Jeg kom til at sove alt for længe. 12 timer faktisk. Altså ikke for længe, men i alt. Det er vist rigeligt.

Så jeg har ikke haft så meget dag. Og det meste af den har jeg brugt på et vaskeri på Istedgade. Jeg skulle vaske en dyne og farve to par jeans. Jeg vil helst være alene sådan nogle steder og stille og roligt læse mig frem til, hvordan lortet virker. For er der nogen, er der også altid nogen velmenende nogle, der skal skynde sig at fortælle dig hvordan og hvorledes. Hvilket jo er pænt af dem. Men altså jeg vil helt selv. Alene.
Denne gang var det en mindre portugisisk mafia. Der ikke kunne et ord engelsk. Jeg gætter på metroarbejdere. Men venlige og hjælpsomme var de. Meget smilende og snakkende. Og lige lidt for hurtige.

Da dynen skulle tumbles, smed jeg tyve kroner i maskinen og trykkede på diverse knapper. Deriblandt start. Lidt efter hørte jeg godt en masse mønter, men troede egentlig bare, at det var mønterne, der faldt til bunds i maskinens mave. Så også godt portugisisk mafia behændigt rage alle mønterne til sig, men fattede altså stadig ikke helt, at det var mine mønter, der  var kommet retur. Indtil jeg opdagede, at tumbleren ikke rigtig flyttede sig.

Jeg forsøgte smilende på engelsk og sige, at det vist var mine mønter. Han sagde en masse på portugisisk, hvor jeg desværre kun fangede enkelte ord. Men min egen spansk-kunnen var alligevel ikke rigtig omfattende nok til at sige “hey stjælemakker, selvom du muligvis får ussel løn og bor ad helvede til under en viadukt et sted, så er det altså ikke din tyver. Nå.”

Til sidst gik han over og begyndte at proppe penge i maskinen igen. Fint fint, tænkte jeg. Alt godt. Indtil han startede sin egen maskine. Så blev det alligevel til et par spanske gloser, et slag på de resterende mønter i lommen og en anklagende pegen på hans lomme og et lidt mere anstrengt smil.

Til sidst bevilgede han hele 8 kr. til min maskine. Det måtte jo så være sådan. En slags lærepenge i møntvaskehierarkiet,om man vil.

Da jeg gik hjem den småfugtige, men meget varme dyne i armene stod den første hjælpsomme og ikke-stjælende mand med den lille hjertetatovering fra den portugisiske mafia med rentvaskede refleksveste og kiggede på dildoer ved vinduet i Plan E. Og ham der fra Mændenes Hjem, der snakker om Watto, snakkede løs på den anden side.

Ren dyne. Og endnu en søndag på Vesterbro.

*pic: @simonlarsen på IG

Uden der skal gå oddset-reklamer i den, så  er fodboldkampe på lavt niveau i virkeligheden faktisk bare en samling af uforståeligt og ret åndssvage udtryk, når de høres ude af kontekst. Det minder mig om dengang, man havde idræt sidst i folkeskolen og gymnasiet, og alle håndboldpigerne havde det der blå knæbind til at hænge nede om anklen lige over de der blå indendørssko (ikke gazellerne) og råbte “baaaaakken, baaaaakken”. Jeg synes, de var dødåndssvage.

“Ryyyyg!” (fedt, bare sådan at råbe random kropsdele….lår! arm!)

“Tag meter!” (eh…okay, jeg tager sgu et par stykker så, de ville pynte flot i stuen)

“Du’ alene. HELT alene.” (et tidspunkt, man håber, det ikke er en pige med alt for mange issues på privatfronten, man råber til)

“Tag en mand hver” (forestiller mig noget 1800-talsguldkyst)

“Tag den til dig” (jeg har taget den til mig, helt inderst inde, og jeg blev meget såret)

“Se Lone/Dorthe/Erna” (jeg ser hende – hun ligner et menneske)

“Jeg har!” (hvad har du, om jeg må spørge)

“Lig nu tæt” (slap af, jeg ikke den cuddly type)

“Første gang!” (okay, tak for info, håber ikke, det gjorde alt for ondt)

“Hold linjen” (er jeg den eneste, der hører Toto?)

“Mellem pres” (….er der et barn på vej?)

“Du gemmer dig” (okay, jeg står side om side med et andet menneske, og du kan ikke finde mig?)

“Gør det bredt” (tænk, i alle disse år havde jeg forsøgt at gøre alting mindre bredt)

“Giv hende noget at løbe på” (græs?)

Jeg har alt for meget arbejde lige nu og alt for meget snot og alt for lidt tid og alt for få forproducerede indlæg og skal alt for meget være et sted om tre sekunder. Men det er jo ikke skideinteressant for jer!

Så i anledningen af, at det er torsdag er her:

Et skireporter goes Ulla-fraklip 

Lidt godt og blandet fra yndlingsoverspringshandlingen Lamebook 

Og den ret så hyggelige streetartist David Zinn 

(fra thisiscolossal.com)

YAY

At blive flået godt igennem i hovedbunden og samtidig fodret med kaffe og småkager hos frisøren

At være i Rundetårn for første gang i mange mange år

At høre en meget meget entusiastisk gut med tysk accent tale om at være “human scientist” og indlede med at sige “Ej dizcåvert a planæt. Ju can alsow dizcåver a planæt.”

At være til Pecha Kucha i det hele taget og høre om iværksætterspringet, tendenser i madens verden, human scientist, depression og musik, indianere i Sydamerika, Blaffernationen og jeg ved ikke hvad.

At min kusine ringede og sagde, hun var begyndt at lave smykker selv, og om jeg ville hjælpe hende på vej.

At pude-uglen Ottos bortadoption gik smertefrit og uden tårer

At alle på cykelstien skulle røre ved, pege på og smile til Otto i cykelkurven

At komme i fasttrack til security i lufthavnen (sker jo aldrig)

At hoppe af flyet kl 10.15 i Prag og sidde med første øl (til 10 kr.) kl 11.45

At drikke Aperol Spritz i 25 grader ved Moldaus bred

At finde 90’er-klub med musikvideoer på alle skærmene, indendørsrygning og øl til 8 kr. stykket

At holde selvfest på gaden i Prag med hjemløse og rødhårede irere

At være til personlig træning og finde ud af, man har rockerstærke ben, og at den der stole-opad-væg-øvelse ikke bider på en

*get it?

NAY

At konstatere, at en tamponstol er blandt værkerne på Rundkants udstilling i Rundetårn

At høre de to kunstnere tale om værket efterfølgende og næste krumme sine tæer ihjel

At få top meget skyldfølelsen over at skille sig af med Otto (ja, jeg er 30!)

At tage med cirkusbus uden affjedring og med presenning som tag på turisttur og ikke høre et ord på grund af de mange brosten

At Prag er fuldstændig lydisoleret, og at de gode barer lukker tidligt, og resten kan man ikke finde

At tro, man skal shoppe i Prag – HA

At tro, man skal spise godt i Prag – HA

At få en nakkeforstrækning, fordi en stor albinoedderkop firer sig ned i hovedet på en, og man går i panik

At nogen fandeme har nakket min kopholder på cyklen, mens jeg var i Prag. ARGH. Vidste, det ville ske.

At være til personlig træning og finde ud af, at man overhovedet ikke kan hive sig selv op i armene. Overhovedet. Taber.

…var vi lige ved ikke at nå det. Vi sad på toppen af en bus på vej til Kathmandu og spillede besique. Vi havde taget flyselskabets puder med. Det var en god idé, for man sad ikke så godt. Og der var mange elledninger, som man skulle undgå.

Der var skred i bjergene. Og brand. Så vi flyttede os ikke rigtig.

Men vi nåede frem. Og næste morgen kørte vi til Tibet. I kortege. På grænsen blev vi målt med laser i panden og skulle svare på, hvor meget blod vi havde med ind. Og så var vi i Tibet. Fire eller fem firehjulstrækkere kørte efter hinanden på grusveje. Midt i støvskyer. Uden noget som helst så langt øjet rakte. Andet end bedeflag og månelandskab. Og af og til en mand med en trillebør i træ og frostsprængte kinder.

Japanerne fandt masker frem. Det støvede meget inde i skyerne. Chaufføren skiftede til tibetansk musik.

Et sted undervejs fandt vi sammen. De unge. Fra hele verden. Seks styk. Vi kaprede en firehjulstrækker. Smed japanerne ud. Skiftede til en kanal med international pop. Og kørte videre gennem månelandskabet. Til verdens ende.

at nogle folk siger “over there” om København/Sjælland…og sætter det i citationstegn…ligesom jeg lige har gjort.

at det åbenbart er (blogger)smart (igen) med piercinger hele vejen op ad øret på den der måde, min barndomsvenindes mor havde. Hun havde også sådan noget rødt Peggy Bundy hår. Og en rottweiler, der hed Aron, og en regulær losseplads i haven.

at folk, jeg åbenbart er alt for ung til at være venner med (eller som typisk ikke er tilflytter-jyder apropos), siger “MEner du det” med ultratryk på første stavelse, og jeg altid får lyst til at svare. Men det skal man slet ikke.

at sidde og arbejde på café, som åbenbart er go-to-place for dem på 20 (tror aldrig, jeg havde sat min ben på en café som tyveårig…næsten), og at jeg i den forbindelse bliver mindet om, at 20-årige altid taler meget overbevisende med tryk på alle stavelser, når de siger noget. Især til veninderne. Og især hvis de selv synes, det er meget vise ord. Og det er jo faktisk nærmest altid, når man er 20.

at en stol af tamponer også er en slags kunst.

der var to gulvtæpper på ovenpå. Ikke sådan to tæpper på et gulv, men to gulvtæpper. Og de var slet ikke ens. Og heller ikke skåret til. Jeg var ikke tryg ved det. Det virkede ikke helt rigtigt. Nedenunder var et forrådskammer. Med en sær lugt. Jeg var ikke tryg ved det. Moren lignede en mand. Og faren talte kun inden for skægget. Der var også rygter. Jeg var ikke rigtig tryg ved det. Egentlig var de jo søde. Legen var der ikke noget i vejen med. Det var ikke, fordi jeg oplevede noget forkert. Men der var jo det med gulvtæpperne. Og lugten i forrådskammeraet. Det var jo ikke det samme. Og det var ikke rigtig trygt. Du var heller ikke en af dem. Men heller ikke af os.

Jeg så, at Lasse havde lavet sådan en København-Jylland-sammenligning og tænkte, jeg ville supplere lidt.

Nu er jeg jo selv (nord)jyde i København. Og har læst i Aarhus. Men jeg duer ikke rigtig til det der “uh, hvor er det bare helt forskelligt, og hvor taler de sjovt, og ingen forstår mine jyske ord, og servicen er også mærkelig”. Altså selvfølgelig – hvis det er det, folk oplever, så er det jo det, de oplever. Måske er det bare mig, der ikke opdager sådan noget. Det er ret sandsynligt. Men jeg synes måske også, at det er lidt fjollede generaliseringer, som jeg tit hører stikmodsatte versioner af. Samtidig. Jeg hadede også den der Guide til Jyder i København-bog. Så måske er jeg bare fjollet.
Men jo mest af alt er der jo jyder her (i øvrigt tænker jeg, at “jo” som sådan en du-ved-allerede-hvad-jeg-taler-om er e en meget fynsk/langelandsk vane….?!). Vi fylder jo åndssvagt meget (der var den igen). Har I set København i julen? Der er lige så tomt som i Roskilde-ugen. Alle er hjemme. På nær alle jyderne, der er på Københavnertur, selvfølgelig (velkommen til MINE helt anderledes og selvfølgelig meget bedre generaliseringer!).
Altså jeg tror, jeg kender én sådan rigtig rigtig københavner, født og opvokset som gøgler og cirkusprinsesse i Saxogade. Ellers er det tilflyttere og opland, stort set. Træls er for længst et almindelig dansk ord. Cykelstierne, ja, jo, de er nok lidt mere voldsomme i København, men her er altså også fire gange så mange mennesker. Og ingen bakker til at sænke farten. Servicen synes jeg også er svær at generalisere på. Jeg har fået dårlig service i både Aarhus og København – og i alle Zaraer i hele verden. Og det der med, om vi hilser på hinanden og taler sammen i supermarkedet eller bussen…altså, jeg har hørt både det ene og det andet. At jyder er sure og stille/gæstfrie og varme. At københavnere er isolerede og har nok i sig selv/snakkesalige og åbne. Lidt afhængig af, hvem man selv er. Måske.

Nå, men. Tilbage til forskellighedsfacts og generaliseringer:

– I København skal man næsten altid holde for buspassagerer på cykelstien. Det skal man aldrig i Aarhus. Hvilket er godt, fordi man aldrig nogensinde få startet op ad Langelandsgade igen.

– I København kan man få pizza med kødstrimler. I Aarhus er man lidt gladere for at specificere, hvad det er for noget kød.

– I Aarhus kan man i stort set alle indvandrerkiosker få haydari (fetadip med peberfrugt). Jeg kan ikke finde det i København. Tænker, det er noget med, hvilken etnisk herkomst kioskejerne har. Eller?

– I Aarhus kan man altid få kebabmix og pølsemix. I København kan man få det på Chicky Grill i Kødbyen (der ikke har åbent i weekenden!) og den der pølsevogn ved Føtex ved Nordre Fasanvej.

– I København skal man huske at bestille Hof på de gamle bodegaer (ikke Carlsberg), og i Aarhus skal man bare huske at bestille et Aarhus-sæt (Ceres Top og Arnbitter).

Hvad mere?

Nederdrægtigt klamme renæssancebabyer

http://uglyrenaissancebabies.tumblr.com

Russiske bryllupsbilleder (need I say more?)

http://pryf.livejournal.com/4211139.html

Skuespillere uden tænder (okay, ikke lige sjovt altsammen, men der er guldkorn at finde)

http://actresseswithoutteeth.net