Nårhmen, så ville jeg vist bare lige sige noget om

• folk, der skriver “Hej sweeties” på deres blog (eller andre steder for den sags skyld) – hvis jeg virkelig havde brug for den slags hilsner, var jeg nok taget på Southern Rose Inn eller somethingsomething i Tennessee for at høre en pige med alt for meget hårspray sige ”Hi ya’ll, hi honey, hi sweeties, I’m Kimberley, and I’m gonna be your watress tonight”, ikkoss?
• unge mennesker(!) og andre gøglere, der åbenlyst ikke var med i 90’erne, der kalder kassebukser/bukser med svaj/trompetbukser/flare jeans for bootcut (look it uuuup)
• min veninde, der siger følgende til gut på Skanderborg, da hun får at vide, han er ingeniør: “Så er du sådan en, man kan spørge om alle de ting, man undrer sig over….så hvad er der inde bag ved navlen?” (dét elskede jeg. højt.)
• folk, der synes, de er eddersjove, når de på Facebook kommenterer et billede af et barn, der maler/gør noget i naturen/står/går/er med “haha børnearbejde”
• de to Facebook-opdateringer, jeg er faldet over, hvor den ene fortæller, at fremover

             og den anden gerne vil sige, at

YAY

At smide ovenstående pladecover ind som baggrundskærm og dø lidt af grin, hver gang man ser sin telefon

At give pina colada-sæt i fødselsdagsgave for at drikke det selv en time senere

At bruge søndag formiddag med en kaffe fra Riccos på at se sin kæreste bagstiv, storsvedende og toppresset kaste sig ud i streethockey i Nørrebroparken

At spotte tipoldefar på Nationalmuseet (dog ikke i versionen her)

At bruge en hel regnvejrsdag, sådan i det hele taget, på klimavenlig brunch (som dog er lidt overvurderet), jernalder, Slaget ved Dybbøl og de glade 60’ere

Folk i midt 40’erne, der begynder at drikke shots…alene…i et selskab på fire mand…fordi øl begyndte at smage kedeligt

Folk, der lige afventer, om børnene rent faktisk mener det, når de tuder, fordi de faldt med løbecyklen i en bunke våde blade

Gammel malermester, der har haft sit job i 400 år og først siger “jamen, vælg I nu bare en farve” for derefter, når vi har valgt en, at sige “nej, ikke den der, det fortryder I”

Kaffemøde, der inkluderer boller med smør og varer en hel arbejdsdag

At Barbara Moleko taler om Polleficering

At opdage trololo-manden

At besøge gamle skolekammerat i kommende showroom i Roskilde, som er ved at opbygge det vildeste univers af lækkert design (more to come om det)

At min far ringede og inviterede mig på jagt

At min gammeldags-mad-psykotiske kæreste får et flip og vil have wienerschnitzel og bruger adskillige timer på at handle og kreere det søndag aften, mens jeg arbejder på et liggesår på sofaen

At finde de der karameller

NAY

At kunne regne ud, hvad ens kæreste snakker om, når han siger “dem der, der ikke er Fleetwood Mac” (that would be Creedence Clearwater Revival)

At planlægge noget så romantisk-hyggeligt som gåtur i Dragør og kantareljagt, og så pisser det ned

At skulle tilbage til malermester med 400 års erfaring, fordi den farve, man så altså valgte og slæbte hjem, heller ikke rigtig spiller, selvom man faktisk lyttede til ham

At sidde alene lørdag aften og se A Dolphin’s Tale og måske…kun måske…komme til at fælde en tåre

Hvor skrabet det der Toppen af Poppen er blevet

Og hvor scary Anne Dorthe Michelsen kan se ud, altså sådan horror-scary

At man er en gammel kælling, hvis muskelskader bruger måneder på at forsvinde (se mig, se mig, jeg har lavet noget aktivt)

At opdage, at trololo-manden er død

At min far ringede til min kæreste først og brugte sin +1 til jagt på ham og derefter ringende og spurgte, om han skulle se, om der var nogen, der gad tage mig med (!) (ja, okay, bare fordi jeg ikke går heeelt så meget op i det)

“Har sgu lidt pres over, at de krydsede Atlanten i træskibe i vikingetiden, begyndte at udvinde jern omkring år 0 og pustede glas engang i Middelalderen, og hvis jeg var den sidste i verden i dag, ville jeg ikke kunne en eneste af de ting”

“Hvor fanden er EM ’92??”

“Det der – det er helt sikkert din tipoldefar….ja, se bare ‘Ukendt mand, 1886’, helt sikkert ham”

“Hvis jeg kunne vælge, ville jeg leve under renæssancen – der var totalt gang i sværd og musketer og sådan nogle fede ting”

“Hold kæft, hvor var folk små”

“Hvorfor er den der Egtved-pigen egentlig så berømt – der er jo ikke en skid tilbage?”

“Øhm, hvad var der egentlig mellem dinosaurerne og menneskene?”
(googlepause)
“Okay, havde lige glemt, at menneskene kom fra aberne”

“HEY, det er sgu min mor i den der rødstrømpevideo”

På et tidspunkt ovre på Skireporteren skulle jeg bruge en online krystalkuglelæser. Til noget vejrudsigt. Og de vil jo altså gerne have ens e-mail, sådan nogle.

Så spådamen, Tara, som hun hedder, har spammet mig like crazy
lige siden. Og nu, NU er der åbenbart noget ræddi vildt under opsejling. Nu skal jeg denondelyneme slå til, skal jeg.

Et utal af links er fjernet. For your own safety. Og selvfølgelig så I ikke kan stjæle mit “something very special”, som kan resultere i en “large sum of money”. For den kan jeg altså godt bruge, så det “would really be too bad”.

(By the way – rimelig hardcore signatur…”Tara, medium”….måske jeg skulle prøve med noget “Louise, halvgud”)

Louise,

I had an astral vision about you. I immediately decided to prepare your astral chart. You don’t owe me anything for it.

Louise, the many trials and tribulations you’ve been through, as well as certain secrets about your future, were revealed to me. You should see a complete turn-around in your difficult situation just a few days from now.

That’s why, in addition to my important work, I decided to offer you something very special. Without it you could very well miss out on a large sum of money. And that would really be too bad.

We don’t have much time to act to make sure a first huge win comes your way in less than 15 days.

To discover all the details and find out what to do, read here now.


Your friend, 



Medium

1) Hvorfor er tamponer og bind næsten altid pakket i papir, som larmer helt usandsynligt meget, når man skal åbne det. Altså producenterne er med på, at man også af og til er ude i verden på ganske lydte toiletter med ikke-døve-naboforsørgere, selvom man er dømt til at lække i en uge, ikke (undskyld, det billedlige sprog)?

2) Hvorfor vores opvaskemaskine er konstrueret sådan, at den der spulearm smadrer ind i tallerknerne? Som er ganske normale. Fra Ikea. Og hvordan fanden skal man vide det inden?

3) Hvor alle lighterne bliver af (mor, er det dig)?

4) Hvorfor jeg i 2014 ikke må spille en ganske almindelig bundniveau-fodboldkamp med øreringe pakket ind i tape, når håndbold må spille VM med det? Okay, okay, det har jeg brokket mig over før. Men jeg forstår det ikke!

5) Hvorfor nogle folk prøver at afslutte ens sætninger samtidig med en? Det er helt ekstremt…(kom med det)…enerverende!

“Han er bare SÅ klar, Louise” (nå, jamen ok, kan han så ikke bare kaste sig over det alene, tænker du?)

“Han er bare så god med børn, Louise” (ja, men han er også god med sofa og søndagstv og ølstafet, bare så du ved det)

“Det er bare lige, til du får din egen” (og hvad så, hvis det ikke var – tager du så over eller hvad?)

“Jamen, hvad så når du bliver gammel?” (jamen, så er jeg jo nok fuldstændig isoleret stiknarkoman-fodrer-duer-dame-hoardertype uden kobling til samfundet eller social interaktion, kan jeg forstå)

“Du får bare nogle helt andre prioriteter. Din personlige frihed er bare ikke lige så vigtig.” (det er præcis det, jeg frygter – hvad nu hvis mit ego faktisk viste sig at være det største i verden – nogen skal det jo være?)

“Sådan havde jeg det altså også med børn – det skal nok komme” (okay…lad os sige det, men har du så noget estimat på hvornår, nu hvor du altså ved så meget, og bliver det eventuelt, inden jeg bliver 65?)

“Ja, uret tikker jo. Jeg synes bare virkelig, det er synd at give et barn gamle forældre” (nå ja…jamen, uret tikker også her, jeg skal på Blomsten og drikke øl, ses)

Yay

Vandt fodboldkamp og fejrede med sovs og øl

At man til Paustians fødselsdag kan nå at spise al sin buffetmad i køen, inden man kommer til lagkagen

Lykkedes mig at være på hele to håndværksmarkeder uden at købe flere prints

Mødte afroamerikansk cheerleader fra Alaska, der lignede Lionel Richie på en prik

Drak grønlænder i selskab med Nukaaka Coster-Waldau under bordet

Sang “Think twice” mgeet højt på Eiffel Bar (undskyld, hvis I var der)

Og råbte “daaaaans, daaans nu” til afrydderen

Toppede fennikel-bøf-salat-middag på Christianshavn med en lakridsromkugle fra 7-11

Købte cheeseburgere en masse og kørte til søerne for at heppe på kammerats 24-timers-løb

Nay

At tabe fodboldkamp efter 1-0-føring

Myggestik

At H&Ms studio kollektion byder på så mange spaghettistropper, flagermusærmer og chiffonglam

Er muligvis blevet 80 uden at opdage det, eftersom jeg har købt både marmor, Bing & Grøndahl-tallerken og røgfarvede glas

Restaurant, der har begrænset spisekort, og derfor kun har to ud af normale tre retter på kortet, og da det så kommer til bestilling er den ene ret udsolgt….og desserten er der så heller ikke

Meget firskåren mand med meget 90’er-agtig ørering, der leder efter sin kvindelige bodyguard, fordi han er “ansvarlig for Københavns Havn” og mener, at vi skal huske, at “de rige også kommer de billige steder”

Vores kammerat var udgået af løbet to timer tidligere

Hvilket mest bare gjorde os til cheeseburgerspisende idioter, der stod i vejen for andre løbere

Bang & Jensens mangel på røræg

Børnefødselsdag om søndagen i gården

I torsdags var vi på Paustian til deres 50-års-fødselsdag. En del for champagnen, osten og lagkagen, men mest fordi vores veninde Maria Bruun lancerede sit Mirror Mirror hos Paustian. Og så er vi jo allesammen røvstolte, fordi ingen af os kan finde ud af så meget som at klumpe et askebæger op i ler.

Nårh ja, og så vandt en i flokken en citrongul Eames-stol, og aldrig har det grå Hellerup-segment været mere misundelige. Hvor vi måske var lidt mere ambivalente omkring den citrongule herlighed.

Men i den anledning kommer der så lige, på sådan en træt søndag som i dag, noget så elementært som tre boligønsker:

Mirror Mirror fra Maria Bruun, obviously.

Palafitte-reolsystem fra GamFratesi (men tror ikke, det er sat i produktion, desværre)

9,5°-stol fra Rasmus Fex, som kan fås hos Frama (har virkelig været vild med den her skævert længe)

I dag har jeg tømmermænd.

(advarsel: ret så eksplicit indlæg, ingen sarte sjæle)

Derfor synes jeg lige, vi kunne tage nogle rekorder og højdepunkter og not so fun facts inden for den karriere, jeg har gjort mig der. Velkommen til sundhedsbloggen.

Top (eller bund, om man vil) tre over tømmermænd (af dem, hvor jeg faktisk har talt):

1. Min 25-års-fødselsdag: 14 timers opkastning med imponerende 31 antal gange.

2. Veuve Clicquots relancering: 13 timer, mange blodsprængninger i hovedet, ømme knæ(!) og a job to do. Har skrevet om det her.

3. Crawl ned ad Istedgade her den anden dag: Ni timer og 12 gange. Blodsprængning i øjet.

Boblere:

Tømmermænd på skib, hvor jeg kastede op 25 timer efter. Dog ikke i 25 timer.

Tømmermænd efter nytår, hvor hele mit hoved er blodsprængt, og jeg aldrig tror, jeg bliver normal igen.

Fun facts:

Min mor holdt først op med at have tømmermænd (og kaste op) som 50-årig. Hurra.

Jeg har knækket mig i biler, på gaden, i skraldespande (bl.a. den foran Odense Banegård),  på rideskoler, i poser, i buske, i forladte telte. Jeg er ret god til at vide, hvornår jeg skal skynde mig ud.

Jeg ved præcis, hvornår jeg er blevet så fuld, at det bliver til de der tømmermænd. Men først når jeg ER blevet det. Kan faktisk næsten nå at blive tæt på ædru og alligevel få det sådan.

Jeg får aldrig black-out.

Lidt plus og minus fra (den temmeligt indelukkede del af) SelvstændigSagaen:

Plus

Man kan arbejde i nattøj. Uden bh. Med joggingbukser. Og i den første time også uden linser.

Er den helt gal, kan man faktisk godt kombinere lidt 90210 på zulu med lidt arbejde…liggende på sofaen.

Ingen ser, at man spiser M&M’s til morgenmad.

Eller at man for tredje dag i træk indtager frokosten med en gaffel fra en mikrovnet boks.

Og spilder ned ad sig selv.

Man kan tage imod pakker (yay).

Man kan lige ordne hundrede andre ting.

Man behøver ikke lukke døren til toilettet (faktisk lidt løgn, for der er frit udsyn gennem stuen og helt over på den anden side af gaden, hvor Katja Kean Sussi La Cour bor – hej Sussi).

Jeg behøver stort set ikke bevæge mig.
Minus

Det er virkelig svært at komme op om morgenen, når den eneste, der siger, man skal, er en selv.

Man kan ikke slæbe sig af sted til sit kontor og tænker, at man liiige i dag godt kan tage den hjemmefra og derfor bliver sådan en, der har ovenstående punkter som plus-sider(!).

Man kan ordne andre ting.

Som for eksempel vasketøj.

Og tømme opvaskeren.

Man ser ikke andre mennesker.

Man kommer faktisk utroligt lidt ud.

Og aner ikke, hvordan vejret er.

Og behøver stort set ikke bevæge sig.

Og tilbringer størstedelen af sit liv med sovehår og hængepatter.

Og ender med at blive alt for gode venner med hjemløse og narkomaner på vejen, når man skal hente mælk.

*Og ja, Stig Rossen-maske og lakridspiben er et utroligt velvalgt motiv til dette indlæg.