(ja, det er sikkert forkert bøjet, men jeg gider ikke slå det op, og you get the picture…og mine latintimer ligger langt tilbage, og nogen fik i øvrigt lov at låne mine noter og fik så en karakter højere end mig, og ja, jeg var lidt bitter, og ja, jeg taler til dig JK…)
Nu var der på et tidspunkt nogen, der talte om, at vi manglede et navn til det kvindelige kønsorgan. De gav nogle mulighed, stemte og endte med “gina”. Okay så. Godt.
Det er måske også rigtigt nok, men jeg tænker måske lidt, at vi bare i det hele taget mangler et navn til os med to x-kromosomer. Altså:
Piger: Børn…eller potentielt kvinder i 40-50’erne på kollegatur eller til Tupperwareparty, som tænker, det er helt ok at sige, de er ude med “pigerne” af en eller anden uransagelig årsag, der får det at lyde til, de sidder og fletter hinandens hår (gør de det?)
Tøser: Tweens. Eller den endnu værre version af ovenstående. “Jeg var ude med tøserne”. Undskyld, jeg skal lige kaste op. Nej, vent, der er noget værre…tøzzer…! *barf*
Kvinder: Lyder bare meget…feministisk (som jo åbenbart er en slags skældsord disse dage). Eller i hvert fald meget kønsligt. Sådan modsat mand-agtigt.
Damer: Lyder gammelt. Eller småsexistisk/forsøger-at-være-sjov-agtig på den der “det må jeg ikke for damen”-måde. Eller hvis man selv var ude med “damerne”. Aaarh. Ikke helt, vel.
Koner: Har potentiale. Men er jo bare ikke helt…rigtigt, vel.
Skøger: Prøver for meget at være sjov. På den der debutant i Monopolet-agtige måde.
Kællinger: Narh.
En god lakmusprøve er at forsøge at få det til at virke med “-netværk”. Jeg er nemlig med i sådan et….ja, hvad – kvindenetværk (ja, vi render rundt med blehatte og brænder bh’er), damenetværk (vi har store hatte på og fundraiser), pigenetværk (vi er til teselskab med vores bamser), tøsenetværk (skyd mig)….?
