“Hey, de har sæde i elevatoren her – optur”

“Uuh, Finn Juhls Poeten til kun 37.000 – skulle man lige?”

“Et par øl på Pinden – skulle man lige?”

“Vin – helt sikkert”

“Gin og tonic – klart”

“Flere smøger – uden tvivl”

“Det der nummer med Kelly Family -–for sure”

“Flere øl – oh yes”

“Lidt træt – bare en smule”

“Gå nu for fanden hjem, mennesker”

“Jeg kan ikke lytte mere, jeg kan ikke drikke mere, jeg kan ikke snakke mere, jeg kan ikke ryge mere, jeg vil kun sove”

“Skrid så”

“Nej, nej, nej, jeg står aldrig op”

“En cola og et par Panodiler – det må være vejen frem”

“Okay, det var det ikke. Til gengæld vejen direkte til badeværelset”

“Bare lige lidt mere søvn”

“Yes, McDonald’s”

“Føj, McDonald’s”

“Fodboldkamp om en time  – helt sikkert, pissegod idé”

“Oh fuck me, jeg overlever ikke engang opvarmning”

“Frivillig bande – yes, den tager jeg”

“Please, lad mig starte på bænken”

“Fuck, hvor ligger Vesterbro langt væk”

“Coooola”

“Chiiiips”

“Biiiilar”

“Pi’s Liv i fjerneren – nej, nej, jeg skulle jo læse bogen først”

“Fuck it, der er en tiger, jeg tager den”

“Er der egentlig lakridsis i fryseren?”

Jeg skrev om indianerord her. Altså det her med, at vi på dansk (og også på andre sprog) har nogle meget bogstavelige ord, der direkte oversat til engelsk bare bliver endnu mere bogstavelige. Og sjove.

Lazyanimal (faktisk er dets engelske navn jo også beslægtet, men ikke nær så sjovt)

Cooler closet

Lightning lock

Flying machine

Belt animal

Morning food

Overbeard

Har I flere gode? Kæmpenørdet og herrehyggeligt!

En, der gik ind på bordellet på den anden side af gaden. Stod og tog tid på, hvor lang tid det tog, men opgav undervejs.

En dame i Brugsen, der trak et par krøllede halvtrellere op af Louis Vuitton-tasken for at købe tre pakker Rød Cecil.

Et barn, der lavede spytbobler. Havde helt glemt, det var noget, man gjorde.

Et par i 7-11 kl. 10.00 lørdag morgen, der sad ved cafébordet, eller hvad vi nu kalder det, og belærte hinanden om kalorier og fandt ting i 7-11, for at manden skulle gætte på, hvor man kalorier det indeholdt.

når man bliver bænket i fodboldkampen til fordel for folk, der hedder Emma, er 20 og selv foreslår ekstra løbetræning.

når man skal udfylde et af de der online spørgeskemaer, og man lige præcis er røget op i den næste kategori.

når to dages druk ikke længere bare er noget, man joker med “jo er lidt hårdt”, men på ingen måde fysisk kan lade sig gøre.

når alle nye popstjerner, fodboldspillere og iværksættere er født et år, hvor man selv for længst havde forladt Barbiehuset til fordel for halbal i…ja, hallen.

når dem, der er 15 år ældre, holder op med at hinte til, hvor ung man er, og i stedet begynder at identificere sig med en.

når man skal sige sin alder. Højt.

Hvor nederen det egentlig er ikke at få arbejdets ferielegat, men hvor endnu mere nederen det er, at der bliver lavet en Miss Universe på en, så oplæseren starter med at råbe ens navn op, og man når at se den øde palmeø og den store daiquiri (eller byskiltet til Harzen måske nærmere for det beløb, der er tale om) i få sekunder, før oplæseren altså indser, han har lavet en fejl, og det er ens kollega, der skal have ferielegat. Farvel ø, farvel drink.

Hvordan ferier altid får ens personlighed til at flosse i kanterne på en måde, så man bliver i tvivl om, hvem man egentlig er. På en eller anden måde får man altid overbevist sig selv om efter en tur under fremmede himmelstrøg, at man jo rent faktisk er sådan en, der går med hat. Og kæmpe store perlekæder. Eller at de der japanske fiskerbukser faktisk er både behagelige og flotte. Det er bare løgn det hele, når man kommer hjem igen.

Hvordan vine smager forskelligt, afhængig af hvad du spiser. Eller vi prøvede i hvert fald at snakke om det. Indtil jeg bare begyndte at pøledrikke og konstaterede, jeg egentlig bare helst ville have den, der røg lettest ned. Med eller uden mad.

• Det der hår. Det…kan jeg ikke….det er jeg nødt til bare at glemme nu.
• Samme med skjorteflipperne og Hildas kvælerhalsbånd.
• Hva’ f’an…Simone har stjålet min nytårskjole…fra år 2000.
• Godt man adrig nåede at blive emo-kid. Det virker sgu også så besværligt.
• Hvad har Hilda røget?
• Hååååårsøøøøns. Jysk er ikke så pænt. Eller måske lægger de bare ekstra tryk på for at understrege det over for samtlige sjællændere, der automatisk går ud fra, det afholdes i Herning, når det nu er i Jylland.
• Er der overhovedet nogen fra Danmark med? Egentlig?
• Er det hende fra Frozen?
• Er det en æresport?
• Er det ham fra De Uperfekte? (ja, det var det)
• Er det temaet fra Hvem vil være millionær?
• Er det den der Emmelie de Forrest/N’evergreen-sang? (ja og nej)
• Wow, så trak de lige Abba-kortet.
• Wow, så trak de lige X-Factor-kortet.
• Wow, så trak de lige Kronprinsesse Mary-kortet.
• At se ‘green room’-interviews er som at se Klovn. Eller papercutte sig i øjet.
• Er det der Marie Frank og Kirsten Siggaards uægte barn?
• Mere ild!
• Er Søren Bregendahl med i et bliv-ikke-ældre-eksperiment?
• Har de overhovedet tændt nogen mikrofoner? Altså ud over Hildas?
• Brian Rice. Haha. Åh. Haha.
• Savner Finnsk Fjernsyns humor.
• Yuuuu-får-bia. Send Hilda til Sverige og stik hende 12 point.

Når man har været længe nok på en båd i bare fødder, er det ikke sådan lige til at få sko på igen. Det havde hverken Rasmus eller jeg dog tænkt på, da vi en dag på Stillehavet besluttede os for en ekspedition. En mindre ekspedition. Troede vi.

For der var jo kun et par kilometer ind til byen, så vi hoppede i gummibåden, sejlede ind til land, smed fortøjningen og begyndte at gå. Det stod dog hurtigt klart, at der var en hel del mere end et par kilometer, og at vi formodentlig havde kigget på et søkort og fået distancen i sømil. Og selv det tal virkede ikke som noget, der var blevet opdateret for nylig.

Alas, vi kom frem og købte to is hos den lokale købmand. Det var det. Vi skulle jo ligesom ikke rigtig noget. Det skal man ikke rigtig, når man bare er ude midt på Stillehavet. Så vi vendte flip-flopperne den anden vej og begyndte at gå tilbage igen. Og her er det, man finder ud af, at man ikke har haft sko på længe. Og at man så slet ikke skal begive sig ud i en ø-DHL i flipfloppere. Man finder også ud af, at der ikke er særligt mange vandposter på ruten. Dog fik vi tiltusket adgang til en form for…kontor. Eller hvad man skal kalde en palmehytte i vejkanten, der formidler en service, ingen helt ved, hvad er. I hvert fald havde hytten en vandautomat. Som vi tømte på bedste Jeg, Mig og Irene-måde.

Lige dér mente vi, vores lidelser var uudholdelige med hævede fødder og i mangel på ferskvand.

Lige nu har jeg netop set nyeste afsnit af Kurs mod fjerne kyster, hvor de går på netop selvsamme vej. Og lige nu kunne jeg lige præcis godt klare et par hævede fødder og lidt for lidt vand. Hvis alt det andet fulgte med. Bare et enkelt skud simple living og vand under kølen. Bare et lille et.

…at man kun kan få soltørrede tomater i kæmpeglas – altså man skal jo aldrig bruge så mange?!

…vores kantine altid putter kartofler og pasta i salatbaren, når der er en eller anden tung gryderet på menuen, og fisk i pålægget, når det er fisk på menuen.

…hvordan fanden det egentlig lykkedes mig og en veninde at få en købebearnaise til at skille i fredags.

…hvorfor zikavirus ikke kan hedde noget grimmere – altså SARS er da fx et meget grimmere navn end Zika, der lyder som en hest, jeg kunne have haft engang.