HairWerk på Christianshavn. Skal helst siges sådan lidt Aalleren-agtigt. Hæærwærk. Med ægte dobbelt-v. Også bare fordi ’værk’ er et suffix, der kan bruges på stort set alt i Reservatet.
Hair We Go på Vesterbrogade. Gik forbi den anden dag. Hæhæ. Hair we go again, hair we go go.
Hårlywood på Østerbro. Næsten lige så godt som Holtewood. Og det er godt.
De fire hårtider på Amager. Åh Amager. ”Jeg vil gerne bestille en af de fire hårtider”. Tøhø.
1. I går nat drømte jeg, at vi på mit arbejde allesammen skulle synge Udenfor sæsonen med Johnny Madsen. En linje hver, solosang, og jeg skulle starte med “På en rasteplads i Kassel..”. Det er virkelig mærkeligt.
2. Apropos gårsdagens IKEA-indlæg, så var vi faktisk i IKEA i går (efter indlægget blev skrevet), og det var ny rekord: 9 minutter, en 30 sekunders snak om hvid eller sort, smutvej til lagerafhentning og ud. Ingen snak, ingen overvejelser, ingen ekstrakøb. Det var faktisk helt rart. Men ville gerne have haft en kanelbulla.
3. Den der fredag, hvor jeg med en veninde sad og overvejede, om det var sjovt at få skrevet ‘boob’ med en tatovering. Jamen, det er bare et ret pænt ord. Sådan æstetisk.
”Vi går lige igennem først. Så kan du få mad bagefter.”
”Øh, nej, vi kan ikke bare løbe igennem, selvom vi godt ved, hvad afdeling vi skal til. Der er ligesom en linje, man skal følge. Så man ser det hele. Det kunne jo være, der var noget, vi havde glemt, vi manglede.”
”Ej, DET er billigt. Skal vi ikke have nogle nye håndklæder. De virker virkelig lækre.”
”Sådan en mangler vi da. Gør vi ikke?”
”Nej, kig nu ordentlig på den. Jeg ved bare, ikke om det er den rigtige. Eller om det skal være den her i hvid plast til 4,50?”
”Nej, det der er Bobban. Vi skal bruge Boban. Følg nu med, ikke.”
”Jeg har faktisk gået og tænkt på, at vi netop manglede sådan en jordbærstilkudstikker.”
”Vi kan da altid bruge nogle opbevaringskasser.”
”Skal man så SELV lave sin is?”
”Det er også lettere at købe en ny boremaskine end at lede efter den gamle. Det er jo mega billigt.”
”3000 kr. ??????? ”
”Hm….måske noget hvid laminat? Hvad tænker du?”
”Se, den smarte gryde. Mega retro. Hvad? Nej, den er sikkert lige så godt som de der fra de smarte mærker.”
”Vi kan bare lige stille det inden for døren, når vi kommer hjem. Så kan vi lige pakke det ud senere, ikke.”
pic: IG @miwawa_park
Hvorfor har en barber den der røde, hvide og blå stang uden for butikken?
Stangen er et levn fra Middelalderen, hvor barbererne også fungerede som en slags kirurger og foretog åreladninger på patienter. Den typisk røde og hvide (og i USA ofte også blå) pol var altså en reklame for, at de gerne ville skære i dig og slippe ‘det onde’ ud.
Den hvide stang skal eftersigende symbolisere den stav, patienten grab om for at få blodet til at pumpe, mens de røde linjer er de blodige bandager. Det blå er lidt mere tvivlsomt. Det er muligt, det bare er amerikanernes patriotisme, der er slået igennem. Eller også kunne man forestille sig, at blå linjer skal ligne blodårer.
Af og til findes stangen også med en messingskål øverst, som repræsenterer det fad, man havde igler i, dengang man brugte det stads.
Bonusinfo: I Asien kan samme farve stang også betyde, at der er et bordel. Men hey, hvad kan ikke det?
kilde: wiki
pic: todayifoundout.com
yay
blandselvslik
nay
januar generelt
Er det slut med ekstranumre. Det er et komplet åndssvagt koncept.
Er det i øvrigt også slut med, at det skal være smart at komme to timer senere end offentliggjort, fordi man er Skide Vigtigt Band. Når jeg har klappet og hujet forgæves adskillige gange, bliver jeg bare til en tom rasende uengageret skal af et stykke publikum.
Må man kun producere én slags sorte strømper i hele verden.
Må man ikke have en ledende position i kongeriget, hvis man ikke kan sætte nutids-r.
1. Acupuncture-sko. Med det der store lede A-velcro hen over vristen. I wonder why.
2. Airwalk. Dem skulle man altså viiirkelig have, hvis man bare var totalt ligeglad med det hele og gik komplet lunatelt på sin NOFX-yndlingshættetrøje.
3. Palladium. Altså lidt igen kom de jo. Eller de har forsøgt. Men de er jo faktisk tudegrimme. Helt ærligt.
4. De der sneakersagtige sko med pigge, som Anders Lund Madsen gik i. Jeg havde dem også. Det lignede, at en kuglefisk havde cremet for hårdt med en sikkerhedssko.*
5. De der sko i beige ruflet lærred. Eller sækkestof var det vel nærmest. Gerne med cut-outs. Som jo så er tilbage. Altså cut-outs. Men da heldigvis ikke de sandfarvede lærredssvin fra Skoringen.
6. Efterligninger af Dr. Martens. Gerne med en hjemmegjort perle eller sådan noget nederst i snørebåndet. Mine havde en klap-over-ting for oven, var tegnet på med maling og havde en enkrone i hvert snørebånd. Yas. For øvrigt havde jeg også røde Dr. Martens-efterligninger til Blå Mandag. Og senere ægte Dr. Martens i lilla. Anarkist-tegn right at ya.
7. Høje støvler med muttafukka tung (aka chunky på 2015-sprog) og hakket bund og med en indersidelynlås eller et rul-op-ad-benet-skaft, hvor man måtte have benvarmere inden under for at holde dem oppe, hvis man nu var en lille Æ som jeg. Men de skal nok komme igen. Mind mig på, jeg skal springe over. Med eller uden benvarmere.
*Det er ikke sådan nogle som på billedet. Kan ikke finde dem. De havde snørebånd og lignede sikkerhedssko. Anyone?
1. Jeg gider ikke. Virkelig.
2. Jeg nåede jo ikke at se alle serier, alle film og læse alle bøger i juleferien.
3. Apropos juleferie – er det ikke på linje med vandtortur at stoppe mennesker på foie gras-måden i to uger med and, konfekt, chokolade, vafler og spegepølse, give dem en røvfuld (gratis) gaver, minimere deres pligter til at tage ud af opvasken eller spille Matador med andres mennesker afkom, begrænse hjerneaktiviteten til at dechifrere film som “Miraklen på Manhattan” og vælge rækkefølgen, hvorpå man indtager vingummibamse, guldkaramel og sur frit og ikke mindst reducere motionen til at gå rundt om et træ eller ud med skrald for derefter – fra en dag til en anden – at forvente, at de igen står op om morgenen, går i bad og passer et arbejde?
4. Køleskabet er tomt. Det er det faktisk. Vi fik nemlig nyt i går, som er meget større. Så det er faktisk tomt.
5. Vejen ned til fitness er hen over julen hemmeligt blevet belagt med minefelter, afgrundsdybekløfter og Beliebers på hvert hjørne, så det er praktisk talt umuligt at komme derned.
6. Der er så mange ting på sociale medier, juleskikke og nytårskoncepter, man har travlt med at harcelerer over.
7. Jeg skal returnere et sted mellem 12 og 4000 ting til ASOS, hvilket kræver både beslutninger, af tre omgange prints, ti mails frem og tilbage, en masse tape og en tur til Kastrup.
8. Jeg kommer hele tiden til at lægge mig ned.
9. Min arbejdsgiver er et dovent røvhul, som ikke har formuleret opgaverne særlig godt og er elendig til at planlægge arbejdsåret.
10. Jeg gider ikke. Virkelig ikke.
1. Hvorfor får man rynkede fingre, når man vasker op, er i svømmehallen eller bare har nallerne længe i vand?
Lone Hansen, sygeplejerske ved Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, opklarer mysteriet for os.
Det handler om væskeophobning i vævet. Vandet trænger ind og hober sig op i det yderste hudlag. Det ser rynket ud, fordi hudens overflade består af bakker og dale. Det ser man ikke normalt, men når de suger vand til sig, kan man nemmere se det. Rynkerne går altså ikke indad, men derimod udad.
1a. Og hvorfor er det kun fingre (og nogle gange fødder), der rynker?
Fordi huden på hænder og fødder er tykkere, fordi vi slider mere på det område af huden. Fod- og håndhud er også mere rillet end på resten af kroppen.
Resten af huden vil også rynke, hvis den er meget lang tid i vand. Man kan for eksempel se på lig, der har ligget i vandet, at de svulmer op.
* kilde: videnskab.dk
update 12/1: En læser linkede til en anden spændende forklaring her. The plot thickens.
Så er jeg tilbage i livet. Sådan da. Efter en god lang fraværende ferie. Okay, jeg er stadig temmelig fraværende. Men arbejder på sagen. Forsøger faktisk at lave en 2015-masterplan lige nu, mens jeg sidder og hører Third Ear om at være bange. Symbolsk?
Masterplan er tegnet med lortebrun og har små mindmaps, der ligner en slags biller, og indeholder berigende bevingede noter som “Hvad?”, “Hvor?”, “Plan” og “Palæstina”. Fremragende. Det skal nok blive et kick ass år.
Nå, men vi kan da altid starte året med lidt sædvanlig brok. Måske kommer jeg også en gang til at liste løs over jul og nytår, men lige nu er der mest rester af ting stegt i smør og fornægtelsen af det virkelige liv i mit hoved.
1. Pantmaskiner
Hold kæft, hvor jeg egentlig hader pantmaskiner. Der er så meget nederenhed samlet på ét sted. Det tager, hvad der svarer til en togtur gennem kongeriget at få de skide flasker omsat til fire tokroner, du har fingrene fulde af rester, du ikke engang selv er klar over, du engang havde en ubændig lyst til at hælde ned i sækken, og helvedesmaskinen spytter hveranden flaske lige lukt tilbage i dit halstørklædeindsnørede svedende snøftende ansigt. Og så går den i stykker. H V E R gang. Hveeeeer gang. Og så skal man vente på, at 16-årige Nicklas bliver færdig med at klemme bumser ud foran personalespejlet og kommer hen og sparker den tilbage ind i virkeligheden.
Åh, men altså. (Og ja, jeg ved godt, man kan få hjemløse til at hente det. Jeg ved det godt. Men hvad skal jeg så brokke mig over?).
2. Konsulenttyper, der skaber muligheder og ser løsninger
Folk, der starter en virksomhed og lige skruer en hjemmeside sammen. Men det er ikke det, nej. Det er det, at de så lige skruer en tekst sammen. For det kan enhver da. Og altid med udgangspunkt i devisen “jo større samling af verbalsubstantiver, formelle pseudo-ord og kringlede bagvendte konstellationer på ét sted, jo mere klog lyder jeg”.
Jeg vil fandeme hellere falde på cykel og få styret i øjet end at se på flere “konsulenter” og “din partner” og “x-smed/butler/domptør/ekvillibrist” (og nej, jeg har ikke tænkt mig at feje for egen dør, selvom jeg har brugt både pusher, poet og smed(!), men jeg bliver ved gud også træt af mig selv af og til), der laver “ydelser” med en “helhedsorienteret tilgang” i “øjenhøjde” med “blik for detaljen” og skaber “optimale situationer” og “de bedste løsninger for både dig og mig” helt uden en “skjult agenda”, uden at jeg på noget tidspunkt har fundet ud af, om de er tarmrensere eller kemiingeniører.
Og nævn ikke de engelske oversættelser. Så imploderer jeg.
3. Skandiminimalisme
Kan vi snart få noget andet end skandinavisk minimalisme i blogosfæren og boligmagasinbranchen? Og nej, jeg mener ikke et uha-hvor-er-vi-friske med et lille etnisk touch af et marrokansk tæppe eller “tjuhej-hvor-det-går-her-bor-vi-med-pangfarver” (igen, har selv skrevet den – der bliver ikke fejet på denne adresse i dag). Kunne man for eksempel vise, hvordan folk bor? Jeg er med på, at der nok ikke er skide meget salg eller inspiration i overfyldte garderober, dårlige opbevaringsløsninger, hundetyggede stillebens og børnefingrebegramsede sofapuder, men derfor kan vi da godt dykke ned i sjove kollegieværelser, gamle pensionistboliger og røvsyge rækkehuse og finde finurlige detaljer og personlighed og tips og tricks. Eller skal vi bare allesammen på en the Wave-agtig måde have hvide gulve og et Finn Juhl-bræt med noget stearin, en træabe og kobber i midten af det hele? Og bliver vi stadig inspirerede af det? Egentlig?
Skal vi sige, det var nok galde for nu. Okay. Men så godt nytår.
