Viagra

omvejes veje er uransagelige #2

fredag, marts 11, 2016 0 0

Skærmbillede 2016-03-09 kl. 22.40.45

Jeg understreger lige igen: Miriam er mesteren i søgeord.

And then…det er der blevet søgt på for at kommer herind:

Hvorfor hedder det en bussemand?
(Spørg, og du skal finde.)

Modesko i 90’erne.
(Buffalo, sandaler med meget højt plateau, Palladium, Airwalsk…well, bare se her)

Roligan klaphat
(Yes…her)

Stavemåde for kondolere
(Det er lige meget – bare du fucking sætter et nutids-r på)

Tillægger ting følelse
(Jaaa, du er ikke alene)

why.does.keycode48202756.spacebarnot.work?
(Øh…sjovt du spørger…)

 

jeg savner lidt #4

torsdag, marts 10, 2016 2 0

Muslingeskaller

Den der musling med det lyserøde bolsje i

Lyden af Beverly kl. 16.12 på hverdage

De der side by side-skøjter med røde læderremme, man kunne spænde uden på sine sko

 

Hvid cola

Go-On

Da vi spiste hvid pasta og basmatiris på pose uden dårlig samvittighed

De der dimser i egerne på ens cykel

Joystick

Oppustelige møbler

når jyder gør det til en københavnerting

onsdag, marts 9, 2016 2 0

Screen Shot 2016-03-09 at 10.20.49

Jeg er selv fra Nordjylland. Ikke at jeg tror, det er gået nogens næse forbi. Men jeg er temmelig allergisk over for folk, der binder enhver observation af noget ukendt op på forskellen mellem København og Jylland (ja, København, ikke Sjælland, for vi jyder kalder hele Sjælland for København…see what I just did….).

Bevares, jeg havde da også min sjov med at konstatere, at man kunne få kødstrimler på pizzaerne i København, at man ikke kunne få pølsemix, og at man som cyklist i København holder for busudgængerne, hvor man i Aarhus fandeme under ingen omstændigheder skal stoppes i sin dødsangstsved på vej op ad  Langelandsgade.

På Journalisthøjskolen lavede tilflytterne da og muntre tekster om, hvordan Åen var lidt det samme som Bryggen, og hvordan man rent faktisk skulle sørge for at læse busplanen.

Alt det synes jeg kun er herligt. Ligesom jeg da også finder hyggelige og fine pointer i indlæg som disse – omend noget af det også er en kende plat eller søgt.

For det, jeg nu flere gange har oplevet, er behovet for pinpointe alt fra tilfældigheder til deciderede kuriøsiteter som en kulturel forskel. Det er tit jyske piger (som mig selv), der får de her tendenser. Og siger ting som:

 

“Så mødte jeg også en på cykel, der kørte over for rødt. Det sker bare kun her i København.” (Nej.)

“Folk kører bare helt sindssygt herovre og uden lys på.” (Ja. Ligesom andre steder i landet. Der er bare flere mennesker her.)

“Jeg var ved frisøren, og så skulle jeg betale ekstra for, at hun vaskede mit hår. Er det bare sådan en Københavnerting eller hvad?” (Nej. Du har valgt en dårlig frisør.)

“Kommer I lidt for tidligt eller lidt for sent til fest herovre? For du ved jo godt, at i Jylland kommer vi altid lidt for tidligt.” (Nej, det ved jeg virkelig ikke. Jeg kommer altid for sent.)

“Folk forstår bare ikke, når jeg siger træls herovre.” (Jo, de gør. Størstedelen, der bor her er jyder. Og ud over det kender jeg ikke en eneste, der ikke godt ved, hvad det betyder.)

“Det er jo helt sindssygt i supermarkedet. Folk går ind i hinanden og skubber og tager varerne ud af hænderne på mig.” (Mændenes Hjem er ikke et supermarked. Find et andet sted.)

 

Stop nu. Der er sjove forskelle på København og Jylland, men når du oplever en mand, der kommer cyklende i sin sovepose og synger Lille Messias, eller en i bussen, der simpelthen beder dig om at sætte dig et andet sted, har det ikke noget med København at gøre. Det er bare skæve indslag i en stor by. Kan vi lige blive enige om det? Ellers er det nok, fordi du er fra København….!

triviatirsdag: slå til søren

tirsdag, marts 8, 2016 0 0

IMG_0053

Hvorfor siger man ‘slå til søren’?

For det gør man jo. I hvert fald hvis man har nået den alder, hvor det heller ikke går så godt med at tygge maden.

Man regner med, at udtrykket kommer fra dengang, hvor landarbejderne havde en øldunk, de tog med i marken, når de holdt fest for deres Skytshelgen Skt. Søren eller Skt. Severin. Og at man derfor slår til (øldunken) Søren.

Søren kan dog også være en omskrivning af Satan, ligesom når man siger ‘av for Søren’.

Hvad sker der for…

mandag, marts 7, 2016 3 0

IMG_9408

det der med, at der hele tiden er marcipanbunde i flødebollerne nu? Jeg vil bare have min kiksebund. Uanset om det er Summerbird-flødeboller på en bund af guldstøv spundet af en sagnalf fra Atlantis, eller det er Negerkys (okay, okay, det hedder de trods alt ikke mere) fra Faktas ‘det her er for længst blevet for gammel’-bunke.

at folks hyperkorrektion er gået så meget amok, at de er begyndt at sige ‘jegs’? Jeg læste om det den anden dag, og nu registrerede jeg så den første, der direkte i mit face sagde “Peter og jegs…”. Arhmen. I can’t even. For helve’.

at man i en alder af 32 stadig kan blive så teenagesur eller -frustreret, om man vil, at man bare hyler. Over noget sport.

 

lært i weekenden

søndag, marts 6, 2016 4 0

IMG_9763

Der er næsten apokalyptisk øde lørdag morgen kl 7.15 i København. Hvilket skærer ti minutter af cykelturen. Hvilket dog ikke betyder, at jeg står frivilligt op på det tidspunkt igen.

Fidel’s i Dronningens Tværgade er overraskende velbesøgt, selvom det hele lugter af opkast.

Når man ikke kan læse menukortet og tror, man er gået i et af de der spis-i.mørke-steder, og derfor foreslår lidt mere lys, er det smarte svar bare, at det er “the atmosphere”.

Rygerrum er bare ikke fede. Overraskende heller ikke, selvom de er brunmalede og med døde bambusplanter som indretning.

Man kan godt interessere sig for, hvad speltkerner egentlig består af, selvom man lige placerer sin dåseøl på hylden under kassen i Emmerys.

En dokumentar om mærkelige navnet på DR2 var lige ved at få mig til at blive hjemme lørdag aften.

Når tre drenge laver hakkebøf, skal der bruges mindst to kilo løg.

Til gengæld er panden ødelagt bagefter.

“Hvis jeg nu en dag skal være sådan lidt street/classy/udklædt” er åbenbart på ottende år stadig “rigtig gode” grunde til at beholde tøjstykker i garderoben.

Farseret vagtel er mest bare….noget kylling og noget fars. Ikke at der er noget i vejen med det. Men lad os lade være med at lege, at det er specielt fancy.

Vi har virkeligt mange sko. Altså virkelig.

Der findes romkuglemænd. Og damer.

LAN-party, kvaliæde og trætning

torsdag, marts 3, 2016 2 0

IMG_9402

Lige nu er jeg for træt til at finde på noget sjovt eller interessant. Min kæreste holder en eller anden form for LAN-party (det må jeg ikke kalde det) i stuen (jeg har ikke tjekket for Ostepops og cola light), og jeg har buret mig inde med Say yes to the dress, The Blacklist, kvaliæde (…pizza) og flødekarameller. Og en dyne. Efter en ti-timers-arbejdsdag, hvoraf de første syv gik med et kursus i webjournalistik. Et af de der, hvor man får det samme at vide, som man gjorde for otte år siden på DJH. Nuvel, det kan da godt være, man har glemt at have fokus på det midt imellem deadlines, lagersalg og velskænkede fadøl. Men jeg duer bare ikke ret meget til den slags langtrukne foredrag med åbenlyse pointer, spørgsmål ud til forsamlingen og gruppearbejde. Heller ikke selv om der var kage.

Så nu er jeg bare en træt type. Der tænker på, hvordan folk med børn må have det, når jeg egentlig synes, at min egen hverdag alene kræver sin egen personlige tilrettelægger. Og tænker på, hvordan rigtig rige og berømte mon sover. Og om det egentlig er fedt i længden at få folk til at ordne alt det trivielle i hverdagen. Jeg ved det ikke. Lige nu tager jeg imod tilbuddet, hvis det er.

når jeg bliver konge #4

torsdag, marts 3, 2016 1 0

IMG_9766

Må man maks. have ét dilemma i en dag, og så bliver det afgjort af andre. Det ville seriøst lette mit liv.

Blev reklamespeakere og andre decideret straffet for at sige Fåårup med et å som i ål og ikke i Aalborg. Også selvom det måske er Fårups eget tiltag for at lokke folk til, der bor uden for Reservatet. Men det hedder det fucking ikke.

Skal Kaare Quist have bare lidt mindre sendetid.

Skal vi altid gå og køre venstre mod venstre. Det sidder dybt i mig fra tiden som ridepige, og jeg kan ikke finde ud af at gå højre om folk – eller stige op fra højre på en cykel for den sags skyld.

Bliver alle født med en digital konto, der automatisk rummer alle kvitteringer, gavekort, garantibeviser, stelnummer på cykel og alt andet lort, man nogensinde har skulle bruge.

Er det slut med fancy økologiske romkugler rullet i blomster. De smager dårligt. Romkugler skal samles op fra gulvet og fedtes ind i gammel krymmel. Slut.

 

Jeg er…

onsdag, marts 2, 2016 2 0

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 21.09.36

…sådan en, der hader at gå i bad. Undtagen de her aftener, hvor den har stået på fodbold i minusgrader. Der er det okay. Men ellers er det bare en irriterende, langstrakt, besværlig handling.

…ret god til at lave fastelavnskostumer.

…en, der godt kunne tænke mig at være mere crafty, end jeg er. Jeg kan sagtes se møbler og løsninger for mig, men det er sjældent rigtig det, det ender med at blive til.

…blevet bevidst om, at v-hals er godt, når man er bred på overkroppen. Det kunne nogen måske godt have påpeget for mig før. Jeg har cirka nul ting v-hals. Hvorfor får man egentlig ikke en personlig stylist tildelt af kommunen i en periode af sit liv – bare lige for at blive skarp på de vigtigste ting? Måske i en pakke med en revisor, en diætist, en rengøringsekspert og en allround voksen. Skift det ud med sløjd. Hvis det da stadig findes.

…typen, der har 142 rosetter fra mit teenhood, hvor jeg gik til hestning. Og en rekord på 1,60 i spring. Altså i højde, ing’.

…faktisk pænt presset, hver gang der er en til fodbold, der siger, at vi skal se at få ‘strukket ud’.

…delvist ærgerlig over, at jeg ikke bare var spontan og slog til på en Poeten-sofa i weekenden, og delvist lettet over, at jeg ikke gjorde det.

…ret øvet i at komme til at sætte et sæt kontaktlinser oven i et andet.

…spændt på, hvad det der Værk kan.

…stort set inde på Sprognævnets hjemmeside hver eneste dag.

…pænt træt af den tvilling af en teenagebums, der har slået sig ned midt på min kind. For helvede, kunne vi ikke blive enige om, at der var nogle få fordele ved at være typen, der kan huske EM ’92-

…forundret over, hvad der egentlig er med Jens Gaardbos hår. Er faktisk ret fascineret af det. Men overrasket over, han taler så jysk, når han ikke læser nyheder op. Og ja, jeg så lige lidt af det der dilemma-halløj med Meyerheim på Charlie. Jeg finder selv ud.

 

triviatirsdag: sluge kamel

tirsdag, marts 1, 2016 0 0

Skærmbillede 2016-02-29 kl. 22.59.33

Hvorfor hedder det at sluge en kamel?

Udtrykket kommer faktisk fra Biblen, mere bestemt fra Matthæusevangeliet, kapitel 23, vers 23-24. Jesus siger helt præcist (altså ifølge Biblen, i hvert fald):

”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab… I sier myggen fra, men sluger kamelen.”

Kamelen er altså oprindeligt et symbol på noget, der vejer tungere eller er vigtigere end noget andet. I dag er betydningen dog at acceptere noget, man ikke er glad for.