Hvordan jeg så ud, da “Allan” i Holger-tøj skulle præsentere og sige tak og ikke kunne finde ud af at komme tæt nok på mikrofonen og halvdelen af tiden råbte “HØR NU EFTER” og den anden halvdel af tiden mumledesnøvlede en slags tak til de frivillige:
Hvordan jeg så ud, da folk begyndte at ‘dojse’ (danse på ikke-nordjysk):
Hvordan jeg så ud, da vi skulle til at slå 20 cm lange søm i træblok:
Folk, der siger EKSpresso
Folk, der siger AVklimatisere
Læger, der råber ens navn meget alvorligt, højtideligt og formelt i venteværelset
Reklamespeaker på ANR, der udtaler samtlige stavelser i hjerteløst tvangsspeak “Er-du-me-re-til-nor-disk-ren-hed-så-er-ve-ra-ve-ga-no-get-for-dig?”
Børn, der siger HVAD? til alt. A-L-T.
Nyhedsværter på TV og i radio med den der TV2-fling, der kan dele ord og tryk til ekstremerne og lægge et vist begravelsesslør over hele baduljen.
Norsk efterretningstjenestechef, der skal fortælle om terrortrussel, men sjunger sig melodisk gennem det og intonerer så højt mod slut i sætningerne, at man ikke kan få sig til at tro, at der er noget alvorligt på spil.
Reklamesælgere, der siger ens fornavn.
“Nå, hvad så med dig og børn?”
“Jamen, vi har besluttet, at min kone skal være hjemmegående.”
“Min søn er opkaldt efter ham bokseren, Mads Larsen. Min kone synes, han er så lækker.”
“Jeg blev smidt hjem fra skole i 6. klasse, fordi jeg var ude på toilettet med en pige. Ja, jeg fik et blowjob.”
“Nu skal a’ li’ over og pis’, så skal I få. Ja, og den klør satme os’.”
“Rød kande? Det er snaps, gammel dansk, pernod, grenadine, lime og rød vand. Det er bar’ godt.”
“Det er et haikudigt, man aldrig glemmer.”
“Føj, der står en mand deroppe i kjole.”
“Nårmen, der var jo også burn-out i går, sååå…”
“Skal vi slå søm i?”
“Du er ikke en skid lokal. Du er tilflytter. Også selvom det er 20 år siden.”
“Vil du dojs?”
“Tættere på mikrofonen, Allan!”
“Ja, sådan er det med de københavnersnobber, der er flyttet derover.”
“Hun sagde, jeg kunne få propel i pæren?!”
“Jamen, han har vel sådan klaret sig ok. Altså han er da hverken på stoffer eller i fængsel.”
1 par stilletter er, hvad jeg ejer
2 piercinger, der stadig virker
3 var vi, da vi byggede et sandslot med udklip fra plasticposer med heste på
4 har jeg aldrig fået i karakter i skolen
5 medlemmer er vi i min familie, hvor toppen af klanen slår sine folder i reservatet mod nord
6 mennesker er vi i klæd-ud-og-spis-raclette-logen “Ånden fra ’48 + mad og bajere”
7 år var jeg ikke i Tibet, men var der og købte en uniformsjakke af en soldat og fik fishtasting eggplant
8 buksedragter har jeg – 5 sorte, en rød, en blå og en grøn
9 år gammel var jeg, da jeg fik min første hest
10 måneder har jeg boet i USA
11 stykker vandrør har jeg lige købt i Silvan
12 var jeg, da jeg blev distriktsmester med min lille grå pony, Grecco
13 har altid været mit yndlingstal
14 kg vejede den største og eneste fisk, jeg nogensinde har fanget
15 mand boede vi på kollegiegangen, st. 39, i Aarhus
16 dage er der i dag til Skanderborg
17 huller, mindst, har jeg haft i tænderne
18-års-fødselsdagesmenuen var klassisk med flødekartofler, kylling, frikadeller og salat
19 år har jeg gået i skole
20 var jeg, da vi siede ris og jagtede vandfald med børn med falske fødder i Kenya
21 bind er der i Encyklopædien, som jeg fik for en del år siden
22 fluer har sat sig på mig i dag
23 måneder gammel talte jeg i sætninger, står der i min “Vort barn”-bog
24 divideret med 6 giver antallet af rosetter, der hænger på mit gamle ungdomsværelse
25 fyldte jeg på hesteryg og med en stor øl i New Zealand
26 var alderen, da jeg for første gang i mit liv blev ejer af en pudder til face
27 var jeg lige fyldt, da jeg fik mit første voksenjob
28 var vi til den hyggeligste fest med lyserøde balloner, rosé fra boks, grillspyd og ghettoficerede indvandrerbørn for nylig
29 år gammel købte jeg mit første par ski
30 blev jeg, inden jeg første gang fik rødvinstænder
Der var engang nogle mennesker fra mit hold, der lavede en form for introblad til nye cand.public.’er. Jeg skulle bidrage med nogle ord om at gå fra et humaniststudie (engelsk) til et journaliststudie.
Og ja ja, uni bliver fremstillet som walk in the park og journalisthøjskolen som skidehårdt. Cry me a river.
Fra humanist til journalist – eller hvordan man pludselig fik en hverdag
Humanisten – mig på uni:
10.30: Vågner
11.30: Vågner igen og står op
13.15-15.00: Forelæsning på uni af mand i fløjlsbukser.
14.40: Fløjlsbukserne synger en sang?!
13.45: Mon det der Gaffa skriver noget spændende?
14.25: Har vist nok lige lært noget om engelsk sproghistorie. Hvad kan man så? Egentlig? Har også spejlvendt anmeldelse af blegt og mystisk band på kind efter at have hvilet lidt på Gaffa.
15.30: Sofa-restituering.
17.00: Må vel også købe ind. Laver dagsudflugt til Fakta. Også godt at komme lidt ud.
20.00: Nå, man er jo studerende. Skal lige have læst…det meste af pensum faktisk.
20.15: Hvem banker på min dør?
20.20: Nogen vil drikke øl og spille spil. Det har faktisk været en lidt hård dag med både forelæsning og indkøb, så behøver vel strengt taget ikke læse. Ikke i dag. Det er jo også onsdag.
02.00: Weeeuw…godt man ikke har timer i morgen. Og kun skal nå at vaske tøj.
02.30. Måske vasker jeg lige tøj fredag i stedet. Og læser pensum.
Journalisten – mig med struktur, stress og noget andet med s:
08.20: Nej, nej nej….op, ooop.
08.53: Argh, hvad f… skete der med det akademiske kvarter?
10.00-13.00: Har ringet til ca. 60 mennesker, blevet skældt ud af en Yvonne og skrevet flere ord end på hele mit sidefag.
13.30: Mand, der skal fortælle mig, hvad den der Ælling egentlig laver i Bamses Billedbog, har svært ved at forstå, hvor jeg vil hen!
14.00: Feedback på, hvordan man gør artikler om Skejby mere spændende! SKEJBY?! Seriøst?!
15.30: Kan vist godt sidde lidt på sofaen nu. Må bare ikke ligge. Så gror man…ikke op, men fast.
15.45: Nok sidning; må handle. Ikke bare til én dag. Har nu liv, hvor jeg er nødt til at lave planer. Og overholde dem.
16.30-20.00: Skal også finde på idé til eksamen (har sgu lige afleveret for ca. 3 sek. siden – kunne man lige få lov at drikke en øl eller hvad?!). Må researche lidt på folkeskolen. Altid problemer dér. Kan evt. lige researche foran tv-avisen. Og spise samtidigt.
20.15-22.30: Skal huske at passe liv, venner og menneskelige egenskaber. Har derfor indtaget latté på café med samling af veninder, der ikke kender hinanden (er nødt til at optimere tid, så plejer alle forbindelse samtidigt).
22.45: Så var det lige det der feedback på resten af gruppens artikler.
00.30: Speed-sove!
“Hvornår kom den første vejrudsigt?”
“Hvor mange enæggede tvillinger er der?”
“Duerne flyver af Cæsar”
“Hvor mange hedder Elmo?”
“Er det noget med, man kan plante krokus i hjørnerne for at bekæmpe muldvarpe?”
“Muldvarpe eller muldvarper?”
“Hvad hedder pubben i Pilestræde?”
“Hvad er flypropeller lavet af?”
“Hvad betyder Colada…som i Piña Colada?”
“Hvad er de syv underværker?”
“Er der noget, der hedder de syv attraktioner?”
“Hvordan ændrer man alarmens ringetone på sin telefon?”
“Hvor sidder blindtarmen?”
“Hvad hed den der serie, hvor han får avisen fra i morgen, og der er en kat og en sort dame, og han ligner ham, der spiller Supermand?”
“Hvad hed Camillas hest i Wendy-bladet?”
Hjemme er en masse fluer.
Hjemme er det sted i verden, hvor flest mennesker reagerer på, at noget brummer, bipper eller ringer (“Hvad er det?” “Louiiiiiise, din telefon?” “Skyyynd dig” “Hvad var DET?” “Sssh?”)
Hjemme er ærter i køkkenhaven.
Hjemme er følgende ordudveksling:
(Mig): Er bare ikke så vild med Fermentoren, fordi man ikke kan få en almindelig
pilsner.
(Min mor): Kan man kun få guldøl?
Hjemme er frokost med hjemmelavede frikadeller, fuglekvidder og makrel hældt ud af dåsen.
Hjemme er “åh, hvor irriterende, at computeren er blevet opdateret – jeg kan ikke finde ud af noget nu – det er jo ingen hjælp”
Hjemme er at sove blandt 154 rosetter, 88 flasker vin, en buste af min farmor og en riffel.
Hjemme er cola på køl, rosé på køl og øl på køl.
Hjemme er sove længe uden at vågne en eneste gang om natten.
Hjemme er høje solsikker og “Ved vejen”.
Hjemme er vappeis og flåter på hunden.
Hjemme er folk, der spørger, hvor folk er henne.
Ugens ord bliver febrilsk.
Febrilsk, fordi det ved nærmere eftertanke var lidt sådan, jeg blev, da en lille åbning for en af livets højtbelagte dukkede op.
Det kunne – også være nærmere eftertanke – have været ret fedt ikke at blive sådan.
Fordi febrilsk er meget noget med for højt tempo, for høj toneart, for meget kongens klæ’r. Også selvom det hverken er musik eller teater.
Men febrilsk er jo på mange måder også bare noget, der opstår, fordi man skide gerne vil. Og skide gerne ikke vil komme til at ligne en, der ikke vil. Eller kan. Så det er jo lidt dumt.
Og så fordi febrilsk er et underligt anderledes ord, der i mit hoved giver associationer til folkeslag (“de var af den febrilske slægt”), sygdomme (“jeg har fandeme fået febrilsk”) og eksotiske dyr (“og den der lille gnaver, ved siden af flodsvinet, det er en febrilsk”).
det var et godt sted at lege gemmeleg. der var tilpas meget rod og ting, der ikke skulle være der, men som netop skulle være der til gemmeleg. der var altid lidt tilfældigt. tilfældigheden kan være skræmmende, når man ikke er voksen. den betyder tit noget andet. noget socialt. noget med penge. eller noget med struktur i livet. men her var der tilfældigt rart. varmt på mennesker velsagtens. der var plads til at prøve at lave is ud fra etiketten på bagsiden med vanilje og vand. og så lidt mel og bagepulver til at holde det sammen.
der var tilfældigt rart. blandt gamle biler, mursten, dyr, halmballer, tønder og mure, der ikke havde noget formål. andet end for os. som legede gemmeleg. tilfældigt rart. indtil den store træstub omme bag stuehuset. det var her Marias far huggede hovedet af kattekillingerne. fordi der var for mange. sådan var det jo. ikke spor tilfældigt.
