Viagra

det lærte jeg i Stockholm…

fredag, marts 25, 2016 1 0

16793990-QeR8a16793990-QeR8a

 

 

 

 

…at man godt kan leve af löjrom, tartar og skaldyrstårne så store, at man burde skamme sig.

…at det er bedst at udstyre sig med guldknapsblazere og bare fødder i ruskindssko, hvis man vil være med i hulen.

…at en jakkesætsklud i lyserød og hvid kan ligne en mortadella utroligt meget.

…at nogen godt kan komme til at tro, at en gås bare er en stor and.

….at de salte bilar kommer i for små poser.

…at 120 kr. for en øl er ok, så længe der er en opvarmet terrasse med.

…at kærester, der slippes løs i italienerbutikker, kommer tilbage i svenskerhabitter og pastelskjorter som var vi i gang med en kostskolefilm med friserede typer med onde planer.

…at man gerne spiser middag i en jagtstue med overhængende fare for udstoppet elg-nedslag på spisebordet – og hvor ingen rigtig tager sig af, om kongeørnen i hjørnet er kommet til at nuppe et par hagl.

 

 

 

Jeg havde gerne været fri for…

onsdag, marts 23, 2016 4 0

Skærmbillede 2016-03-23 kl. 10.22.51

…at gå ned i postkassen på Istedgade søndag aften med en masse invitationer og putte dem i for derefter at opdage, at hele den ene side på postkassen er ødelagt og kan vrides op, hvilket fører til en beslutning om at vriste hånden ind gennem siden af postkassen og rage mine breve tilbage, hvilket igen får en suspekt udseende herre til at liste hen til mig og sige “Be carefule…it’s not safe”. Hurra for Istedgade og deres alternative narkokurérmetoder.

…at starte mandagen med en hovedpine, der bliver værre og værre i løbet af dagen og fører til en taxatur mod Amager Akutafdeling, en vandret position i et venteværelse, hvor en slikautomat står og hyler, et besøg hos fynsk forvokset dreng af en læge, der er meget skeptisk over for, at jeg kan mærke mit eget blodsukker, et temmelig sløret apoteksbesøg, en meget presset taxatur hjem med en gut, der lige skal i slagteren og hente en lammeryg først, og ikke mindst to en halv dage med følelsen af en skruetvinge om hjernen og en hel del mindre mavesyre i behold.

 

(så hvis her er lidt stille, er det, fordi jeg prøver at få løsnes skruetvingen)

pic: @coloursam

googling #15

søndag, marts 20, 2016 2 0

lenin01

Cobb salad (jeg ser House of Cards og anede ikke, hvad det var. Det er det her)

Lenin Vesterbrogade (det var nr. 112A, han borede i, hvis nogen spørger)

Dan Sommerdahl (ja, jeg googlede mig til et svar i Hvem vil være Millionær…new low)

Lardo (det er fedt…åbenbart)

Gul snerre (det er en blomst…åbenbart)

How to face swap (ja okay okay, jeg måtte google det for helvede…don’t judge me)

uyou you’re the one im.living for (mjah…altså jeg havde fået den her sang på hjernen…som min veninde altid går og synger…og jeg kunne ikke lige huske, hvem der lavede den…den hedder så absolut ikke det der, men Google gættede det….det var Ten Sharp)

baby you can take away everything good in my life (samme scenarie som ovenover…med denne virkelig irriterende sang)

Kog et æg (jeg.kan.ikke.huske.det)

Altona (det er Hamborg…åbenbart)

Aftenshowet Andrew Murray (shit, ens googling afslører virkelig, hvor dybt man af og til synker)

Jærv (ingen anelse…)

Superlige fodbold kvinder sponsor (3F)

Burrata (ost)

Photo of inbred brothers (ahem…dem her)

Channing Tatum (vi var på et kursus, hvor kursusholderen blev ved med at tale om ham…okay?!)

Sabrina musik (kvalitetsmusik, jeg leder efter…klart)

Ulla Henningsen (…)

 

pic: bibliotek.kk.dk

 

 

når jeg bliver konge #5

lørdag, marts 19, 2016 0 0

IMG_9358

stopper Danmark har talent.

må ingen sociale medier nogensinde beslutte, at ens feed ikke skal være kronologisk.

skal der kun én slags strømper i hele landet, så man aldrig mere skal matche dem.

genindfører vi mælkemænd. Bare med take away-kaffe og bland selv-slik.

indføres der straf for at bære hunde i tasker (hvis ikke de til den tid allerede har mistet deres ben på grund af evolutionen).

links jeg har delt eller gemt denne uge

naked-guinea-pig-food-photoshoot-ludwik-54__700-2Det her nøgne marsvin, fordi jeg synes, det er helt fantastisk. Men jeg også meget til Kvium, så det giver måske mening.

Denne her restaurant, fordi er tæt på mig og lyder pisse godt.

98000971

Denne her opskrift på lowcarbonara. Tænkte, det var noget juks. Det var faktisk helt godt. Omend lidt kvalmt.

Den her artikel om, at Kent går i opløsning. Faktisk sendte min ven den til mig. Fordi det er en stående joke, at han har været til to Kent-koncerter uden nogensinde at se dem. Én gang var noget med forkert dato og en anden med at falde i søvn og blive låst inde på DGI-byens toilet. Så vidt jeg husker.

Den her video med The Umbilical Brothers. Og denne. En gammel kollegiekammerat sendte mig et tip om, at de skal optræde i København. Vi så dem rigtig meget på kollegiet og elskede dem.

we-designed-these-lamps-to-grow-plants-in-windowless-spaces-5__880

De her lamper.

De her sneaks.

Den her Instagram-post. Med min kollega. Bare fordi…man kender følelsen.

 

det der skete var…

torsdag, marts 17, 2016 0 0

Skærmbillede 2016-03-16 kl. 22.29.02

at jeg forsøgte mig med nemlig.com. Skidesmart. Bestilte op og ned ad stolper i ikke-så-mange-kulhydrater-kategorien og planlagde og undgik fristelser. Og så kvitterede for min indsats med en gratis plade Marabou.

at jeg kom til at tænke på, at jeg faktisk ikke er sådan en, der går og venter på sommer. Men lige i et splitsekund i dag, da solen skinnede, og jeg cyklede og kom i tanke om rosé og sene aftener og parker og kanalrundfarter, så fandt jeg ud af, at det da egentlig måske var lidt løgn

at jeg har sendt min iPhone 6 til reparation og har fået en 4S som midlertidig erstatning. Jeg har – efter en time – allerede ondt i armen og lange løg af at vente på den.

i dag har jeg…

onsdag, marts 16, 2016 2 0

Skærmbillede 2016-03-15 kl. 23.18.12

først og fremmest lige harceleret pænt meget over, at triviatirsdag ikke blev udgivet i morges, som jeg havde planlagt. Eller troet jeg havde planlagt.

fundet det hus på Vesterbrogade, hvor Lenin boede i en måned i 1910.

muligvist sat et af de der “der står en besynderlig person i alt for meget tøj og betragter vores hus på mistænkelig vis”-Facebookopslag i gang

grinet af Morten Messerschmidt på podcast og irriteret mig lidt over, hvordan man kan være så uenig med manden, når han alligevel virker så fornuftig i Monopolet

hørt min kæreste sige gracias til en fransk tjener. To gange.

researchet en halv dag på hemmelige steder i København, Oslo, Stockholm og Helsinki. Er I klar over, hvor svært det er at finde ud af, om du rent faktisk er stødt på noget hemmeligt på finsk?

lige slugt yderligere tre afsnit f House of Cards råt.

haft min mor på Skype på sin nye smartphone. Både i frø- og fugleperspektiv og med finger væk fra og for mikrofonen.

afværget en plausibel mindre katastrofe ved at stoppe min kæreste i at skrue vandrørene fra hinanden under vasken og i stedet fundet viceværtens nummer frem.

konstateret, at jeg har købt prævisne påskeliljer. Grønne fingre, not so much. (Ikke dem på billedet – det var første runde).

sammen med kollega været helt oppe at køre over, hvor fedt e-mail egentlig er. Og følt mig lidt gammel.

 

triviatirsdag: balkon vs. altan

tirsdag, marts 15, 2016 0 0

12822495_1766250136931501_989517755_n

Hvad er forskellen på en balkon og en altan?

På hoteller har man altid balkon, men på lejligheden får man bygget en altan. Jeg kom til at tænke på, om jeg egentlig vidste, hvad forskellen var. Ud over at balkon lyder lidt finere.

Og sådan er der mange, der har det, viser det sig. At en balkon er noget med pompøse, udsmykkede slotsudhæng…eller i hvert fald nogle, der kan klare lidt mere end en kasse øl og en trebenet skammel.

Det er også sådan, ordene har udviklet sig, men helt officielt er der ingen forskel. Både en balkon og en altan kan være lille og stor, frithængende eller indbygget. Man bruger dog nok ordet altan lidt mere bredt. En fransk altan vil næppe blive kaldt for en balkon. Til gengæld kan balkon også dække over dem, der er i teateret, og det kan dække over en svalegang.

 

Bonus: På både engelsk og svensk bruger man kun ordet balkon (eller balcony).

ting, jeg ikke forstår

mandag, marts 14, 2016 0 0

russisk-salat1

X-Factors stylist

hvordan to mennesker kan blive ved med at producere så meget vasketøj og opvask

undervandsrugby

hvordan restauranter med den konkurrence, der er i København, kan tillade sig at være så sarte over deres kreationer, at man ikke må bede om at undvære særlige elementer, med mindre man da har allergi

hvordan det kan være så svært at bowle, når det er så let at forstå, hvad man skal

dansk superligafodbold i øjeblikket

de der gravidbilleder, hvor kun maven er bar

blomkålspizzabund

Formel 1

russisk salat

at vi åbenbart skal til at have stropkjoler uden på bluser….igen.

 

pic: lånt fra irisogbirk.wordpress.com

 

hvad jeg lærte på Charlottenborg

søndag, marts 13, 2016 0 0

IMG_9804

Selvklippet pandehår og septumpiercing ser ud til at være minimumskrav for at komme ind på en kreativ uddannelse. Eller kalder sig selv selvstændig kunstner. Eller bare hænge ud med nogle kreative typer.

Badetøfler, hiphopbukser og nylonpelse i mønstre fra dyr, der muligvis kun findes i nærheden af Tjernobyl, hjælper også på den sociale accept.

Den sociale accept er selvfølgelig bare noget, jeg har fundet på, for her er alle enestående, selvstændige lige individer, der ikke dømmer hinanden på overfladiske værdier.

Jeg ved nu, hvem det er, Vibskov sælger sit tøj til.

Skal du have sort på, skal det være i rigtig rigtig mange lag. Og helst i mange materialer. Og det skal være uformeligt. Med for eksempel helt tynde ben og 400 lag på overkroppen, så man lidt ligner en pindis. En sort pindis.

Strygejern i snor og plasticposer inden i plasictposer er også værker. På landets førende udstilling. Jeg er rummelig, men ikke så rummelig.

Du bliver nødt til at tage det med ophøjet ro og ikke flygte ud af butikken med dit middelmådige outfit flagrende efter dig, når nogen kommer helt hen til dig og hvisker “Jeg havde engang to undulater. Birte og Birger. Det er egentlig sjovt med kønsdiskriminationen i dag. Du er person nr. 1”.

Når jeg engang imellem, fx på Northside, har været en smule (dobbeltmoralsk) nedladende i forhold til provinspiger og trekantstørklæder, så ved jeg nu, hvordan den kreative septumpiercingklasse har det med mig.

 

— > Når alt det er sagt, så er det jo bare et uddrag af virkeligheden. Vinklet and all. Gå ind og se udstillingen. Og se Maria Bruun og Anne Dorthe Vesters fantastiske soloudstilling, FRAGMENT. Gør det.