YAY

At tage til “fagligt arrangement” med vin. Og mere vin. Og kød på tandstik. Og miniclubs.

Michael Ondaatjes hår

Pakker med fire æg

Folk, der falder i Olafur Eliassons Riverbed

Perforeret uld

McBride om sin mor: “She was like ‘well, judaism is fine religion – it just didn’t really worked out for me’.”
Martin Krasnik: “Nah, me neither.”

Børn, der er pænt ligeglade med kunst og bare laver ny kunst med hænderne på væggen

NAY

Ældre danske kvinder, der stemmer i på den der ånde ind-“ja ja, sådan er det nemlig, præcis”-måde, når en sort amerikaner udtaler som raceforhold og om at føle sig sort eller hvid. Frygtede fandeme, de ville bryde ud i et “give me an amen” før eller siden.

Fodbolddommere i kvindekampe

At modeblogger flasher de der gamascher med elastik under fødder fra 90’erne (Jarlov, nu må du godt komme med en demonstration)

Buksedragter lavet til 1.80 m høje mennesker. Med 1.20 meter lange ben.  Og 80 cm stribet stof under fødderne.

At være den eneste dansker i Ikea på Vesterbrogade

At kalde noget perforeret uld

Caféburgere

Mediebureauer, der ikke bruger korrekturlæsere i egne oplæg

Jeg har tidligere vist uddrag af ønskesedlen for 2002, da jeg fyldte 19.
Here goes 2003. Måske ret kendetegnende, at jeg havde brugt året i USA og et halvt år efter skulle flytte hjemmefra og begynde at studere.

• Gammel damecykel (skide smart og trendy, ikke spor fantastisk i Aarhus’ bakkede landskab, blev stjålet et eller andet sted)
• Startpakke fra Ikea, sort service (fik pakken, og faktisk skiftede vi først servicet ud for et halvt år siden, da vi flyttede)
• Besiquetavler (det er kortspil – jeg fik dem og har dem stadig, og de har været med mig rundt i verden)
• Moderne, ungdommelige ophæng, malerier, fotos osv. (!!!)
• Disc- eller walkman (haha, hold kæft, hvor fedt, jeg overvejer at ønske mig en walkman, eller en discman for den sags skyld, i 2003 – gad vide, om jeg overhovedet ejede kassettebånd længere?! Har vist aldrig været så god til  forandringer)
• Backpackertaske (kunne jeg egentlig godt stadig bruge af og til)
• Shorts i 34/36 (oh, those were the days, hvor man kunne passé 34/36)

Noget, vi ret ofte kommer til at tale om, er folks yndlingslandskaber. Det er vist en gammel diskussion, jeg slet ikke var med i oprindeligt. Men noget så simpelt kan virkelig få folks pis i kog. På den der “what, kan du godt lide bjerge – bjerge er sgu da bare det værste i verden, geez”-måden.

Og faktisk, hvis man skal være seriøs, er det egentlig ret svært. For når det er sæson, og jeg har mine ski på, så er snelandskaber jo vanvittigt flotte. Og skide fotogene. Men er der bare sne allevegne, måske endda lidt tisgult og småmudret, og du bare gerne vil på arbejde med rene sko og bukser, så er det jo røv.

Da mine forældre for 20 år siden hev mig med ud midt i ingenting, ude midt på heden fyldt med lyng, strå, skovflåter og enebærbuske, og sagde “arhmen, se nu, hvor fantastisk en udsigt”, var jeg ikke imponeret. Altså det var jo bare vild natur – nogle bakker og noget eng. Ingen monogramlabyrinter eller fascistiske blomsterarrangementer.
Men med tiden vokser det på en (figuratively), og jeg er nu blevet glad for udsigtens ro, originalitet og oprindelighed.

Så mon ikke det er noget med, at det der yndlings er pænt tid og sted og situationsafhængigt?

Anyway. Top tre. Sådan umiddelbart.

1. Hav
Havet er fantastisk. Er vild med det uendelige, skiftende, drømmende. Muligheden for at forestille sig alt det, der foregår nedenunder., Troen på, at der lige om lidt dukker noget op fra overfladen. Og erkendelsen af noget, der er meget større og mægtigere.

2. Skov
Altså inde i skov-udsigt mere end udenfor. Skov er for mig barndomsminder, bilernes lygter slukket, et par øjne, der glimter, træer, der er fejet, kantareller, skovsyre, støvbolde og ting, man kan finde. Og duft.

3. Sne
Nok mere bestemt af, hvad det betyder, end hvordan det ser ud. Selvom det også kan være skideflot. Men uendelig lang uberørt (eller prepareret) sne er lige med ren glæde og frihed. Og det skal man nuppe, når det kommer forbi.

Det hedder faktisk oprindeligt “stå halv skade”, “nidstirre” og “stifmoder”.

Den dag, jeg blev født, lå “All night long” på toppen af hitlisterne, mens “Every breath you take” tog prisen for hele året.

Det tusindben, der har flest ben, har 750 ben.

Verdens største sushirulle vejer angiveligt 13 pund. Hvilket jo egentlig ikke er særlig meget.

Der findes et mineral opkaldt efter mit efternavn. Det er gult.

Svaner er de eneste fugle med penisser.

Selv tak.

Nu har vi snart boet i vores lejlighed et år. Og alting står stadig på gulvet. Intet er hængt op. Intet er rettet ind. Egentlig ligner det ikke mig. Og det stresser og irriterer mig også hver evig eneste dag. På den måde, hvor jeg bare har lyst til at sætte mig ned på gulvet og tude, til nogen kommer og ordner det for mig.

Men jeg er blevet fanget i sådan en præstationslammelse. Jeg tør ikke gøre noget af frygt for, at jeg i morgen finder ud af, at jeg ville have gjort noget andet. Og meget federe.

Jeg hænger ikke billederne op, fordi jeg ikke synes, de er den perfekte sammensætning. Endnu. Jeg vil gerne sortere fra, men min dårlige samvittighed over for dødelige ting synes, alt skal hænges op. Og hvis jeg først hænger dem op, så kan det ikke laves om.

Jeg køber ikke et bord i marmor, en plaid i sømandsstrik og et spejl med læderkant, fordi jeg er bange for, jeg i morgen hellere vil have et bord i tang, en plaid i plastic og et spejl i dråbeform (vil nogen overhovedet det?).

Jeg får ikke sat en reol op, fordi jeg tror, jeg i morgen finder ud af, det er federe med bogkasser. Eller stiger. Eller oversavede petroleumsdunke. Eller fire tyskere, der holder en planke.

Og så er der alt det, jeg ikke gør, fordi jeg ikke rigtig kan. Eller tør. Af frygt for at væggen falder ned, når jeg borer. Eller mine elefantsnotløsninger ikke holder.

Og på den måde sidder jeg så samme sted i samme rod og er pisseirriteret og lammet, fordi jeg ikke tør stole på mine egne beslutninger, ikke ved, hvad væggen er lavet af og er pissebange for at blive overhalet af i morgen.

Jeg, et moderne menneske. I blame blogs.

*Billedet er faktisk een ting, jeg har fået lavet, og som jeg er helt vild med. Jeg har bare ikke lige hængt dem op, vel.

Sidste søndag lavede jeg jo et forestillet yay+nay over Skanderborg. Her kommer et par tilføjelser.

Yay

At stå i en skraldespand (svært er forklare, men det virker altid)

At have barens blomst på hovedet/spise af den/danse med den

Gratis øl søndag

Biks, der fodrer en med toasts og nachos med processed cheese

Ryge inde i teltet

Sidde på en træstub midt på vejen og tale med alle mennesker (og røre ved deres skæg)

Politi, der ruller forbi og konstaterer tørt, at Bubber savner sine gummistøvler

Efter lukketid-øl og sladder i Wunderbar

Nik og Jay (til stor overraskelse)

Mexibar aka. flisbaren, hvor man kan svømme i flis og danse med pantsamlere

At morgenmadsteltet har skiftet Thor ud med Carlsberg (også lidt trist for traditionen)

Ingen bad

Nay

Når ens veninde, der har glædet sig et år, er nødt til at tage hjem fredag pga. sygdom

Når anlægsgartner Peter Falktoft-lookalike fortæller, at blomsten, du spiser af, er giftig

At mene, det er en pissegod idé at kravle op på et bord og danse i en kæmpebrandert, når ens veninde så falder ned på ryggen og hovedet…uden at tage fra

At skulle være seriøs på skovskadestuen, når man lige har delt en flaske vodka

Pikkemeget lorteregn, når man er på vej til søndagsfest

Huller under skoene (altid højre Converse, altid)

Folk, der spørger, om man har noget coke

Morgenmadsteltets evne til at regne

Morgenmadsteltets flyer

Folk, der kommer fem minutter efter koncerten og vil stå forrest

50 cent (ja, omvendt af gamle liste)

Lukket rytmescene søndag (what?)

At glemme at spise, få det dårligt og så spise kylling i karry tre dage i træk

At jeg konstant bliver væk og aldrig kan finde et fikspunkt

Det er sådan her, man kommunikerer. Verdensklasse.

Sidste nyt fra Gnavergalleriet (sic!):

Kaninhop
“Alle kaniner starter i let, der efter skal man rykke sig op ved brug af pinde, dem får du ved at placere dig godt til stævnerne eller have 0 fejl i begge gennemløb (maks 1 fejl i alt) så når du har 3 pinde på let lige rykker din kanin automatisk op i middelsvær lige, dog rykker kaninen ikke op i kroget før den har 3 pinde på let kroget.
Du kan se regler og højder på www.hopudvalget.dk”

Lækre mus fra LUX
“Mus opdrættet med henblik på kæl, avl og udstilling.
Der er tale om C-diluted varianter (fx siamese, CPB, burmese osv) både i black og blue.
Ligeledes har jeg opdræt af solid chocolate og champagne.
Der vil også være lidt abyssinier og fuzzy.
Der kommer både SH, astrex, LH og texel – dog mest SH, da det er den variant jeg foretrækker.
Musene har selvfølgelig stamtavle fra Dansk Mus & Gerbil, hvor jeg er registreret opdrætter.”

Kan man stoppe det?
“Hej.
Hvis i har læst min forrige tråd så ved i godt at jeg er forelsket i min veninde. Har nogle af jer nogle effektive råd til hvordan i kom over en person? Jeg vil gerne komme over hende men stadig være bedste veninder med hende som vi er nu. Har i nogle råd? Jeg ved godt at man ikke kan stoppe forelskelse men allgevel.. Håber i kan hjælpe! “

beklager. piller lige ved bloglovin.

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/10930737/?claim=7fgjgybx5y9″>Follow my blog with Bloglovin</a>

Jeg er hjemme fra Skanderborg. Fyldt med de der øjeblikke af lykke, uoverskuelighed, sene nattetimer i fuld slinger, skrål og armen over skulderen.
Fuldstændig og komplet splittet af som altid. Ikke funktionel. Til andet end skål og host. Og selvfølgelig ramt af den sædvanlige virkelighedsdepression.

Virkeligheden kvitterer med

1) et kæmpe og meget højlydt gadeslagsmål i nat

2) en utrolig flot, men også utroligt lysende måne i nat

3) et farvel til en af de sjoveste mennesker

4) en omgang træfældning med motorsav på 400.000 dB i gården (metrostøj go home)

5) regn

6) ikke mere mælk til kaffen.

Jeg tror bare, jeg går i seng igen.