Jeg ville bare lige nævne, at Orbit, som jeg selv har sejlet med og blandt andet har skrevet om her, her og her, lige nu udlover en gratis tur til og sejlads i Filippinerne for en mor eller far og en søn eller datter.
Så hvis I kender nogen, der trænger til et eventyr for livet, så tip dem. Man fortryder det ikke.
Der er deadline i morgen.
…også set Star Wars. Som resten af blogland. Men det giver jo mega meget mening at invitere dem. Altså dem, der skal have forklaret, hvad det går ud på. I stedet for at invitere mig. Der har både i R2 og BB-8 i husholdningen. Bare fordi de har et par tusind flere følgere end mig. Det er lidt ligesom ikke at invitere Miriam til Bridget-premiere. Vent…det gjorde de heller ikke. Få jer nogle nye pr-bureauer. Allesammen.
PS. Den er god. Jeg elsker (også) K-2SO. Jeg savner den sorte R2, der var annonceret.
…fået en snotkludeboks med Star Wars af min nisse. Fulgt op af otte pakker Kleenex. Tror, min nisse er træt af, at jeg nyser og snøfter hele tiden.
…haft tømmermænd. Igen. Ja. På den der måde.
…holdt julefrokost og sunget til Daniel Bedingfield og set en rokokopude (som i øvrigt var en pakkelegsgave – any takers?) blive sparket tværs gennem to stuer og ryddet det meste af et ti-mandsbord inklusive 60.000 glas og 800 liter øl og snaps. Nårh ja, og så selvfølgelig forsøgt at rydde lortet op i min brandert og derfor trådt glasskår op i foden, konstateret, vi ikke ejer et plaster, og brugt resten af aftenen med en fødselsdagsserviet tapet om foden.
…været på altid-fabelagtig Eiffel Bar på Christianshavn. Forinden væddede jeg med min kammerat om, om bartenderne var i hvide skjorter og armelastikker (haha, arme-lastikker) eller i læderveste. Jeg holdt på det sidste. Gratis øl til mig.
…set udstillingen the Danish Chair på Designmuseum Danmark og haft lyst til at investere i klassisk dansk design (der skal nok alligevel gå en del år, før min grønne velour Gubi-stol kommer på sådan en udstilling). Indtil jeg fandt ud af, at den, jeg bedst kunne lide (denne her), gik for 80.ooo sidst. Vi ser lige på det næste måned, ikke.
…forsøgt at få dansk julemad en fredag aften i København. Ligesom 80.000 andre. Ha.
…været i rutsjebanen i Tivoli. Jeg elskerelskerelsker det. Også selvom det var lige ved at katalysere en omgang re-tømmermænd.
…været på LouLou. Som er Bo Bechs nyeste påfund, og som var en bryllupsgave. Det var god, men meget mad. Aaaalt for meget mad. Så jeg gik en lille smule i koma, da vitello tonnato viste sig at være en rockerstor tunsteak oven på kalvekæber. Vi stjal i øvrigt servietterne. På ned-i-tasken-måden. Men ikke hvis nogen spørger.
…været på Jernbanerestauranten (den lige over for Hovedbanen – med alt julepynten). Nogen havde bildt mig ind, det var et fælt turiststed. Men men men det er jo fantastisk. Med tog, røg og øl. Og haha-regler på toilettet.
Skal vi ikke bare sige, at imødekommenhed og service har en del med timing og troværdighed at gøre?
Ekspedient hos Proviant på Randersgade mandag morgen:
“Hejsa. Hvordan har din morgen været?”
“Øh…den er sådan…lige begyndt, du ved.”
“Nå da, har du haft en god weekend?”
“Ja, den var hård.”
“Åh nej, en masse arbejde?”
“Nej, bare druk. Altså. Og tømmermænd. Ja, og så havde jeg ingen morgenmad. Og nu er jeg her.”
“Arh på den måde. Vil du så ikke have lidt chokolade med? Og rigtig god dag. Og god jul.”
Ekspedient i 7-11 på Hovedbanen lørdag aften:
“Jeg skal bede om en pakke Kings Pocket i blå.”
“Ja…KIIIINGS POOCKET”
“Ja…”
(Ekspedient henter)
“De er altså også bare rigtig gode, de er.”
”….? Wtf?”
“Skal du have to chokoladebarer med for en tyver?”
“….? Wtf?”
Har lige sendt ovenstående snap til min veninde, da hun skrev, at hun synes, der var lidt stille på den blååååg déér. Det lyder som om, jeg er gravid. Det er jeg ikke. Måske som den eneste i verden (dette skal klinge sarkastisk – ikke trist). Eller sådan føles det i hvert fald her i midt i mit liv (igen: sarkastisk).
Nå. Men det er jeg altså ikke. Bare decemberfed. Ude af form. Sløv. Travl, fordi man skal nå det samme på arbejde, som man plejer på 31 dage + i vores tilfælde også lige en ekstra bogudgivelse, en flytning, et par julefrokoster og årets bingobanko (stadig i tvivl om forskellen?), fødselsdag, julehygge, juleøl, julenoget, nogetandet.
Så kort fortalt har jeg altså bare haft travlt med at æde chokolade og drikke øl.
Men i en runde ustruktureret ordvælling kommer her betragtninger fra tiden, der gik:
I morges hørte jeg P7, som havde en musikstafet. Den startede med Fine Young Cannibals med She drives me crazy og fortsatte med Billy Ocean med Get outta my dreams, get into my car. Sådan burde enhver dag starte.
Jeg har ikke set det danske SKAM endnu. Kun ti sekunders teaser på Facebook. Og jeg har allerede konkluderet, at vi/DR/Danmark/nogen bare ikke er cool nok. Trods godt initiativ med input fra seerne selv i forhold til, hvad alle de faste norske vendinger skulle hedde, så viser teaseren allerede, at der er tekstet som en voksen. Fx er “Prøv lige at være cool” (på norsk, ass) blevet til “Hold hovedet koldt”. Sig det lige højt. Og forestil dig, du er 16. Nej, vel.
Jeg kan ikke finde ud af, om man skal tage den der hinde af en chorizo eller ej? Er det plastic? Eller tarm? Somebody enlighten me.
Kender I det der med at være så smart at tænde ovnen i god tid? Det er optur, når man husker det. Kender I så det der med, at graderne stadig står på nul? Knap så optur.
…hvorfor ingen nogensinde har nævnt, hvor helt igennem elendig service og attitude de har hos Holly Golightly? Nej, jeg har aldrig været der før (men har fandenfileme hørt om butikken i ét væk – selv før jeg flyttede til Kbh), og ja, jeg baserer det hele på én oplevelse. Den var til gengæld også næsten Pretty Woman værdig, selv om jeg sgu da var klædt kluns svarende til beløbet for en mindre charterferie.
…om vi ikke lige kan blive enige om, at det er noget pis det der med, at Gubi eller Menu eller andre holder lagersalg og ikke “kan sige”, hvad der kommer til at være der – og så står de gudhjælpemig med en trykt flyer i døren med tegninger og priser af samtlige produkter. Så kunne man jo faktisk godt bare sige det, så jeg sparede en halv time ud på det yderste af Østerbros vejarbejdsbefængte kaj med cykel, jeans og støvler smurt ind i mudder. Og nej, det gav mig ikke lyst til at købe andet. Det gav mig bare lyst til at blive rasende.
…om vi så ikke også i samme ombæring aftalte, at lagersalg er fandeme noget med mindst 50 procent og mere end fem af de produkter, som de jo godt ved, alle kommer for? Ikke 30 procent og et par fesne stole?
…at jeg har en lille smule optur over, at Rick Astley spiller i koncerthuset næste år.
…at jeg til gengæld er ret ligeglad med Frank Ocean på Northside…men derimod pissegodt gad Erasure på Roskilde (hvad fanden laver de på Ros – kom nu til Skanderborg, hvor jeres fans er).
Tape Boy (ham her – det er plat…og sjovt)
Peter Lundin (skulle lige opdateres)
Hvor mange hedder Atlas (67)
Wake up light (burde man forsøge sig)
diktatorer (oh well…)
Michael Caine name (Maurice Micklewhite…men nu har han ændret det…fordi ingen troede på ham i lufthavnen)
Gbatokai (det hed han sgu også i virkeligheden)
Kan man fryse kartoffelmos (ja…men det går ud over konsistensen)
Phsteven (stadig sjovt)
Homeland season 5 (januar!)
Mathias Käki (ja…altså…jeg ved ikke)
komme i tanke (eller kommer i tanker….altså var spørgsmålet)
Sune Demant oprindeligt fra (altså ham fra Bagedysten…tror ikke, jeg fandt ud af det)
Spider become thousand spiders (not cool…her)
two month baby hair bouffant (fordi vi skulle vise ham til min veninde, der har fået en dreng med meget hår…muhahaha)
op på fars hat
Hodja fra Pjort
filet mignon
stegt som vildt (ja, hvad er kriterierne egentlig….laurbær, tyttebær, noget)
fodboldbane tønde land (én)
Jeg magter det ikke. Ikke fordi jeg er imod amerikanisering. Heller ikke fordi jeg er imod overforbrug. Men fordi jeg ikke kan styre alle de ting, man lige pludselig kan få med procenter. Så føles det jo pludseligt ikke så legitimt at shoppe længere – altså det er lidt sværere at lave den der “jamen, det er jo helt unikt, at det er på tilbud lige nu, og det kommer sikkert aldrig igen”. Og jeg kommer også bare til at ville have alt for meget. Og bliver alt for bange for at gå glip af noget. Og så kan jeg faktisk ikke lige overskue alle tilbuddene. Og så synes jeg faktisk også, at 20-30 procent er for fesent til Bwaak Fwiiiway. Og så fordi jeg lige har bestilt en ordre fra ASOS…og åbenlyst ikke har formået at bruge hjernen. Og så er Acne i øvrigt som sædvanlig nogle røvhuller, der leger Schweiz og ikke vil være med. Og man kan bare ikke rigtig gøre noget ved det.
Nå. Men. Måske. Hvis det ikke var, at jeg lige havde købt et jakkesæt fra Ganni (som jeg jo så kunne have fået endnu mere rabat på nu!). Og en frakke fra nué notes. Nårh ja, og en strik fra Lovechild. Så. Havde jeg nok overvejet:
PS. Had ikke på fotocollagen. Den stinker. Men you get the picture.
Nå, men i går kom min mand sgu hjem. Jeg troede først, han kom hjem i dag. Oh well, så kunne jeg desværre ikke nå at skifte sengetøj. Så må nogle andre nok gøre det. (Red. En trofast læser, aka min mor, har gjort mig opmærksom på, hvor meget den her indledning lyder som – og jeg citerer – starten på en trivialnovelle om utroskab. Og hvor han hun ret. Det er sgu en ny egenskab, jeg ikke vidste, jeg havde. Men det var altså ikke sådan ment. Det var bare, fordi jeg havde tænkt at gøre det…og ikke gad. Iggå.)
Han havde til gengæld 800 kg Kinder-chokolade med hjem. Yaaas.
Og vel hjemme fra det store fast food-land kunne jeg snildt spise ham af med to parisertoasts, fordi jeg jo ligesom ikke havde købt…noget som helst. Så alt er godt i reden.
Og i forhold til det der Kunder behøver vi jo ikke snakke om, at jeg selvfølgelig har erhvervet mig en Kinder-kalender. Og en Smarties. Og en Dumle. Kiggede også længe på den der med juleskum, men hvorfor fanden skal der være kanel i? Troede, vi havde talt om det der. Kanel i gifler, snurrer (eller hvad det hedder), snegle. Det er dét. Ikke mexicansk mad. Ikke juleskum. Ikke noget andet.
Dagen i går bød også på tandlægebesøg. Hurra. For. Det. Eller noget. Det var ekstremt pædagogisk og meget venlig (og ung) tandlæge, der startede med at sige “Hvordan går det så med dine tænder”, og hun synes på ingen måde, det var hverken sjovt eller kækt, at jeg sagde “Ja, det havde jeg jo tænkt mig, du skulle fortælle mig.” Til gengæld kørte dig Christian Brøns, Rasmus Seebach og Saybia på tandlægedamensradio, mens hun ivrigt fortalte mig om alle de ting, hun nu forsigtigt gjorde. Nænnede ikke at sige til damen, at jeg, før jeg blev 18, aldrig har været til tandlægen uden minimum ét hul.
I morgen skal vi til Luxembourg. Og drikke os fulde. Ohøj, hr. bæver.
