Så stod der en mand bagved mig i Kvickly. En lidt ældre mand. Han skulle have:

En dunk terpentin

Et net løg

En kasse Anton Berg (de lilla)

Et stort glas med pølser (på glas, naturally)

….tror ikke, jeg vil være gammel…men eventuelt gerne excentrisk…

…

da jeg var barn

– dyrlæge

– dyrepasser

– kassedame (fik delvist den drøm opfyldt, da jeg talte penge i banken, hvor  vi havde en scanner. I dag elsker jeg bare selvbetjeningskasserne. De er det bedste. Bip.)

– groupie (okay, barn og barn, det var i 8. klasse, efter jeg havde læst “hvad kan jeg blive” – det skulle være på et krydstogtskib. Det gav en ret god løn, og man kunne rejse samtidig)

Jeg nyser meget. Faktisk rigtig meget.

Og jeg bliver utrolig irriteret over folk, der siger prosit. Virkelig sådan på restrain-yourself-måden for ikke at knurre tilbage.

Ekstremt ucharmerende karaktertræk, for det må jo tænkes at være ren og skær betænksomhed eller måske nærmere høflighed, for man kan jo ikke reelt bruge det til noget. Men i hvert fald ikke provoktation.

Men sådan fungerer det altså på mig. Får lyst til at råbe HOLD NU KÆFT tilbage.  Og det bliver endnu værre, når nogen ved tredje nys siger Ej, hold da op.

Leave-me-alone. Jeg er et ucharmerende og irritabelt og snævert og sart menneske. Også på det punkt. Ja.

Seje navne til en hund.

Køter (kunne også være et godt firma)

Hallo (gerne med rummeligt a og helt rundt o)

Monster

Fister

Sneræv

Henning?

…skulle jeg altid tjekke folks og restauranters toiletter. Ikke sådan på renligheds-germfreak-måden, men for at se, hvordan der så ud. Og så helst berette om det bagefter. Især hvis det var en succes.

Jeg har prøvet at process det lidt i min hjerne, men kan ikke rigtig få noget ud af det. Måske var det bare en virkelig umiddelbar vej til at karakterdømme folk. Måske skulle man gøre det til en levevej?!

Vis mig dit toilet….og jeg skal….?…

Blev egentlig ret træt af de der fra Nordvest og Brønshøj, der i hvert fald kunne cykle til indre by på et kvarter, så det var jo ligesom at bo i byen. Gu’ var det ej, og gu’ kunne de ej. Men det måtte man jo ikke sige.

Hey – jeg har altid cyklet langsomt. Men virkelig…snakker vi fra lige der, hvor postnummeret skiller til lige over søerne? Kun med grønne lys. Eller hvad?

++

1. Bølge

2. Pindemand, der surfer

3. Pindemand, der…noget?

4. Fyrtårn

5. Spørgsmålstegn?

6. Noget sejt?

7. Noget usejt, der ikke skal have mening.

– –

1. Pindemand, der slår græs (efter min kammerat fortalte mig, i hvilken sammenhæng sådan en allerede er brugt)

2. Logoer i alle former

3. Citater. Faktisk alle former for skrift…tror jeg nok.

4. Delfiner

5. Fødselsdato

6. ??

Der var også de dage…

– hvor man købte 21 ens polotrøjer i H&M, fordi ens kæreste var eventtype og arrangere ting, som var en fest med alle de semikendte.

– gik og tænkte på, hvad hende der Alexandra, altså grevinden, egentlig går og laver til daglig – sådan altså hvad går dagene med?

– kom til at tænke på, da en mand kastede op ud over det hele i toget fra Brisbane. Det var virkelig sjovt. På den måde, hvor man bliver en af de der særlinge, der går og smiler på gaden, når man tænker på det.

– kom til, for første gang nogensinde, at gøre op, hvor mange penge nogen havde brugt på tøj på to måneder. Mjah.

– dekorerede en hel notesblok med maritimt tema (det starter altid med tatoveringsforslag), og resten vendte sig og sagde ting, som at man skulle være grafiker. Ville ønske, de ikke var de tørreste i verden i den tørreste branche i verden.

Og så var det dengang, vi levede småt. Sådan rigtig oprigtigt. Og satte en ære i det. Med spilleautomaten, hånden i væggen, det lysende bogstav, det talende ur, redningskransen og alle minderne fra fortid og fremtid. Med Moder Natur, der gjorde sit bedste for at puste ind gennem de lukkede vinduer. Klokkerne fra kirken og de manglende klokker fra De Døves Kirke. Fondueaftener, taleaftener og skærmaftener. Og naboens barn, der altid græd. Og aldrig rent, aldrig plads, men altid rart. Altid meget hjem. Altid med en lille skærende fornemmelse af petroleumsduften, som man med tiden kom til at holde af.

Og på taget stod der: Life if a cunt. Fuck it.