Jeg understreger lige igen: Miriam er mesteren i søgeord.

And then…det er der blevet søgt på for at kommer herind:

Hvorfor hedder det en bussemand?
(Spørg, og du skal finde.)

Modesko i 90’erne.
(Buffalo, sandaler med meget højt plateau, Palladium, Airwalsk…well, bare se her)

Roligan klaphat
(Yes…her)

Stavemåde for kondolere
(Det er lige meget – bare du fucking sætter et nutids-r på)

Tillægger ting følelse
(Jaaa, du er ikke alene)

why.does.keycode48202756.spacebarnot.work?
(Øh…sjovt du spørger…)

Jeg er selv fra Nordjylland. Ikke at jeg tror, det er gået nogens næse forbi. Men jeg er temmelig allergisk over for folk, der binder enhver observation af noget ukendt op på forskellen mellem København og Jylland (ja, København, ikke Sjælland, for vi jyder kalder hele Sjælland for København…see what I just did….).

Bevares, jeg havde da også min sjov med at konstatere, at man kunne få kødstrimler på pizzaerne i København, at man ikke kunne få pølsemix, og at man som cyklist i København holder for busudgængerne, hvor man i Aarhus fandeme under ingen omstændigheder skal stoppes i sin dødsangstsved på vej op ad  Langelandsgade.

På Journalisthøjskolen lavede tilflytterne da og muntre tekster om, hvordan Åen var lidt det samme som Bryggen, og hvordan man rent faktisk skulle sørge for at læse busplanen.

Alt det synes jeg kun er herligt. Ligesom jeg da også finder hyggelige og fine pointer i indlæg som disse – omend noget af det også er en kende plat eller søgt.

For det, jeg nu flere gange har oplevet, er behovet for pinpointe alt fra tilfældigheder til deciderede kuriøsiteter som en kulturel forskel. Det er tit jyske piger (som mig selv), der får de her tendenser. Og siger ting som:

“Så mødte jeg også en på cykel, der kørte over for rødt. Det sker bare kun her i København.” (Nej.)

“Folk kører bare helt sindssygt herovre og uden lys på.” (Ja. Ligesom andre steder i landet. Der er bare flere mennesker her.)

“Jeg var ved frisøren, og så skulle jeg betale ekstra for, at hun vaskede mit hår. Er det bare sådan en Københavnerting eller hvad?” (Nej. Du har valgt en dårlig frisør.)

“Kommer I lidt for tidligt eller lidt for sent til fest herovre? For du ved jo godt, at i Jylland kommer vi altid lidt for tidligt.” (Nej, det ved jeg virkelig ikke. Jeg kommer altid for sent.)

“Folk forstår bare ikke, når jeg siger træls herovre.” (Jo, de gør. Størstedelen, der bor her er jyder. Og ud over det kender jeg ikke en eneste, der ikke godt ved, hvad det betyder.)

“Det er jo helt sindssygt i supermarkedet. Folk går ind i hinanden og skubber og tager varerne ud af hænderne på mig.” (Mændenes Hjem er ikke et supermarked. Find et andet sted.)

Stop nu. Der er sjove forskelle på København og Jylland, men når du oplever en mand, der kommer cyklende i sin sovepose og synger Lille Messias, eller en i bussen, der simpelthen beder dig om at sætte dig et andet sted, har det ikke noget med København at gøre. Det er bare skæve indslag i en stor by. Kan vi lige blive enige om det? Ellers er det nok, fordi du er fra København….!

Der er næsten apokalyptisk øde lørdag morgen kl 7.15 i København. Hvilket skærer ti minutter af cykelturen. Hvilket dog ikke betyder, at jeg står frivilligt op på det tidspunkt igen.

Fidel’s i Dronningens Tværgade er overraskende velbesøgt, selvom det hele lugter af opkast.

Når man ikke kan læse menukortet og tror, man er gået i et af de der spis-i.mørke-steder, og derfor foreslår lidt mere lys, er det smarte svar bare, at det er “the atmosphere”.

Rygerrum er bare ikke fede. Overraskende heller ikke, selvom de er brunmalede og med døde bambusplanter som indretning.

Man kan godt interessere sig for, hvad speltkerner egentlig består af, selvom man lige placerer sin dåseøl på hylden under kassen i Emmerys.

En dokumentar om mærkelige navnet på DR2 var lige ved at få mig til at blive hjemme lørdag aften.

Når tre drenge laver hakkebøf, skal der bruges mindst to kilo løg.

Til gengæld er panden ødelagt bagefter.

“Hvis jeg nu en dag skal være sådan lidt street/classy/udklædt” er åbenbart på ottende år stadig “rigtig gode” grunde til at beholde tøjstykker i garderoben.

Farseret vagtel er mest bare….noget kylling og noget fars. Ikke at der er noget i vejen med det. Men lad os lade være med at lege, at det er specielt fancy.

Vi har virkeligt mange sko. Altså virkelig.

Der findes romkuglemænd. Og damer.

Lige nu er jeg for træt til at finde på noget sjovt eller interessant. Min kæreste holder en eller anden form for LAN-party (det må jeg ikke kalde det) i stuen (jeg har ikke tjekket for Ostepops og cola light), og jeg har buret mig inde med Say yes to the dress, The Blacklist, kvaliæde (…pizza) og flødekarameller. Og en dyne. Efter en ti-timers-arbejdsdag, hvoraf de første syv gik med et kursus i webjournalistik. Et af de der, hvor man får det samme at vide, som man gjorde for otte år siden på DJH. Nuvel, det kan da godt være, man har glemt at have fokus på det midt imellem deadlines, lagersalg og velskænkede fadøl. Men jeg duer bare ikke ret meget til den slags langtrukne foredrag med åbenlyse pointer, spørgsmål ud til forsamlingen og gruppearbejde. Heller ikke selv om der var kage.

Så nu er jeg bare en træt type. Der tænker på, hvordan folk med børn må have det, når jeg egentlig synes, at min egen hverdag alene kræver sin egen personlige tilrettelægger. Og tænker på, hvordan rigtig rige og berømte mon sover. Og om det egentlig er fedt i længden at få folk til at ordne alt det trivielle i hverdagen. Jeg ved det ikke. Lige nu tager jeg imod tilbuddet, hvis det er.

…sådan en, der hader at gå i bad. Undtagen de her aftener, hvor den har stået på fodbold i minusgrader. Der er det okay. Men ellers er det bare en irriterende, langstrakt, besværlig handling.

…ret god til at lave fastelavnskostumer.

…en, der godt kunne tænke mig at være mere crafty, end jeg er. Jeg kan sagtes se møbler og løsninger for mig, men det er sjældent rigtig det, det ender med at blive til.

…blevet bevidst om, at v-hals er godt, når man er bred på overkroppen. Det kunne nogen måske godt have påpeget for mig før. Jeg har cirka nul ting v-hals. Hvorfor får man egentlig ikke en personlig stylist tildelt af kommunen i en periode af sit liv – bare lige for at blive skarp på de vigtigste ting? Måske i en pakke med en revisor, en diætist, en rengøringsekspert og en allround voksen. Skift det ud med sløjd. Hvis det da stadig findes.

…typen, der har 142 rosetter fra mit teenhood, hvor jeg gik til hestning. Og en rekord på 1,60 i spring. Altså i højde, ing’.

…faktisk pænt presset, hver gang der er en til fodbold, der siger, at vi skal se at få ‘strukket ud’.

…delvist ærgerlig over, at jeg ikke bare var spontan og slog til på en Poeten-sofa i weekenden, og delvist lettet over, at jeg ikke gjorde det.

…ret øvet i at komme til at sætte et sæt kontaktlinser oven i et andet.

…spændt på, hvad det der Værk kan.

…stort set inde på Sprognævnets hjemmeside hver eneste dag.

…pænt træt af den tvilling af en teenagebums, der har slået sig ned midt på min kind. For helvede, kunne vi ikke blive enige om, at der var nogle få fordele ved at være typen, der kan huske EM ’92-

…forundret over, hvad der egentlig er med Jens Gaardbos hår. Er faktisk ret fascineret af det. Men overrasket over, han taler så jysk, når han ikke læser nyheder op. Og ja, jeg så lige lidt af det der dilemma-halløj med Meyerheim på Charlie. Jeg finder selv ud.