Viagra

er faktisk helt ok at…

onsdag, maj 3, 2017 0 0

…at man ikke er sådan en, der skal købe en russebus.

…at Haim kommer med et nyt album til juli. Er så vild med, at de lyder som noget, der er tyve år gammelt, for så kan jeg ligesom også være med på noget nyt.

…at der er to barer i en Twix, så man kan gemme den ene spise den ene lige efter den anden.

…at Justin Trudeau er så cool (så er der da i det mindste en enkelt verdensleder).

…at der kommer Jimmy Eats World på Tinderbox – det skamhørte jeg i mine unge år og havde helt glemt det. Skal godt nok ikke på Tinderbox, men stadig…

…at jeg i weekenden fik kortlagt nærmest hele København på gåben, og at man stadig finder nye listige steder.

…at bukser med vidde er tilbage.

…at billedet på det indlæg var så nederen, at alle omkring nu tænker, jeg har købt verdens skøreste bukser.

…at henvise oftere til Betteridge’s Law (en hvilken som helst rubrik, der slutter med et spørgsmålstegn, kan besvares med ‘nej’) i disse clickbaiting times.

…at min chef ganske ofte kommenterer på, hvor ens klædt han mener, vi (=de kvindelige medarbejdere) er, selvom vi fornærmet protesterer (jf. billede).

…at sidde på bolden og fodre en svane. Dog helst ikke samtidig.

 

triviatirsdag: koøje

tirsdag, maj 2, 2017 0 1

Hvorfor hedder et vindue på et skib et koøje?

Et koøje er vinduet på et skib, som altid er rundt. Den runde form har noget at gøre med den form, hvor glas er stærkest. Svaret på navnet er til gengæld lidt mere usikkert. Men vi er ude i, at det er, fordi det har en vis lighed med netop en kos øje, og når et skib sejler gennem natten med lysende prikker i form af vinduer, kan det godt lignende en ko, eller et andet dyr, på marken med lysende øjne i natten.

På engelsk har man tidligere kaldt det bull’s eye, men kalder det i dag porthole. Bull’s eye er også det, man kalder pletten på en skydeskive, og i gamle dage har skibet jo også været noget af en skydeskive, og det var da i den grad bull’s eye, hvis det lykkedes at ramme gennem vinduerne.

Bonus: Et lommeur, et udslået æg og en blomst kaldes også koøje, ligesom det kan bruges som tillægsord, altså at være koøjet. Og det er ikke specielt fedt.

kilde: k.dk

når jeg bliver konge #11

mandag, maj 1, 2017 0 0

…kommer skærsliberen tilbage* og går hus-til-hus.

…har vi så absolut opfundet og ved lov indført noget mindre tidskrævende en hele sortere-vaske-hænge op-vente-folde sammen-lægge på plads-processen.

…betaler jeg en hypnotisør eller en anden type til at sørge for, at jeg er rent faktisk er frisk, når jeg vågner om morgenen og ikke fire timer senere.

…er der dummeslag til dem, der går ud af fx Hovedbanen (eller alle mulige andre steder) og stopper op midt i det hele med sin kuffert.

…må man kun have åbent om formiddagen, hvis ens brunchkoncept forinden er blevet officielt godkendt.

…er det slut med at sige “lige over”.

…kan man sagsøge sin arbejdsplads, hvis ens tastatur konstant giver en stød.

…skal vi sige skidespræller og fæl mindst én gang om dagen.

*okay, han har faktisk lige været på mit arbejde, men jeg kan sgu da ikke cykle med ti psykopatstore knive til job…

spekulerer på…

lørdag, april 29, 2017 0 0

…om det mon var den der 11 års rødvin, der gav ondt i hovedet i dag?

…om det er upassende at være med i noget sæbekassebilbyggeri, der foregår på Blågårds Plads, når man ingen børn har?

…hvornår nogen laver et stockbureau med ikke-stockede billeder, så vi kan se mere normale mennesker i vores medier end en dame, der er unaturligt glad for salat fx?

…hvor en to-dages-getaway er fedest – i Nice, Berlin, Wien eller Porto?

…hvad det er, de griner af inde i stuen?

…hvordan det er gået min næse så meget forbi, at Dodoma og Dar es Salaam ligger i Tanzania, at jeg er insisterede indædt på, at det var forkert i en runde Bezzerwizzer?

…hvem fanden der har styr på, at en skink er et krybdyr?

…hvor meget palmin man egentlig indtager, når man spiser fondue?

…om de her bukser, som jeg endte med at købe, egentlig er mest 70’er eller 90’er?

…hvad folk har tænkt, da jeg cyklede rundt i ovenstående mundering for ikke at få 70’er/90’er-buks ind i cykelkæden?

…hvornår der kommer et nyt afsnit af en af de titusind serier, jeg ser?

…hvorfor der ikke er kommet et SKAM-afsnit op i dag?

…om man hellere skulle lade være med at købe Ben & Jerry’s, når man går til skrædderen med et par bukser og beder hende gøre dem kortere i længden og bredere i livet?

…hvorfor fanden min mail skriver Holidays in Denmark, når jeg sender noget til mig selv?

triviatirsdag: plat eller krone?

tirsdag, april 25, 2017 0 0

Hvorfor hedder det plat eller krone?

Ja, kronen giver jo ret meget sig selv, når man snakker om plat eller krone på en mønt – det er den side, hvor den kongelige – og altså kronen, er afbilledet. Plat derimod er den anden side. Den flade eller almindelige side, der ikke er (eller i hvert fald ikke var ) præget, og det er faktisk lige præcis flad og almindelig ting, som plat (også) betyder. Det kender vi fra blandt andet plat som i banal, plattysk, som var et let forståeligt sprog, et plateau, som er en flade, og selv det italienske piazza, som betyder plads, er udledt derad. Ja, og platantræer har også navnet fra deres store flade blade, for at det ikke skal være løgn.

nå, men hvad lavede du egentlig lørdag?

søndag, april 23, 2017 0 0

Jeg så 15 afsnit af Designated Survivor. Såmænd.

Er det ikke lidt useriøst?

Jeg synes egentlig, det er ret godt gået. Det er trods alt over ti timers tv-kigning.

Men solen skinnede jo, og du kunne være gået ud i den friske luft?

Ja, det er rigtigt. Men det ville jo faktisk kræve, at jeg bevægede mig. Og så ville jeg jo ikke få at vide, hvad der skete med verden over i tv-serie-land.

Nej, det kan jeg selvfølgelig godt se. Men altså…solen skinnede?

Ja. Og det gjorde den faktisk også, selvom jeg rullede rullegardinet ned og barrikaderede mig med dyner, tacos og danskvand. Og så må man jo bare leve med den automatiske skam, der følger med, så snart man ikke har sørget for at udnytte hver eneste lille bitte hint af en solstråle til at sætte sig på Dronning Louises bro/på en bænk/på en café/på et fortov og drikke kaffe/Aperol Spritz/Fritz Kola med solbriller/tophue/sneakers og pisfryse/glæde sig til sommer/hellere ville være under min dyne.

Men var der ikke en masse ting, du skulle have lavet?

Jo, der var ting, der skulle hænges op og males. Der var noget med en obsternasig opvaskemaskine, og der var fire-fem andre ting i ovre i den administrative afdeling af mit liv. Men så havde jeg jo ikke haft dem til at være rasende over ikke at have nået i næste uge, vel?

Hm….okay….er du så færdig?

Nej, der er seks afsnit mere. Og mindst fire-fem andre tv-serier, der også skal passes. Så hej hej.

 

9 ting man godt gad fysser, massører og den slags huskede

torsdag, april 20, 2017 0 0

NB: Tag jer ikke af det seneste låste indlæg. Jeg er bare lige i færd med at teste, hvordan diverse ting virker på bloggen.

  1. Vær nu rar at sige til mig, om jeg skal tage tøj af eller ej. Det er så akavet, hvis jeg gør det og ikke skal. Eller omvendt.
  2. Sig venligst, om jeg skal ligge mig på maven eller ryggen.
  3. Og vær så sød at sige til, når jeg skal rejse mig, så jeg ikke ligger der og glor alt for længe.
  4. Indlæg pauser til næsekløning, når man ligger på maven.
  5. Lad venligst være med at stille dig sådan, at mine hænder – når jeg ligger på maven – hele tiden strejfer et sted  på din krop, jeg ikke aner, hvor er.
  6. Forvent ikke svar, når jeg ligger med hovedet nede i det dersens hul.
  7. Drop at kommentere min tatovering…for femte gang. Slet ikke med “haha, det var da sjovt”.
  8. Jeg gider ikke smalltalke. Og hvis jeg gør, skal jeg nok selv sige det.
  9. Giv mig lige et minut, når jeg skal rejse mig igen. Jeg er faktisk pænt groggy, og mine linser klisterer fast.

Det var bare det. Tak.

4 links jeg har klikket på for nylig #2

Billedet har egentlig ikke lige noget med de fire links at gøre, men er fine tegninger, jeg har købt af hende her.

Guldkroen. Jeg nævnte det i min påskeferieopsummering, men sjøst, det er jo perfekt på alle måder.

De her bukser. Jeg så Sarah Grünewald i dem i Billed-Bladet (yes…) og fik på alle måder lyst til at vende tilbage til start 00’er-koncept med noget vidde, gabardine og lynlås på røven. De ligner lidt noget juks på billedet dog. Jeg må forbi og prøve.

Oplæsning af elendig Twilight fanfiction. Ja, det lyder helt latterligt, men hvis man synes, perganant-klippet var sjovt, så er det her også. Ikke lige så sjovt. Men sjovt, hvis man synes, det er sjovt, når folk er idioter til at stave, og nogen forsøger at læse det højt. (Okay, nu har jeg allerede snakket det ihjel og skrevet sjovt fire gange).

Den har artikel om, hvad der blev af Nina og Frederik. Det var på en eller anden måde gået forbi min næse. Crazy story.

 

Her er i øvrigt #1 af fire links…

triviatirsdag: sæbeøje

tirsdag, april 18, 2017 0 0

Hvorfor hedder det et sæbeøje, når nogen har fået et blåt øje?

Et bud er, at det stammer fra et gammel husråd, hvor man skulle smøre blød sæbe bag øret for at fjerne hævelse fra et blåt øje. Et andet går den helt modsatte retning og foreslår, at det måske er, fordi af et rødt, forslået øje til dels ligner udseendet, man får, hvis man ved en fejl får sæbe i øjet.

 

 

folk #3

mandag, april 17, 2017 0 0

Folk, der ikke blinker i rundkørsler (mor, I’m looking at you)

Folk, der fortæller en, hvad man skal google – fx “bager kæmperomkugle brovst” (gamle ældre mennesker gør det her….hvorfor?)

Ejendomsmæglere, der kommer et kvarter for sent og er pisseligeglad og i øvrigt har verdens værste attitude ( det er sgu da jer, der skal sælge noget?!)

Folk, der uden for Rema 1000 tværs over påskeliljerne siger “man skal gå efter dem, der har knopper” (really…could’ve fooled me)

Folk, der smider med rotter (Brøndby-fans, I er nogle røvhuller, og man bliver flov over at være i samme båd)

Folk, der kører mega tæt bagved en

Folk, der ikke kan huske en bestilling

Kasseekspedienter, der ikke gider vise en noget, men bare siger “måske, det ved jeg ikke, prøv nede ved havemøblerne, det er sådan lidt til højre og lidt hen…agtig”

Folk, der har snacks med i biografen i form af energibarer og vitaminvand

Folk, der ikke har noget at tale om, når de er ude at spise, og derfor bruger tiden på at hæve øjenbrynene, hver gang man går ud for at ryge (oh well, tjeneren kommenterede det også, men schlap nu af…)

Folk, der anser en salat med croutoner som at “gå lidt amok med kulhydraterne”