omveje

når jeg bliver konge #7

fredag, august 19, 2016 2 #når jeg bliver konge, alt det andet 0

Skal kød fandeme til at komme i nogle fornuftige pakkemængder – altså to mennesker bliver jo ikke mæt af 280 g kylling, men vi skal jo heller ikke bruge 600 g (og ja, jeg kan bare gå til slagter, men de er allesammen halal og har kun kylling på frost, og ja, jeg kan lade være med at spise kød til fordel for miljøet, men jeg kan virkelig godt lidt kød, igås…også miljøet, men rigtig meget kød)

Skal man have små simple morgenmadsbikse, der står som et lille tårn hen over cykelstien, hvor man betaler forud, så man ikke skal af cyklen, men bare får sin Louise Special smidt i kurven hver morgen.

Kan vi godt stadig have græsk-romersk brydning på OL-programmet, men det bliver altså ikke transmitteret på tv. Beklager.

forstår ikke rigtig…

torsdag, august 18, 2016 0 alt det andet 0

…hvordan jeg seriøst kan få ondt i røven af at cykle efter tre ugers pause?

…hvordan man kan glæde sig psykomeget til Rom og panini, og så er alle dem, man får, 9/10 (kedeligt) brød? (til gengæld har jeg nu min egen paninimaskine)

…hvad fanden pointen er med at indføre (skidesmarte, i øvrigt) check-in-automater og bagagelabeludskrivning og såkaldt ‘bagdrop’, når du så alligevel står i fucking samme kø som dem, der gør på den gammeldags måde (og alligevel skal vise pas og have papirboardingpas)? Jamen, så stik mig dog et transportbånd, jeg kan smide mit lort på. Tak. Det var bare det.

andre observationer fra første dag efter ferien

onsdag, august 17, 2016 0 alt det andet 0

Der findes også roadkill på Vesterbro. I hvert fald cyklede jeg i går over en død rotte på vejen. Lækkert.

Det er en virkelig dårlig idé at køre hjem før en aftale, hvor man har en time til at spise 10 mini-Rittersport og falde savlende i søvn på sofaen.

Hold kæft, hvor jeg er bare pissetræt i det hele taget.

Jeg bliver stadig fascineret af de der på-hovedet-malere på Facebook.

Det er stadig irriterende, når folk kalder noget for et “skriv”.

En konsulenttype i BT anbefaler, at man “Gør opmærksom på, at [man] er ferieramt. Måske endda med et lille flag eller en hat, så andre ved, at du ikke kan tage imod nye opgaver lige nu.” Stik mig den hat. Nu.

Det er som om alle de steder, man flytter fra, blomstrer op. Kender I det? I går kørte jeg igennem mit gamle hood på Rantzausgade, hvor der for tre år siden var én café, og en brødbiks og en bodega til nøds forsøgte at klemme sig igennem gadens tunge skygger. Nu vælter det ud med café det ene og andet, og folk sidder ude og mæsker sig i surdej og øko-øl. Hvad fanden altså.

Bliver stadig en smule arrig, når jeg cykler forbi det sted på Stefansgade, hvor min venindes kæreste og jeg skulle have haft toastbar (vi bød sgu på lortet), og der nu ligger et eller andet fesent og ligegyldigt-agtigt. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke rigtig har gidet og se, om det er noget fedt, der har åbnet. Overhovedet.

12 ting, jeg har lavet på første arbejdsdag efter ferien

tirsdag, august 16, 2016 5 alt det andet 0

Revet 25 dage ud af min Maren-kalender.

Set ud som om, jeg havde sindssygt travlt.

Fortalt om min nyfundne passion for banecykling.

Brugt tyve minutter på en Instagram-opdatering.

Tjekket, hvornår jeg har ferie igen.

Tagget mig selv i billeder fra brylluppet (må man sige det højt, egentligt?).

Ignoreret 20-30 mails.

Udsat alle opgaver til i morgen. Og i overmorgen.

Kigget ud af vinduet.

Ventet på, at det var frokosttid.

Ventet på, at kaffebilen kom.

Overvejet, om det var for tidligt at gå hjem kl. 12.30.

hørt i tiger og andre gode steder i dag

onsdag, juli 13, 2016 0 alt det andet 0

Med stor entusiasme fra kvinde i Tiger:
“Det er sådan en butik, der hedder Extreme Fashion, og de har tøj, der ligner Desigual, men bare meget billigere”
(Jeg er enlightened! Har på meget arrogant vis længe undret mig over, hvem f** det egentlig er, der shopper i de der butikker, der hedder ting som Extreme Fashion…og well, det er dem, der gerne vil have Desigual…bare billigere)

Da jeg stod og klaskede Dankortet ind i siden på automaten (fordi jeg fejlagtigt troede, den havde touchfunktion) og ekspedienten forsigtig tog det og stak det i enden af automaten med formodning om, jeg var komplet idiot:
“….(stilhed)…..(overbærenhed)….”

Fra dreng på trappen i WunderWear:
“Så sidder jeg bare her, mor, og så skal du bare bruge al den tid, du gider, indtil du er færdig, og jeg venter bare.”
(Sådan, knægt…du har fundet vejen til succes)

5 ting jeg ikke forstår

torsdag, juni 30, 2016 2 alt det andet 0

…hvorfor ingen kaffebarer har åbent efter 22. Ikke engang Starbucks på Hovedbanen. Det er altså ikke alle mennesker, der ligger vågne hele natten efter en teske koffein. Nogle af kunne bare godt bruge en iskaffe. Kl. 23.

…hvorfor det er så svært at finde ud af, om man kan passe sko? Er det bare pissesvært, eller er det, fordi man har fået indoktrineret som barn, at man virkelig skal være helt helt sikker på, at man kan passe dem?

…hvorfor der altid er lys i kælderen, når jeg skal derned? Jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er, fordi det tænder, når man tænder det i trappeopgangen, eller om der bor nogen dernede, jeg ikke har opdaget. Sidstnævnte er primært den tanke, der melder sig, når man lister ind mellem alle de aflåste Mænd der hader kvinder-agtige bure.

…hvordan det kan tage så psyko lang tid at lave en tv-serie, når man ser den på to dage (ja, er lige blevet færdig med Orange is the New Black)?

…hvorfor min far ikke skal være med til mit bryllup …eller mit liv?

ting folk siger

onsdag, juni 15, 2016 6 alt det andet 0

Der må være en måde at skrive sig ind i hverdagen igen, uden det føles helt forkert. Måske bare ved at dumpe lige ned i den hverdag, der er. For mig. Lige nu.

Jeg har snakket en del med folk om, hvor svært det egentlig er for os at håndtere, rumme eller bare møde nogen, der sørger. Det er bare ikke noget, vi gør. Det er social akavethed. Mangel på ord. Mangel på skala. Det er for tæt på, for intimt. Hvad gør man, når man er kollega og ser hinanden hver dag, men jo ikke…kender hinanden? Krammer vi? Hvad siger vi? Hvad gør man på et fodboldhold, hvor man trods alt ser hinanden tre gange om ugen? Hvad svarer man i sms’en? Hvad siger man i køen i supermarkedet?

Noget af det sværeste i denne her periode, der er lige nu, er faktisk at rumme andres urummelighed. At skulle bløde de svære situationer op med overskud, distance og afrunding. For alles bedste. Og det er ikke nogens skyld. Sådan er det bare. I et samfund, hvor vi bare ikke rigtig gør den slags.

Og og og tak for alle jeres søde kommentarer til sidste indlæg. Og så. En vej tilbage igen.

ting, folk siger
(i en håbløs blanding af skidt, ligegyldigt, godt og tjah)

Hvordan går det?

Hvordan har du det?

Det gør mig ondt

Det er jeg virkelig ked af at høre

Er din far blevet begravet?

Jeg er ked af “det der med din far”

Det er jeg ked af. Ej, øv.

Jeg håber, du er ok

Er du tilbage på arbejde?

Er du i København?

Hvordan er det at være på arbejde?

Var det ikke en meget god ro at få?

Det var jo forventeligt

Når det nu skulle være…

Hvordan har din mor det?

Hvad så nu?

Hvad med brylluppet?

Jeg kondolerer

Og vinderen i kategorien ‘Så fuldstændig håbløs, at det faktisk er sjovt’: Jeg kontrollerer

hverdag hver dag

tirsdag, juni 7, 2016 5 alt det andet 0

Jeg er her stadigvæk. På en eller anden måde. For hverdagen banker jo på. Og det er faktisk det, der er allersværest. Det der med, at alting bare fortsætter fuldstændig upåvirket. At det bare var et kort ophold i nogens tilværelse, hvor de for et øjeblik konstaterede nyhedsværdien i, at nogens far forsvandt. For derefter at glemme det igen.

Andre folk er stadig skidesure på DSB, glæder sig til grillhygge i weekenden og husker at skrive “Hvor ser det lækkert ud” til andre menneskers nye terrasse på Facebook. Jeg skal stadigvæk huske at handle skyr i Brugsen, tage stilling til, om jeg vil til sommerfest på arbejde og huske at hente en pakke på posthuset.

Sådan er det, og det er der jo ikke noget i vejen med. Bortset fra at det virker uendeligt forkert for den, hvor alt inden i en er gået i stå og aldrig bliver det samme. Hvor man inden i er bange for alt det, der lige om lidt kun er minder, og alt det, man ikke skal opleve igen eller dele, men kun savne.

Hverdagen er helt rigtig. Og helt forkert.

Men jeg er her stadig. Padler forsigtigt i overfladen af noget, der er en hverdag. Med sin egen skygger, huller og lange stræk. Det er ok. Det bliver ok igen. Bare ikke det samme.

stille

søndag, maj 29, 2016 2 alt det andet 0

Her er stille. I mere end én forstand. Mit liv savner. Der er stille inden i mig og derfor også her. D et her indlæg er to år gammelt.

Der går lidt tid, før hverdag og al almindelighed igen har sin berettigelse. Eller bare føles tilnærmelsesvis ok. Lige nu føles det bare…tomt.

mails fra landsbykonen aka min mor #2

lørdag, maj 21, 2016 0 alt det andet 0

Emne: Sokker

“Det er godt, landsbykonen lige har været i hovedstaden og fået at vide af sin datter, at det er moderne, at mænd har bare fødder i skoene.

Jeg iagttog i aften i Aftenshowet, at en af værterne ikke havde strømper på!! Og hvis jeg ikke havde været på besøg i Storstaden, ville jeg have troet, han havde glemt det!!

I et stort tilbageblik over mindst 5o år synes jeg, moden som regel gentager sig selv. Tag for eksempel kjolelængder, buksebensvidder og lignende. Men to ting, jeg umiddelbart vil sige, jeg aldrig har oplevet i de 50-60 år, er: mænd uden strømper – og så den mode, der i min optik var temmelig kortvarig : krøllet tøj.”

Første mail finder du her.