I dag er gået med at handle ost og Toblerone og line vin op og samle støvklaser og lave marengs (fandt så ud, jeg ingen elpisker havde…røv, især når der også skal flødeskum til i morgen) og stable Fernet Branca op på toilettet.
I morgen har jeg fødselsdag, og døren er åben for afdankede hipstere, gravide, unge mennesker og halvtilfældige bekendskaber. Vi bliver ikke så frygtelig mange (venner falder åbenbart fra, jo ældre man bliver) – det er jo en eftertragtet dato, men hyggeligt bliver det. Jeg har netop lavet quiz med temmelig gode kategorier, som jeg ikke tør afsløre her.

Men det betyder jo altså også, at år er gået siden sidste. Quelle surprise. Det har ikke været et life changing år som sådan. Eller de er jo det altid i sagens natur. Men det har ikke været specielt skelsættende. Forholdsvist almindeligt, men godt.

 

Året er blandt andet gået med:

Indvie den haglbøsse, jeg fik i 30 års fødselsdagsgave sidste år. Jeg har dog ikke skudt noget. Endnu.

 

De første tre måneder af året gik med at stå på ski og være Skireporter i Alpeland.

 

Fejre min mor, som fyldte 70.

 

Nuppe en tur til Nordsjælland og spille skomager og drikke øl og gå ture i skoven.

Være til 90’erfest i Rødovre. Med nogen, som havde tømmermænd.

 

Melodi Grand Prix-fest. No words needed.

 

Se på fisk.

 

Høre Aerosmith og være på Northside.

 

Holde forsinket fødselsdag med lyserøde balloner og skumfiduser og rosé i rigelige mængder.

 

Dandere den hjemme i Reservatet. Og købe krabbekløer til spotpris på stranden.

Dandere den i hjemme i København.

 

Skanderborg og Ros.

Lave en burgerbog.

En tur til Prag.

 

Været med til sjove artsy ting.

 

Flytte i kontor.

 

Spille fodbold. Og være tæt på oprykning. Og smide det hele væk. Som altid.

 

Amsterdam og gipsben.

 

London med is en masse.

 

Det aldrig sluttende indretningsprojekt

 

Nogle ting bliver man spurgt meget om, når man er freelancer eller selvstændig (i øvrigt noget, jeg veksler lidt mellem at kalde det, da ordet ‘selvstændig’ til én målgruppe lyder mindre af arbejdsløshed end ‘freelancer’ gør, mens det hos andre – banker, forsikringsselskaber og den slags – lyder af at skulle hoste op med flere penge).

Spørgsmål, som er i allerbedste mening. Det ved jeg. Og som jeg jo sådan set også sætter pris på. Fordi det handler om en vis interesse. Tror jeg nok. Men alligevel også spørgsmål, som man bare ikke rigtig spørger almindelige 8-16 eller 7-21-mennesker om.

For eksempel får jeg nærmest slavisk og pligtskyldigt følgende spørgsmål af kendte som ukendte:

1. “Hvad så – har du noget at lave?” (meget oplagt spørgsmål, når man arbejder freelance, men også ret trættende at svare på, og helt ærligt – jeg ville jo aldrig spørge et menneske i et almindeligt job, om de har noget at lave?)

2. “Kan det løbe rundt?” (igen, meget oplagt og i bedste mening, men ret beset er det sgu da også et temmelig privat spørgsmål, som jeg ikke stiller til folk, hvor jeg tænker “gud, du kan da ikke have en særlig høj løn, så dum du er, men med alle de kager fra Lagkagehuset, du får skrabet indenbords, og alle de Kählervaser, der ryger i karmen ved siden af medicinflasken med potpourri, så må det være tight i budgettet, hva’?!”)

3. “Nå, er du stået op?” (når nogen ringer kl. op ad formiddagen) (okay: ja, I ved, jeg er b-menneske, og ja, jeg har frihed til at arbejde, når det passer mig, og ja, du er måske i virkeligheden lidt misundelig, men hvor er det egentlig dødprovokerende, at du spørger om det, og jeg mister faktisk alt lyst til at snakke med dig. Det er nemlig mere plat og ligegyldigt end interesseret. Tror, jeg vil begynde at ringe og spørge kl. 16.30: “Nå, er du så gået hjem?”)

4. “Hvad laver du så lige nu?/Har du gang i noget nyt og spændende?” (tag ikke fejl, jeg synes, det er virkelig fedt, at folk gider interesserer sig for, hvad jeg rent faktisk laver – sådan mere end overfladisk. Virkelig. Men det er faktisk overraskende ofte, at jeg bliver afkrævet en gennemgang af alt det, jeg sidder med (jeg ved godt, at folk ville være tilfreds med et “jamen, lidt af hvert” og så et par eksempler, men det duer jeg så heller ikke til) eller en fremlæggele af fremtidige idéer og drømme. Det er vildt cool egentlig, men også lidt spøjst set udefra eller oppefra, eller hvor man nu ser ting objektivt, for der var fandeme ingen for to år siden, der gad høre om digital årsberetning, kvartalsmagasin og den leder, jeg skrev for direktøren i mit gamle arbejde)

5. “Ja, du kan jo bare sove længe i morgen. Det må være dejligt.” (Ja, det kan jeg da, og ja, det er det da…hvis altså jeg ikke, som du, har tre deadlines kl 12.00…)

6. “Hvad vil du så gerne skrive om/arbejde med/være, når du bliver stor?” (okay, det sidste siger folk ikke) (jamen…det her, faktisk, so far? Er det okay? Altså….det er jo et arbejde, you know?)

1. To mænd i krydset ved Stormgade og H.C. Andersens Boulevard udfører i real life en gammel aarhusianervits, da de påpeger, at jeg ikke har lys på, og jeg med et smil og en smule fryd kan sige: “Det kommer såmænd, når man kører. Ret smart, ikke?”

2. Sender en mail til et større dagblad efter et afslag på en ansøgning og forventer højest at få en “ja, ja, vi gemmer dit navn, hvis det skulle blive relevant” tilbage, men får i stedet mail fra redaktionschef med udredning af personlig ansøgningsskala, hvor mange stjerner jeg havde indkasseret, hvad hun i øvrigt synes og generelt bare en masse optur at bygge sin dag og sin måned og sin biks på.

3. Unavngivne folk, der arbejder på unavngivet forlag, som kaster magasiner i grams, så man kan junke magasiner, lakridschokoladekalender og kaffe på en arbejdsdag i december (altså ikke i dag, vel, I’m hard at work)

4. At Den Sorte Diamant hver dag kl. 13.00 spiller et lille stykke Fuzzy-komponeret klassisk musik. Det er sgu da optur? Især da de lige fik flettet Bjældeklang ind i det.

5. Når universet kaster lidt juleoverskud i den her retning og lader den kurve, som har været kilde til mange tårer, og som man troede var uomtvisteligt stigende, stagnere. Bare for en stund.

6. Tre dage til føller. Og vel og mærket tre dage, hvor jeg hver dag skal pointere, at min veninde, som har fødselsdag i dag, er meget meget ældre end mig.

Det er måske indlysende barnelærdom for de fleste, og jeg skal måske have mine skolepenge tilbage, som min far altid siger. Men da jeg i morges cyklede min sædvanlige rute ad Stormgade, slog det mig, at jeg ikke anede, hvorfor det hedder Glyptoteket, eller hvad det betyder.

Så er det jo godt, vi har tirsdagstrivia. Hurra. Værsenartig.

Glyptotek kommer af det græske ‘glyptos’, som betyder udskæring eller skulptur, og så ‘theke’, som vi jo kender fra biliotek, vinotek, enotek, apotek og øh ja, som betyder et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.

Det er altså en samling for billedhuggerarbejde. Hvis man skal være sådan lidt firkantet (pun intended).

Ordet er fra det 19. århundrede, Ny Carlsberg Glyptotek er fra 1897, og så ligger der i øvrigt også et glyptotek i München (som vel og mærket kom først). Og her kan man se mærkelige frisurer fra Glyptoteket.

Yet again, endnu en uge.

YAY

At bruge otte timer på at spise morgenmad, tegne, fortælle, snakke om indretning, snakke om drømme, om udland, om fremtid og tanker og drikke rosé og ryge smøger med et skønt menneske

At finde sin fem år gamle Stillehavsperler frem for gemmerne (altså perler-perler, ikke sådan i overført betydning) og give guldsmeden frit slag

At lytte til Stine Bosses tanker om kvinder og ledelse og forliste ægteskaber og børn, der selv kan tage bussen

At nøjes med at bruge 80 kr. på Magasins udsalg og i stedet gå på Palæbar og bruge resten af pengene på håndbajere

At gå i ungdomsmode på Bar Moritz og grine alt for højt af fuldehistorier om hår, der falder af, cykelstyrt og mascara som læbestift

At stikke helt af sammen med Suspekt på Vega

At bruge første søndag i advent på Fortunen med fiskefilet og jægergryde

At finde en dino i sin gård

 

NAY

At Suspekt først går på to timer efter programsatstart, hvor man er kampstiv

At stå ved siden af fire ultraafblegede piger i spaghettistropper og Sydhavnslook til koncert i 2014

At man for at returnere et stykke tøj skal bestille tid hos DHL og være hjemme (og vågen) i to timer

At Stine Bosses vigtigste råd er at få børn, før man bliver 30 (nå, men hej hej, jeg går bare nu)

At man ikke når at tage til eneste af de syvhundrede julemarkeder, man har noteret sig, fordi man har tømmermænd/er doven/er dårlig til at planlægge

At læsse fire store sække pant i pantautomaten

At forsøge at finde noget gran og et fad og et par lys til at udgøre et forsøg på en adventskrans klokken 19 søndag aften (flot forberedt, flot)

At købe tre store IKEA-kommoder og kun have tid til at samle dem om aftenen, hvor man ikke kan tillade sig hverken at bore eller slå søm i, og derfor nu have IKEA-elementer over hele hytten

 

stribet lyserødt julepapir

et vaffeljern

samling af IKEA-reoler

fødselsdag

toblerone

chokoladekalendere

lakridspiber

tømmermænd

quiz

gin

gryder, der ikke sprænger i luften på komfuret

kondenseret mælk

løbeture ved kanalen

tandlæg

erasurekoncert

middag på 20a

rom og cigar

pakker

natmad

mit gamle værelse fyldt med rosetter

jagt

gåture ved havet

varme sokker

brok over at vi bruger for meget toiletpapir og vand

nissemændsølskjulere

en lille en

et forsøg på at blive færdig med corrections

længesovning

kortspil

norske klejner

et tjek af, om julepynten nu også hænger, hvor den plejer

“Han var sgu sådan lidt en douchebag.”

“Ja, jeg havde vist to børneopsparinger. Er det noget med, det er ulovligt?”

“De kan også bare lade være med at ringe med skjult nummer. Så er de fandeme selv skyld i, jeg overvejer at skifte bank.”

“Nej, føj for…undskyld, nej tak, jeg vil helst bare have vand og ikke det der fersken-mango-drik.”

“Hvordan kan jeg så vide, at den anden bankrådgiver ikke er…en type?”

“Nå, men…hvor er udgangen?”

6 ting, der kan lade sig gøre

Lande på en komet

Få en bil til at parkere selv

Klone et får (og formodentlig også et menneske)

Kommunikere med et menneske på den anden side af jorden i realtime

Vise Jens Ringberg som hologram

Svømme over Atlanten

 

1 ting, der absolut aldrig nogensinde kan lade sig gøre

Koble dig på en netværksprinter og printe

 

YAY

At Peter Kær i et lyskryds midt i København bliver nysgerrig på, om jeg mon kører rundt med en kæmpe pizza eller et billede på mit styr

At være på pressetur på Ben & Jerry’s, hvor man bare kan rage uhæmmet til sig af alle varianter

At interviewe Jerry i et rum fyldt med is og stemplede pengesedler, og han gerne lige vil vide lige om, hvordan det går i Danmark, om jeg kender Andrea Elisabeth Rudolph, og hvorfor jeg taler så godt amerikansk

At B&J har en fysisk kirkegaard for alle deres droppede smagsvarianter

At ende på londonsk punk-bar, hvor DJ’en står i et hjørne af baren med lædervest og stumpebukser

At bo på hotel med LP’er på receptionen, kaffebar, photobooth, plug-in-langbord og avocado til morgenmad

At B&J indretter med skyborde, små køer i vindueskarmen og grazing fields

At sætte Shampoo og Fede Finn & Funnyboyz på på Blomsten (jo!)

 

NAY

At være i London og ikke have så meget som 10 minutter til at shoppe – kun en enkelt speed-skimming i Zara i Gatwick

At have en meget lang pressedag i et is-fucking-koldt rum (og nej, I skal ikke regne med, at jeg spiser mindre is af den grund!)

At hele tre piger væltede ud af Condesa på opkast-halvvejs-ud-af-munden-måden fredag aften

At sætte sig ved et bord, hvor der sidder en ældre mand med høretelefoner, med den tanke, at han jo nok går, når man sætter sig for så at finde ud af, at det er en meget talende, meget politisk mand, der i øvrigt sidder og hører armensk-russisk og musik, læser i et nodehæfte med Beethovens symfonier og skriver beskeder til Lars Barfoed på Facebook

At lave hele ni scenarier for lørdagens bytur for derefter at vælge et, hvor der så er fyldt…og det regner udenfor

At glæde sig virkelig meget til at reparere dobbelt-tømmermænd med O’Learys og så få beskeden “vi har for travlt” og derefter at måtte ty til en fesen gang forårsruller

 

*ja, billeder har været på een gang…men altså….

 

 

 

6 ting, jeg ikke rigtig når lige i øjeblikket

At gøre status over ugen herinde

At svare på mails om New York, skrald og kræmmermarked

At spise frokost

At træne

At hente min post (og skal love for, man bliver mindet om det af Swipboks)

At hente ting på tag-selv-hylderne i Ikea

 

6 ting, jeg når rigtig meget lige i øjeblikket

At drikke rosé

At ryge smøger

At skodde

At tale om livet og drømme og om at skabe og om hvad der er i gang og om generationer og om at ville noget

At sove til kl. 12

At spise schnitzel og ærter i Ikea