af, fra bordet

At tabe adskillige gange i både Besique og Casino til sin storhånende mor

stryger

tager make-up af (arbejder på sagen, ja ja)

bruger creme/peeler/renser/noget som helst af det, man burde, når man er fyldt 30 og er i komplet forfald

elsker nødder og synes, de er et fint alternativ til chokolade

elsker rødbeder og synes, de er et fint alternativ til noget som helst

synes Isabel Marant-sneakers er pæne

laver min egen müsli

bager

går i culottes eller forkorteforbredebukser, om man vil

vågner af mig selv

går i seng før midnat

plejer mine altankasser (har ingen altan eller kasser eller altankasser og ville nok også bare fylde en altan op med ølkasser)

ejer noget Bjørn Wiinblad eller Royal Copenhagen

kører i byen (slet ikke, hvis det er meningen, folk skal overleve)