…hvorfor sandwichbiksene altid sælger sandwich med laks og pesto og sandwich med chicken/bacon? Altså hvorfor er det ene på dansk og det andet på engelsk?

…hvorfor nogen i hele verden kan finde på at sige “vi har født”? Altså jeg er med på, at “vi” skal være forældre, men jeg er ikke med på, at “vi” er gravide, og jeg er slet ikke med på, at “vi” fødte.

…at det tog mig ti minutter, inden jeg fattede, at der ikke var noget galt med min cykel, men at det var mine pedaler, der stødte ind i støttefoden, hver gang jeg drejede rundt.

tegnet et skattekort og brændt det af i siderne

købt en flaske linieakvavit

Det bliver en god dag!

pic: IG @andrewcost

Kortspilssejr

Kortspilsfiasko

Hund inspicerer havebord

Olsen Banden og Hvem vil være millionær

Plankebøf

Æg i ovn

Evaluering af dagen før

Kø

En kunstner, der maler røde kartoffelmarker, har en hund i løbetid og trænger til at farve sit hår cappuccinofarvet

Messing, beton og farvet glas til nordjysk genbrugspris

Og en masse cd-racks og gamle ski, som ingen vil have

Billed-Bladet med billeder af nogen, man kender

Og et kunstværk, der tog 16 timer at hænge op

otte kunstudstillinger

en havde noget, jeg kunne finde på at købe. til 7.000 kroner.

syv havde kyllinger i keramik, papir, stof, glas eller på lærred

set en gris i snor

drukket Ceres Royal på en bænk og spist kridhvide toastbrød med æggesalat

hørt jagthornsorkester spille ‘sikahjorten’

købt et par Mads Nørgaard lange hvide tennisstrømper

som jeg har gjort hundrede gange og har konstant for blege ben til dem

spurgt mine forældre, hvorfor jeg egentlig blev til

snakket om at have venner

spist kage, påskeæg, mere påskeæg, brunsviger og lakridsmarengs

spottet dådyr

sovet længe

spist lam

drukket rødvin

med blomstagtig bouquet

siddet i solen

Vita Andersens Tryghedsnarkomaner

haft den lille hund sovende på dynen

og senere under dynen i fodenden

at sige “ja, os mænd er jo…” eller “så os guider vil gerne…”

at kigge ind på ens arbejdsskærm (og hvad så, hvis jeg har Facebook, Pinterest, Politiken, cats that look like Hitler, Helmut Lang-udsalg på Outnet, Lamebook, Buzzfeeds top 10 over Honey Boo Boo og videoen om honeybadger åben…?!)

at tale højt til sine børn kun med det formål, at andre skal forstå, at man jo ikke er helt idiot, selvom man faktisk er det (“ja, det er jo også bare, fordi vi altid tager metroen, iggåsse Louisa-Viola, at vi ikke lige ved, hvor man skal af med toget, igåsse, fordi vi ved det jo godt, når vi tager metroen, ja, det gør vi, vi har jo været i København før, igås….”)

…skal man starte dagen på Amager og bliver bremset af metroarbejde, forsinkelser og psykopatkold vind

…når man ikke tilbage til frokost

…går ens telefon ud, og fordi man har fået nyt simkort, kan man ikke huske koden og kan ikke købe en togbillet

…lukker cykelhandleren lige for næsen af en

…må man spæne til første bedste bus

…som så uheldigvis er 5A

…glemmer man sine handsker i 5A

…kommer man for sent til fodbold, hvor der i øvrigt blæser og er overordentligt koldt

…vælger man at købe mad med hjem, og lige den dag er der ekstra ventetid

…pakker man maden ud og konstaterer, at den smager af 80 procent fløde

…pakker man fodboldtøj ud og konstaterer, at man har glemt svinedyre Beoplay-høretelefoner på et handicaptoilet i Tingbjerg

…finder man ud af, man skulle være gået i seng for længst.

Jeg taler tit med mine veninder om, at vi nogle gange måske bare burde holde kæft. Især i arbejdesammenhæng. Især i nyt-arbejdssammenhæng. Prøve at bevare på en smule mystik og lidt blufærdighed og ikke udbasunere alverdens historier om graviditetstester, opkast og dengang i Harzen. Men det sker ikke.

“Jamen, jeg har lavet sådan en regel om, at man kun må gå i bad én gang på festival. Sådan er det bare. Det er mega fedt at være klam.”

pic: IG @voguegonerogue

mangler jeg altid et ur, så jeg kører konstant og kigger ind i forretninger for at finde ud af, hvor sent på den jeg er

lægger jeg altid mærke til folks sko

er jeg altid langsomst

ser jeg det røde lys mere som en kærkommen pause end en irritation

synes jeg altid, livet er meget uretfærdigt

kommer jeg altid til at forestille mig at have en form for lasso med en krog i, jeg kan smide omkring bilernes anhængertræk

spotter jeg altid nye restauranter og bodegaer, jeg skal ind på

kigger jeg altid efter lejligheder højt oppe, hvor jeg forestiller mig at bo

holder jeg tilbage for fugle

bander jeg altid over, at folk ikke fatter at trække ind til siden

er jeg pissedårlig til at afstandsbedømme og tør derfor knap nok overhale

pic: IG @bikingcopenhagen