Viagra

andet fra ugen, der gik

lørdag, marts 28, 2015 2 0

11049177_502562543216653_60052627_n

Blev mødt i gården af restaurantansat, der var ved at slæbe mozzarella ind. Han spurgte, om jeg ikke ville have noget papir til den regnvåde sadel på min cykel (eller pegede og gestikulerede tørre-tørre). Jeg blev nærmest helt begejstret over menneskeheden.

Så en fyr på cykelstien med galocher på og kom til at tænke på en venindes kæreste, der har køregalocher(!) og for nyligt trådte i hundelort, som han (og galocherne) slæbte med ind i bilen. Havde det pænt sjovt over det. Bare ved at se fyr på cykelsti.

Har to gange glemt den Kinder Maxi, jeg har købt, på kassebåndet. TO gange.

Overvejede, om Klaus Riskær var blevet træner for FC Vestsjælland.

Haft rengøring, der efterlod seddel, om at de havde smadret en potteplante og en sparegris. Overvejer at stille andre ting frem, eventueltnogenmanharfåetfrasvigerfamiliemåske siger jeg lige hurtigt, de kunne smadre.

pic: IG @christinaovira

 

til koncert alene

fredag, marts 27, 2015 0 0

foto

Spiser makrelmad

Og leverpostej

Ser x-factor på computer (jeg gjorde det altså, ja…og siger det højt)

Tager jakke på

Går ned ad Istedgade

Får halv spand vand (måske? eller urin?) i hovedet fra 4. eller femte salt midt på fortovet

Bander

Finder vej til Pumpehuset

Hænger jakke i garderoben

Ryger, fordi jeg faktisk ikke lige ved, hvor man skal ind henne, men ikke vil være det, så spiller cool (eller noget)

Finder ind

Men åbenbart kun til baren

Køber en dåseøl

Finder der, hvor jeg skal være

Placerer mig op ad lydtårnet

Står og står (er jo til koncert alene og synes alligevel, det er for nederen at tjekke telefon)

Klapper ivrigt

Synger med

Synes, det er lidt pinligt at danse og stikke hænderne i vejret (stadig lidt bevidst om at være alene og sikker på, at alle bag ved mig også er det…trods alt…så selvom jeg synes, koncert alene er ok, ved jeg ikke helt, om jeg synes, dans og klap er det)

Drikker øl

Danser og stikker hænder i vejret

Kigger vredt på drenge, der snakker

Klapper ivrigt

Ryger

Får jakke i garderobe

Går hjem

Drikker kaffe

Går i seng

lort jeg lukker ud #2

torsdag, marts 26, 2015 2 0

11049412_559036364237503_1285308802_n

“Jeg tror faktisk, der er for lidt luft i dækkene på min cykel”
(løgn – jeg er bare i dårlig form og langsom)

“Ej, jeg har sgu bare virkelig sådan lyst til chokolade lige i dag – tror, det er mit blodsukker”
(det har jeg hver dag, altid)

“Hov, det var vist vinden/nogen, der stod i vejen/et bump i græsset/jeg har da vist lidt dårlige ben i dag”
(altså jeg er bare pisse ringe til at tæmme den skide bold)

“Selvfølgelig sparer vi op”
(selvfølgelig gør vi ikke det – vi bruger alt på sprut og damer og sene nattetimer)

“Nå, men i næste uge kører vi altså helt smalkost – så er det slut”
(…jeg kunne godt lige spise en gang indisk)

“Så er det slut med fejlkøb”
(næh, se et par røde bukser med similisten og hjerteformede huller….)

“Vi skal helt sikkert i byen”
(vi går helt sikkert i øl og smøger og kommer aldrig i byen)

 

pic: IG @capturedbyholz

brudstykker #11: ferieirritation

onsdag, marts 25, 2015 0 0

1015033_219897274875816_1978814572_o

Russer i ekstremt meget neonfarvet tøj og mavebluse (på skiferie?) med rævehale på hjelmen, der danser på bordet til afterski.

Midaldrende mand, man næsten skulle tro var glad for, han har sprængt sit korsbånd, så han kan få lov at tale om det i shuttlebussen. Nonstop.

Vente på de der mennesker, der altid komme i sidste øjeblik, fordi de bare ikke kunne bestemme sig for, hvilken emmentaler/marmot-souvenir/jägertheblanding, de skulle have med hjem fra Dutyfree, og allerede der vide, at man ikke kan nå sit tog i Danmark.

Folk, der synes, det er fint at tage skitøj på på hjemrejsen. Inklusive en uges sved.

triviatirsdag: hvorfor får man modermærker?

tirsdag, marts 24, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 18.21.59

Hvorfor får man modermærker?

De fleste fødes uden modermærker og får dem i løbet af livet. Nogle har dem dog fra starten. Men alle kan få flere i løbet af livet.

Modermærker består af celler, der ophober farvestoffet melanin – det stof, man også bliver brun i huden af efter solbadning. De er en del af det store netværk af pigmentceller der beskytter vores hud mod solen. Det sker ved, at pigmentet lægger sig foran hudens celler i den nederste del af overhuden.

Om modermærker dukker op, og hvor mange der dukker op, er et spørgsmål om dels medfødte egenskaber og dels hvor meget ultraviolet lys, man bliver udsat for (dog siger videnskab.dk, at man ikke kan få flere modermærker af at være i solen).

 

Bonus: Antallet af modermærker stiger op til omkring 30-40 års-alderen, og så falder det igen. Modermærker forsvinder ved, at cellerne synker ned i huden.

Bonus bonus: Asiaters modermærker ser helt anderledes ud end hvides.

Så gik der en weekend med noget…

mandag, marts 23, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-22 kl. 23.10.34

…bilunderholdning med fun facts fra rygraden om Kalundborg (den femspirede kirke…det var vist det)

…græsk mad med kanel i (why….WHY?)

…fire forskellige slags kager med fodboldudsmykning (sådan!)

…noget med at være glad for ikke at spille i vinrød trøje til indendørsturnering af fare for at matche farven i hovedet

…at tage øl med i bad

…at stå alt for tidligt op

…af sin udslåede overkøjeseng

…træning i våde strømper og alt for meget kulde til marts

…kamp på en form for odde i Kalundborgland, hvor der blæste mere end Amager

…og dukkede seks modstandere op til 11-mandskamp

…kamp med alt spil i én side dikteret af rimelig heftig orkan

…der samtidig sendte alle indkast tilbage i hovedet på én selv

…bland-selv-slik

…og en voldsom beherskelse for ikke at spise af det om morgenen

…gennemkigning af 90 minutters optaget dametræningskamp med 55 stop-punkter under navne som “Hvad sker der?” “Hvad snakker de om?” og “Den største fejl i dansk damefodbolds historie?” (godt, der var chips)

…party i provinsen på Shooters, hvor man kan få jordbærshots, danse Club Zensyg-style, Vild $mith går på kl 3.30 og folk på 28 med strækmærker efter tre børn ikke kan komme ind på grund af manglende billedlegitimation.

…en lang tur hjem til København, der blandt andet førte os forbi Kalundborgs stolthed; casinoet, hvor drømme bliver til virkelighed.

seneste googling #8

søndag, marts 22, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-19 kl. 19.55.09

Wokbaren menukort (cirka 12 gange – ja, freelancetilværelse og fritid er ovre)

Stephen Macht (ja, for fanden – Harveys far er også med i Suits)

The faun Narnia (mødte en, der lignede ham ret meget)

Aramis (?)

leonatdo divaprio gømarried (Travolta har åbenbar googleraped min telefon)

Vanløse Madonna

synkronlidelse

Eurovision vindere (så er der quiz!)

Min søgebar er væk (!!!)

Køb Obstler i Danmark (kunne man heldigvis ikke på det tidspunkt)

Mozart Likør Danmark (heller ikke)

 

pic: IG @dcoginii

Det øjeblik hvor…

lørdag, marts 21, 2015 2 0

Skærmbillede 2015-03-19 kl. 19.40.26

…en af de store pansrede politibiler krydser over i din vejbane og ind på cykelstien, og fire bevæbnede mænd springer ud, og du tænker “fuck, er det mon, fordi jeg ikke har lyst på?”

…man kører forbi et skilt med “Drop in meditation og mindfullness” – oxymoron much?

…man glemmer sine handsker i cykelkurven, og når man kommer ud igen, er den ene stjålet. WTF?!

…man får sms med spørgsmål om forlovelse, fordi man har lagt billede af ring på sociale medier, der starter med teksten “Selvom man kunne få andre idéer, så…”

…man får en mail i inboxen fra kantinen med fredagens menu, hvor maden kun er gul og sort i anledningen af solformørkelsen

…man indser, at man skal op før 8 i weekenden, fordi folk, der planlægger træningslejr, på ingen måde er sane.

 

Farvel og goddag

fredag, marts 20, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-19 kl. 19.24.33

Farvel til sene morgener og arbejdstid i nattøj

Farvel til Risteriet, Yoghurt Shop og Sort Kaffe & Vinyl som arbejdsplads

Farvel til konstant at overveje, om de anekdoter og nyheder, folk fortæller en, kan omsættes til historier

Farvel til ingen-penge-den-1. og allround dårlig økonomi

Farvel til uendeligt mange udgående ubesvarede mails (går jeg ud fra)

Farvel til “ferie er noget, man bare tager”

Farvel til “ja, ja, lad os drikke øl i aften – jeg bestemmer selv, hvornår arbejdsdagen starter”

Farvel til adskillige opkald om måneden til SKAT

Farvel til frokostaftaler og midt-på-dagen-kaffe-og-rosé-aftaler

Farvel til at komme først til lagersalg og træne uden for ulvetimen

Farvel, indtil videre, til ultimativ frihed og hypotetisk ubegrænsede muligheder

 

Goddag til frokostordning

Goddag til betalt ferie, barsel og pension

Goddag til løn den 1. (halle-fucking-lujah)

Goddag til at være sammen med voksne mennesker i løbet af dagen

Goddag til  at have en grund til rent faktisk at tage tøj på

Goddag til fredagsbar og firmafest

Goddag til faste mødetidspunkter og lange cykelture

Goddag til “ønsk lige ferie et år i forvejen”

Goddag til pensionsmøde, forsikringsaftale, kunstklub og medarbejderforening

Goddag til at komme ud af lejligheden alle dage

Goddag til autosignatur

Goddag til mus-samtaler og lønforhandlinger

Goddag til uafsluttede projekter og uindfriede drømme

Goddag til nye muligheder

skiferie i 37 citater

torsdag, marts 19, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-18 kl. 21.02.11

“Heeeej….jaaaa, vi var jo guider sidste år, så vi ved jo godt det heleeeee.”

“Næh…vi skal bo i en celle. Fedt.”

“Fuck, sengelinned….!”

“Av av av av av for satan, jeg havde glemt, hvor ondt det gør at have de støvler på.”

“Juhuuu…selfie.”

“Fuck, hvorfor ser man så lam ud med solen i øjnene?!”

“Hvordan gør man nu?”

“Jaaaa….freedooooom.”

“Av for satan, krampe, krampe, krampe.”

“Weuw, så du lige mig?”

“Av for helvede, skal vi ikke have pause?”

“Hvad med en vin chaud?”

“Hey, skal vi lige forbi Folie Douce?”

“Øl øl øl øl øl øl.”

“Shiiit vi skal nå liften.”

“Fuuuck, jeg skal tisse.”

“Long Island Icetea til 15€ for en kande, siger du…fremragende!”

“Skistøvler på – har jeg det?”

“Trææææææt.”

“Hvornår har det egentlig været ferie at skulle op kl. 8 for at tvangsnyde det?”

“Åh kaffe…og hotdog…og cola….skal vi ikke holde pause?”

“Hold så for helvede op med at gå ind foran mig i liftkøen, din fucking….”

“Nå, du taler dansk?”

“Haha….se ham ders støvler….de e…..av, for satan, hvad sker der for, der ligger sten her – det er jo livstfarligt?”

“Åh nej, nu glemte jeg at få fart på for fanden da. Vi ses om nogle meget lange arme.”

“Goggle-tan, hvad mener du?”

“Ja, vi taler dansk for helvede…hold op med at stirre.”

“Ikke stoppe her lift, ikke stoppe her.”

“For helvede!”

“Hold OP med at tale om lifter, der falder ned. NU!”

“Hold OP med at gynge.”

“Off-piste…okay….jamen, det så også ok ud.”

“Aaaaaaargh, skyd mig. Jeg kommer aldrig ned.”

“Fuck, min ski klikkede af.”

“Fuck, jeg har det varmt.”

“Fuck, jeg fryser.”

“Øl?”