Viagra

hvorfor er vi egentlig ikke…

torsdag, december 10, 2015 2 0

Skærmbillede 2015-12-10 kl. 17.28.03

mere nedladende/haha-hvor-latter-ligt/wtf-agtige over, at…

…Rihanna er sådan en, hvis Instagram hedder @badgalriri….altså alvorligt?! I gymnasiet var der en pige, der havde mailen blegogmystisk@ofir.dk (eller et andet 90’er-agtigt domæne) – hendes liv blev aldrig det samme igen.

…Ricky Gervais egentlig er ret nederen på sociale medier…altså mener the whole Cecil the Lion-gate?! Stop nu. Selv Kattens værn beder dig om at skrue ned.

…min kæreste synger Let it go i badet pt. (sorry, tabte tråden).

ting, man eventuelt kunne have hoppet over til julefrokost

onsdag, december 9, 2015 0 0

drink_and_be_drunk_-_ash_mens_cu_4_1

At drikke shots på direktørens kontor

At drikke kollega-Pouls hjemmelavede snaps

At spørge sin chef, om han aldrig får lyst til at skifte arbejde

At spørge sin chef om noget som helst

At love at danse med en eller anden type senere for derefter at love at gøre det til sommerfesten i stedet

At finde nissegave-nisse-g-streng frem og tage uden over bukserne cirka 23.30 (til gengæld ret vild med, at det netop var det, min kollega gjorde…så længe det ikke var mig)

At brokke sig hver eneste gang, nogen sætter noget musik på, der er lavet efter 94 (ja, jeg er en af dem)

 

tanker tænkt under hot yoga

torsdag, december 3, 2015 0 0

funny-animals-doing-yoga-21

“Shit, jeg skal seriøst tabe nogle kilo, hvis jeg skal holde ud at se på det spejl.”

“Nå, men det er da ikke så varmt at ligge her.”

“Fuck, det er varmt.”

“Er jeg den eneste, der seriøst drypper, ja, nærmest fosser af sved?”

“Ja, okay, take control of your mind and be here and let go of your though…åh nej, gad vide, om hende bag mig kan se min røv?”

“Jeg skulle aldrig have taget så korte shorts på.”

“Hvorfor sveder hende der med den perfekte hestehale og flade mave, ikke?”

“Jeg skulle aldrig have taget hvide shorts på.”

“Styr nu de der dybe indåndinger…jeg har lige røget for helved’.”

“Venstre, venstre….hvad er nu venstre?”

“Okay, ikke tænke på noget, alle er ens, alle sveder, ingen lægger mærke til hinanden….arhmen, har du overvejet, hvor meget min mave folder, når jeg ligger sådan her?”

“Jeg lærer aldrig at fatte den her hund.”

“Gad vide, om de synes, min tatovering upassende…sådan i den her karma-agtige tilstand….hey, jeg kan se en tatoveret papirsflyver fra den her stilling.”

“Shit, det lyder som om, man snorker, når man skal trække vejret på den her måde.”

“Hey, snorker hende ved siden af egentlig?”

“Er vi snart ved den der med det glade barn, så jeg kan komme i bad?”

hørt i supermarkedet i dag

onsdag, december 2, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-12-01 kl. 21.39.11

Pige på cirka 11 år:

“Nej, mor, jeg synes faktisk bare, vi skal købe de her få ting her og så køre til en anden butik og købe moules, som jeg kan lave…”

 

Samme pige:

“Mangler vi egentlig sild, mor?”

 

Pige på cirka 25 med høretelefoner i:

“NEJ, mor, jeg skal ikke bruge en Kvicklykjole. Jeg har MASSER af tøj.”

triviatirsdag: flute

tirsdag, december 1, 2015 0 0

puff-pastry-parmesan-bread-sticks

Hvorfor kalder man det flute på dansk, når det hedder baguette på dansk?

Jeg startede min 1. december med en Kinder-chokolade. Så er man jo godt i gang. Det næste, der skete, var, at en cyklist råbte af mig på Istedgade. Så bliver man lidt træt. Fremme på arbejdet var der surprise tre-mands-band og croissanter for at ønske glædelig jul. Så kan man lidt igen.

I weekenden overvejede jeg, hvorfor et flute mon hed flute, når det på fransk betyder fløjte og i stedet hedder baguette. Forklaringen var ikke så spændende, men I får den alligevel.

Faktisk er det kun de store brød, der hedder baguettes. De små kuvertbrød hedder flute…netop fordi de er små og aflange. Og så har vi altså bare forsimplet eller glemt at følge med i franskmændenes regler.

konklusioner fra gift ved første blik

lørdag, november 28, 2015 4 0

narn038

I går fik jeg set Gift ved første blik færdigt, og jeg kan konstatere, at…

 

Michaels skæg virkelig var mærkeligt, især det der voksede nede ad halsen

Michael mindede mig lidt om the faun fra Narnia

Michael skal lære ikke at gå halvstrømper

man bliver ikke gift, hvis man har fuldskæg, hvis GVFB-statistikken holder

Ulrik  simpelthen havde for meget i sit liv at kompensere for…og meget små øjne…og Herningbrillen…

Randi bare har ventet på at kunne være i den slags forhold, hvor man hurtigt kunne indfinde sig i de faste roller, der har været foreskrevet hos de fleste provinspar i mange mange år, hvor ikke-rigtig-sjove indbyrdes kommentar, lidt irettesætten, god-ved-børn, klip-klappere, mand-som-håndværker, en windbreaker, god gedigen trofasthed og traditioner-er-noget-man-holder udgør bouillonterningen…og Niels har bare ventet på at finde en, der gad hive ham ind i det

Niels virrer med hovedet, hver gang han skal sige noget

Poul virrer med hovedet og lukker øjenene, hver gang han skal sige noget ubehageligt

Poul melder sig måske igen næste år…det kan jo være, der er en Roskildebillet

Pouls apati pissede mig af, og Lenes analytiske og kommunikative behov gjorde det samme…nok fordi jeg minder lidt om Lene, og min kæreste til tider lidt om Poul

der foregik lige lovlig meget til-siden-pandehår

Anes og Ulriks bryllupsrejse næsten var ligesom at se Klovn

man ikke kunne abstrahere fra Gert Martin Halds uknappede knapper

jeg fik lidt løst til at drikke en whiskey med psykologen og tage på kajaktur med antropologen

jeg fik en lidt for billedlig idé om, at ham præsten havde rigtig mange grå hår…på ryggen

det næste burde være ‘Gravid ved første blik’ – så er der virkelig noget på spil…

Michael burde luge lidt ud i det limegrønne

jeg bestemt ikke savnede Aarhus, når jeg så eller hørte Line (undskyld)

jeg må have mig en fast stand på et marked…det er der fremtid i

 

jeg har været på skrivekursus og…

onsdag, november 25, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-11-24 kl. 21.59.50

… lært at

nogle bare gerne vil høres af læreren…også selvom de er over 30 (og jeg holder aldrig op med at være irriteret)

slutninger er rigtig svære at skrive (gælder måske sådan allround i livet)

pludselig åbenbart er lidt et fy-ord (er ellers ret vild med Sebastians udgave)

bogstavrim ifølge eliten også er det (oh no, jeg har tabt)

der også er kendte og store forfattere, der “bare gerne vil skrive en tyk bog” (det giver mig håb)

jeg gerne vil give det et skud….faktisk…og det starter med at skrive noter om morgenen (yes, superidealist)

sandsynligheden for at jeg får det gjort er ret lav, fordi det netop er noget med morgener (yes, superrealist)

der samles virkelig mange sjove personager til sådan en ting (faktisk karakterer til en hel roman)

metaforer er det sværeste i verden (så svære som en…rigtig svær sudoku)

 

triviatirsdag: forloren skildpadde

onsdag, november 25, 2015 0 0

tumblr_mqrk133ENZ1r761q3o1_500

Hvorfor hedder det forloren skildpadde?

På sin vis giver det jo sig selv, men jeg var alligevel i tvivl om, om navnet blot kom fra, at det lignede skildpadde eller en anden historie. Derfor:

Forloren skildpadde kommer fra England og er en suppe fra midten af 1700-tallet, der var en kopi af den dyre grøn skildpaddesuppe – altså suppe på rigtig skildpaddekød. Dette er stadig en delikatesse i nogle lande. Forloren skildpadde består ofte af hjerne og kød fra organer, gerne kalvehoved og kalvetæer, for at imitere konsistensen og smagen af rigtig skildpadde.

 

Bonus:
Frøken Jensens Kogebog fra 1901 foreskriver, at forloren skilpadde laves på kalvehoved. Tungen saltes og koges 3 til 4 timer og flås, mens den er lun, skæres i små tern og kommes i skilpadden. Hjernen blandes med spinat og laves til små, grønne boller.

 

er faktisk ret vild med

mandag, november 23, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-11-22 kl. 22.30.35

at min ikke engang treårige niece siger “omg, du’ for lækker” i flæng og svarer “jeg spiser svampe”, når man spørger, hvad hun får i vuggestuen

at snapchats koncept genopliver de gode gamle forkortelseskoder, ligesom dengang man betalte per sms, så man nu igen skriver r frem for er og t frem for til og i den dur

at købe julegaver – det er skidehyggeligt

at jeg pludselig fandt de her sjove vaser i en butik i Aarhus – dog desværre til en lidt højere pris end i den butik i Berlin, hvor jeg også har fundet dem

at blive inviteret ud at rejse og besøge forladte steder i arbejdstiden

at man kan bestille Ben & Jerry’s som take away på Burger Palace

at jeg snart har fødselsdag, og min kæreste har stillet en stor tildækket kasse på øverste hylde (det ligner et bur!!)

at der står tolv kalendergaver og kigger på mig i stuen

at Magasin og den slags steder stadig beder “Clara på fem år om at henvende sig i receptionen”, for det ved hun jo helt sikkert godt, hvad betyder

seneste googling #12

lørdag, november 21, 2015 0 0

Cheshire_cat_smile_by_skullkid0130

what does the phone over dots sign mean
(det er et tty-ikon, og jeg kan ikke finde ud af at få det til at forsvinde)

cheshire cat smile
(det er åbenbart den der skumle kat fra Alice i Eventyrland)

Vært vidunderbørn
(okay, kunne ikke lige huske, hvad hende der ikke er Divya Das hedder)

Vesterbro viser fodbold
(McKluud’s…)

what is mma
(åbenbart noget med martial arts)

karrydressing
(åbenbart præcis så simpelt, som man skulle tro)

seth t-bag
(er ved at gense Prison Break og kunne ikke huske, hvordan ham den første af T-bagsboytoy så ud)

robert knepper
(skulle simpelthen lige se, om han var lige så scary i virkeligheden)

Nikolaj Arcel
(tjah)

pong
(altid godt at vide, hvornår pong kom….1972 it is)

absalons borg
(har åbenlyst set “Hvem vil være millionær?”)

klatretøsen
(har åbenlyst…af uransagelige årsager…set noget med Julie Zangenberg)

smilende æg
(knap 6 minutter)

smagsvarianter ben jerrys
(!!!)

hvad er klokken
(godt spørgsmål)

ham den anden i wham
(andrew ridgeley)