Viagra

genudsendelse: folk jeg mødte

fredag, marts 6, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-05 kl. 21.42.05

(Jeg er på skiferie og havde ikke nok tankevirksomhed/tid/intelligens/mojo efter en uge på det der nye arbejde til at lave syv originale indlæg til jer. Derfor får I nu en omgang genudsendelser – det er alligevel de færreste, der var med i starten)

Folk, jeg mødte

Folk, jeg mødte #1: Den hemmelige mand

Folk, jeg mødte #2: Pigen fra min klasse

Folk, jeg mødte #3: Damen i Tibet (ja, beklager, den er ret ny, men sådan er det)

 

pic: IG @george.jacks

john ser alt #5

torsdag, marts 5, 2015 0 0

john

Det er da længe siden, vi har fået en dosis af Johns overraskende og dagsordenfastsættende svar. Det må vi råde bod på.

Kære John

Hvorfor er jeg så mærkelig over for mine børn? Hvad synes de om mig?

Dame

Hej Dame

Du kan godt lide dine børn. Børnene kan godt lide dig. Men holder bare ikke lige om dig.

John

 

Kære John

Hvor er det skøde, jeg leder efter?

Dame

Hej Dame

Det er i en kasse et sted. Måske på loftet eller i garagen.

John

 

Kære John

Går min mand fra mig, fordi jeg har kigget i hans telefon?

Dame

Hej Dame

Ja. Men ikke derfor. Bare fordi.

John

 

Kære John

Får vi et rækkehus med have? Og hvor er min halskæde?

Dame

Hej Dame

Ja. Og et kursus i blomster og kunst. I en skuffe.

John

 

Kære John

Hvor er mine smykker?

Dame

Hej Dame

De er i dit hjem. I en pose af stof. I en taske eller kuffert. Måske.

John

 

pic: nanozine.net

13 skud fra polyland

onsdag, marts 4, 2015 5 0

ADVARSEL: Mere Polynesienspam. Undskyld. Det er, fordi jeg er ved at revne af savn til det der sejlerliv.

I går kom Havana forbi Fakarava i Tuamotuatollerne, hvor jeg dasede rundt blandt hajer, palmer og eremitkrebs for seks år siden.

Her skrev jeg noget om ups and downs fra Stillehavet, og her fik I en lille bid fra et rejsebrev fra paradiset.

Her får I til gengæld 13 rare billeder.

3471942043_bd02b30fe3_o 3471966561_3ce6c2a341_o 3534654160_7ddc431c2c_o 3549462209_ffc36255e6_o 3549463805_1fb719828a_o3533841487_ce5ecf62f7_o 3549467701_39c4e08990_o 3550274358_1115171497_o 3562873681_3230698ede_o 3563636332_40cd63148a_o 3563691282_837e1143be_o 3614499638_ec3525af08_o 3627380568_b3fd0ee494_o

triviatirsdag: hvorfor google?

tirsdag, marts 3, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-02 kl. 23.01.48

Hvorfor hedder det Google?

Historien fortæller, at en af grundlæggerne – og nuværende CEO – Larry Page og nogle klassekammerater fra Stanford  over et whiteboard brainede på et godt navn til Pages nye firma. En af vennerne, Sean Anderson, foreslår “googolplex”, og Page forkorter det straks til googol, som er den matematiske term for 1 efterfulgt af 100 nuller. Anderson staver desværre bare ikke skidegodt, så han tjekker altså, om google.com er ledigt. Det er det. Og Page kan lide det, kan han – også i sin nye form – og inden for få timer er google.com registreret.

 

Bonusinfo: Googolplex er 10 i googol’ne. Altså 10 x googol (som altså er 1 + 100 nuller).

kilde: techhive.com

pic: IG @finn_dam

mandagstræt

mandag, marts 2, 2015 0 0

I dag gider jeg ikke

  • se flere “marts måneds sødeste barn” på Facebook
  • høre mere, om den åndssvage sort/blå/guld/hvid-kjole (overveje evt. noget med lys, blitz og hvidbalance)
  • blive konfronteret med mere planke- og/eller løbegrupper på Facebook

 

Men til gengæld vil jeg overveje at

10481831_10152884850124177_9199784737259481330_n

 

 

søndag på stadion

søndag, marts 1, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-03-01 kl. 22.38.34

“Wuhu, så er vi i gang”

“Nå, så er vi vist også spillet varme…kom så i gang”

“Vil I overhovedet spille?”

“…..??”

“Tøhø, se ham den tykke securityfyr”

“Nå, hvordan går det så på arbejde?”

“Mødregruppe, siger du?!”

“NEEEEEEEEJ”

“WOOOOOOW”

“For helvede, hvad laver du?”

“Lortedommer!”

“Men er du blind?”

“Det er simpelthen utroligt!”

“Nå…”

“Hold nu kæft, hvor er her koldt…”

“Øv, jeg savner lidt, dengang vi havde en brønd som maskot….isbjørn er sgu da mega mainstream…”

“Virker han lidt stiv ham speakeren?”

“JAAAAAAA”

“LÅLÅLÅLÅLÅ”

“Sådan. Så er vi med igen.”

“Kom nuuuu!”

“FÅK, hvor er her koldt nu…”

“Kender du Arne? Kender du Arne?”

“I Farum er der varme i sæderne.”

“Har du varme i sæderne i bilen?”

“Så har vi vist også klappet nok.”

 

når jeg bliver konge #2

lørdag, februar 28, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-02-28 kl. 13.19.22

…skal der altid findes en bar, hvor man både kan sidde og snakke og danse og ryge uden at skulle skære sig igennem, og hvor der altid er plads, så man aldrig mere skal vade gaderne tyndt for at gøre alle tilfredse.

…skal McDonald’s levere ud.

…skal garderober i nattelivet automatiseres på den der Clueless-agtige måde.

…skal vaskemaskiner også tørre og stryge.

…skal R ‘n’ B forbydes.

…skal folk straffes, hvis de hele tiden siger indlysende pointer højt.

…skal folk, der ikke er sjove, udstationeres på Bornholm. Eller et andet sted. Langt væk.

 

Se tidligere “når jeg bliver konge” her.

pic: IG @villaunika

 

yay og nay #26

fredag, februar 27, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-02-25 kl. 23.36.17

YAY

At kunne se frem til faktisk at få løn igen…og kolleger…og den slags

At cykle til kontraktunderskrivning med meget små øjne, meget hæs stemme og virkelig dårlig ånde

At blive indkaldt til Fernet og gyldne damer som det første på nyt job

Basim, der gerne vil lære at rafle

Basim, der tror, at stort set alle i selskabet er 25-27

Mand på Bremen, der giver alle øl…og går sin vej(?!)

At Amigo Bar har åbent til 06.00 og er fyldt med mænd med lysende gevir og geishaudklædning

At Centralhjørnet dækker op med mågestel til dit medbragte mad – og at man alligevel må ryge indendørs

At tale i telefon med nogen i tre kvarter, hvorefter den anden ende siger “hvis jeg nu finder en agurk og noget lime og noget tonic og hopper på cyklen…?”

 

NAY

Basim, der dog alligevel tror, at jeg i hvert fald er over 30(!!)

Basim, der siger “hvem er det?” til “Hun får for lidt” (tsk tsk)

Mand på Bremen med lugt af virkelig sur karklud

Ikke at måtte komme ind på stripbar, fordi man er kvinde

At glemme, at man står lige under et kørende videokamera til en fodboldkamp, mens man ihærdigt klogskabskommenterer medspillere

At komme i tanke om at løn, job, kolleger og alt det gode også betyder, man faktisk skal stå op om morgenen…hver dag…i hundrede år

 

pic: IG @simonlarsen

folk jeg mødte #4

torsdag, februar 26, 2015 2 0

Skærmbillede 2015-02-25 kl. 23.27.50

Den hjemløse mand eller dame, jeg bliver aldrig rigtig sikker, der holder til her på Vesterbro. Hun eller måske han går forsigtigt og forsagt rundt i nederdel og vindjakke med store dreadlocks, sky, men søgende øjne, der overraskende nok ikke emmer af lever liv, men mere af en, der ser alt for første gang, og lange stride grå skægstubbe. Sidder altid på kanten. Af fortovet. Af stolen. Lige på vej til noget. På vej til at sige noget. Eller gøre noget. Jeg ved det ikke. Men har lidt lyst til at give hende et knus. Og en jakke.

Se tidligere folk, jeg mødte her, her og her.