Viagra

folk #1

onsdag, marts 18, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-17 kl. 18.28.05

folk, der siger “åh, haha, jamen jeg har også bare sådan en dårlig humor”

folk, der ikke respekterer de universelle regler for at stå i kø

folk, der siger det implicitte højt (pssst! det er lige præcis deri, det sjove består)

folk i mavetrøjer

folk, der hedder Clint

folk, man lige har overhalet på cykel, som så kører op foran en, når der er rødt

folk, der siger “how goes” (skyd mig, it’s me)

folk med “this too shall pass” tatoveret (undskyld)

høflighedssamtale med franskmand

onsdag, marts 18, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-16 kl. 23.33.27

Uden for bar i Tignes i Frankrig. Rygepause.

Englænder, som jeg har høflighedskonverseret med, går ind igen.

Jeg går ud fra, anden gut også er englænder.

Jeg tager fejl.

 

Mig: So it’s quiet here tonight, huh?

Franskmand: Såry. Non English. Français.

Mig: Oh okay. Sorry.

Mig: ….Quiet…?….Silent….you know….ehm….still?

Franskmand:…

Mig: Nervøst [overvejer at smide nytændt cigaret i sneen og løbe min vej]

Franskmand: Arhm….comment ça se apelle….eh….magnifique….erhm….pretty…

Mig: Øh okay. Øh. Thanks. Heh. [nervøst grin]

Mig: [Ryger meget hurtigt nu]

Franskmand: London?

Mig: No, Denmark.

Franskmand: Oh….telemark! Good.

Mig:….eh….

Franskmand: Yes, telemark….[simulerer telemarksving]

Mig: Hehe…yes…yes…telemark…yes….ok…bye bye.


tirsdagstrivia: togvognsnumrene

tirsdag, marts 17, 2015 0 0

11015596_1388560418129208_230329640_n

 

Hvorfor hedder togvognene 21 og 82 og alt muligt andet mystisk?

 

Togsæt fra DSB kan have numre fra 11 til 96. Ifølge DSB handler det om, at der skal være plads til at koble ekstra togsæt ind, når der er pres på. Hvis man havde vogn 1-2 og 3-4, kunne man ikke smide ekstra togsæt indimellem. Når de springer med ti numre hver gang, kan man kyle vognnumre 25-26 ind mellem 11-12 og 21-22, hvis der for eksempel er en stor fodboldkamp eller koncert.

Derudover gør det det lettere at finde førsteklasse, da den altid er den, der hedder noget med 1. Altså vogn 11, 21, 31 osv.

Bliver der koblet de elektriske IR4-togsæt på fra København, som ikke kan køre nord for Fredericia, har de fire numre frem for to, så de kræver også ekstra plads i nummerordenen.

 

Bonus: Det højeste nummer er altid forrest, når togene forlader København Hovedbanegård. Selvom toget skal til Aalborg, vil Aarhus-vognene med højeste numre være forrest, fordi Aarhus-vognene skal kobles af på stationen, og toget skal køre samme vej ud igen. Derfor får Aarhus-vognene højeste numre.

 

kilde: Ud&Se

pic: IG @pia_1303

velfærdsstat

mandag, marts 16, 2015 4 0



Det er meget muligt, at

jeg har et job

der giver løn

og pension

og betalt ferie

og jeg kan gå til lægen

 gå i skole

og køre på vejene

og har tag over hovedet 

og mad på bordet.

Men så længe jeg skal stå op før kl. 10, så kan der på ingen måde være tale om velfærd. I-n-g-e-n.

triviatirsdag: rødmen

tirsdag, marts 10, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-05 kl. 21.35.57

(Jeg er på skiferie og havde ikke nok tankevirksomhed/tid/intelligens/mojo efter en uge på det der nye arbejde til at lave syv originale indlæg til jer. Derfor får I nu en omgang genudsendelser – det er alligevel de færreste, der var med i starten)

Hvorfor rødmer man?

Det stammer måske tilbage fra vores tid på abeniveau. Dengang havde vi brug for at rødme som et signal. Men jo mere, vi har lært at tale, jo mindre behøver vi at skifte farve og den slags for at kommunikere følelser. Så med udviklingen er det mere eller mindre forsvundet.

Det er lidt det samme som ved dyr, der rejser hårene, spreder fjerene eller skifter farve for at signalere fare, dominans eller noget tredje. Hos mennesker er det næsten væk, men hos nogle er det bedre bevaret end hos andre.

Rent fysiologisk skyldes rødmen, at den nerve, der hedder grænsestrengen, er hyperaktiv. Den styrer nemlig blodgennemstrømingen i huden i ansigtet.

Bonusinfo: Du kan blive opereret for rødmen.

Kilde: Speciallæge Lars Ladegaard fra H.C. Andersen klinikken i Odense/b.dk

pic: IG @michaelgill92