1. Dengang vi brugte mønttelefonen til at ringe hjem fra rideskolen. Man vidste, at mønten faldt i på tredje dut. Så det handlede om at lægge på inden da og ringe op igen. Eller at nå at sige ”jahejdeterlouisegiderdugodthentemigjaokhejvises” på tre sekunder, hvis nogen nåede at tage telefonen inden tredje dut.
2. De gamle svirp-liftkortsholdere
pic: IG @nimby_shasta
folk lykkedes med deres projekter. I går fik jeg Boligmagasinet ind ad døren, og i det lå et postkort fra I love my type. Og så tænker jeg på, at det faktisk ikke er ret lang siden, at Kathrine, som står bag ILMT, og jeg sad på Taxa, hvor hun forsigtigt og lidt forlegent præsenterede mig for sin idé, og vi snakkede om, om det mon var salgbart.
man udhuler et franskbrød og stopper det med flødeboller. Hvad er der blevet af det? Kan vi finde en eller anden form for madreligion, der prædiker det hver lørdag?
at jeg fandt på at lave en ”vennecollage” til min mor. Mødre (og fædre) får uendeligt meget skældud, fordi de ikke altid kan huske forskel på Nanna, Emma, Maria B, Maria J, hende fra Indien, Kristine og Kristina. De kan ikke ikke altid huske, hvem det var, der lige havde fået den der gadehund fra Kreta, der viste sig at være en rotte, hvem der fik job hos Godik Toiletter, og hvem det var, der havde eksperimenteret med bevidsthedsudvidende stoffer på Gotland.
Så jeg har lavet en lille collage med billeder af dem, der omtales mest med navn, job, og hvor jeg kender dem fra. It works.
HairWerk på Christianshavn. Skal helst siges sådan lidt Aalleren-agtigt. Hæærwærk. Med ægte dobbelt-v. Også bare fordi ’værk’ er et suffix, der kan bruges på stort set alt i Reservatet.
Hair We Go på Vesterbrogade. Gik forbi den anden dag. Hæhæ. Hair we go again, hair we go go.
Hårlywood på Østerbro. Næsten lige så godt som Holtewood. Og det er godt.
De fire hårtider på Amager. Åh Amager. ”Jeg vil gerne bestille en af de fire hårtider”. Tøhø.
1. I går nat drømte jeg, at vi på mit arbejde allesammen skulle synge Udenfor sæsonen med Johnny Madsen. En linje hver, solosang, og jeg skulle starte med “På en rasteplads i Kassel..”. Det er virkelig mærkeligt.
2. Apropos gårsdagens IKEA-indlæg, så var vi faktisk i IKEA i går (efter indlægget blev skrevet), og det var ny rekord: 9 minutter, en 30 sekunders snak om hvid eller sort, smutvej til lagerafhentning og ud. Ingen snak, ingen overvejelser, ingen ekstrakøb. Det var faktisk helt rart. Men ville gerne have haft en kanelbulla.
3. Den der fredag, hvor jeg med en veninde sad og overvejede, om det var sjovt at få skrevet ‘boob’ med en tatovering. Jamen, det er bare et ret pænt ord. Sådan æstetisk.
”Vi går lige igennem først. Så kan du få mad bagefter.”
”Øh, nej, vi kan ikke bare løbe igennem, selvom vi godt ved, hvad afdeling vi skal til. Der er ligesom en linje, man skal følge. Så man ser det hele. Det kunne jo være, der var noget, vi havde glemt, vi manglede.”
”Ej, DET er billigt. Skal vi ikke have nogle nye håndklæder. De virker virkelig lækre.”
”Sådan en mangler vi da. Gør vi ikke?”
”Nej, kig nu ordentlig på den. Jeg ved bare, ikke om det er den rigtige. Eller om det skal være den her i hvid plast til 4,50?”
”Nej, det der er Bobban. Vi skal bruge Boban. Følg nu med, ikke.”
”Jeg har faktisk gået og tænkt på, at vi netop manglede sådan en jordbærstilkudstikker.”
”Vi kan da altid bruge nogle opbevaringskasser.”
”Skal man så SELV lave sin is?”
”Det er også lettere at købe en ny boremaskine end at lede efter den gamle. Det er jo mega billigt.”
”3000 kr. ??????? ”
”Hm….måske noget hvid laminat? Hvad tænker du?”
”Se, den smarte gryde. Mega retro. Hvad? Nej, den er sikkert lige så godt som de der fra de smarte mærker.”
”Vi kan bare lige stille det inden for døren, når vi kommer hjem. Så kan vi lige pakke det ud senere, ikke.”
pic: IG @miwawa_park
Hvorfor har en barber den der røde, hvide og blå stang uden for butikken?
Stangen er et levn fra Middelalderen, hvor barbererne også fungerede som en slags kirurger og foretog åreladninger på patienter. Den typisk røde og hvide (og i USA ofte også blå) pol var altså en reklame for, at de gerne ville skære i dig og slippe ‘det onde’ ud.
Den hvide stang skal eftersigende symbolisere den stav, patienten grab om for at få blodet til at pumpe, mens de røde linjer er de blodige bandager. Det blå er lidt mere tvivlsomt. Det er muligt, det bare er amerikanernes patriotisme, der er slået igennem. Eller også kunne man forestille sig, at blå linjer skal ligne blodårer.
Af og til findes stangen også med en messingskål øverst, som repræsenterer det fad, man havde igler i, dengang man brugte det stads.
Bonusinfo: I Asien kan samme farve stang også betyde, at der er et bordel. Men hey, hvad kan ikke det?
kilde: wiki
pic: todayifoundout.com
yay
blandselvslik
nay
januar generelt
Er det slut med ekstranumre. Det er et komplet åndssvagt koncept.
Er det i øvrigt også slut med, at det skal være smart at komme to timer senere end offentliggjort, fordi man er Skide Vigtigt Band. Når jeg har klappet og hujet forgæves adskillige gange, bliver jeg bare til en tom rasende uengageret skal af et stykke publikum.
Må man kun producere én slags sorte strømper i hele verden.
Må man ikke have en ledende position i kongeriget, hvis man ikke kan sætte nutids-r.
1. Acupuncture-sko. Med det der store lede A-velcro hen over vristen. I wonder why.
2. Airwalk. Dem skulle man altså viiirkelig have, hvis man bare var totalt ligeglad med det hele og gik komplet lunatelt på sin NOFX-yndlingshættetrøje.
3. Palladium. Altså lidt igen kom de jo. Eller de har forsøgt. Men de er jo faktisk tudegrimme. Helt ærligt.
4. De der sneakersagtige sko med pigge, som Anders Lund Madsen gik i. Jeg havde dem også. Det lignede, at en kuglefisk havde cremet for hårdt med en sikkerhedssko.*
5. De der sko i beige ruflet lærred. Eller sækkestof var det vel nærmest. Gerne med cut-outs. Som jo så er tilbage. Altså cut-outs. Men da heldigvis ikke de sandfarvede lærredssvin fra Skoringen.
6. Efterligninger af Dr. Martens. Gerne med en hjemmegjort perle eller sådan noget nederst i snørebåndet. Mine havde en klap-over-ting for oven, var tegnet på med maling og havde en enkrone i hvert snørebånd. Yas. For øvrigt havde jeg også røde Dr. Martens-efterligninger til Blå Mandag. Og senere ægte Dr. Martens i lilla. Anarkist-tegn right at ya.
7. Høje støvler med muttafukka tung (aka chunky på 2015-sprog) og hakket bund og med en indersidelynlås eller et rul-op-ad-benet-skaft, hvor man måtte have benvarmere inden under for at holde dem oppe, hvis man nu var en lille Æ som jeg. Men de skal nok komme igen. Mind mig på, jeg skal springe over. Med eller uden benvarmere.
*Det er ikke sådan nogle som på billedet. Kan ikke finde dem. De havde snørebånd og lignede sikkerhedssko. Anyone?
1. Jeg gider ikke. Virkelig.
2. Jeg nåede jo ikke at se alle serier, alle film og læse alle bøger i juleferien.
3. Apropos juleferie – er det ikke på linje med vandtortur at stoppe mennesker på foie gras-måden i to uger med and, konfekt, chokolade, vafler og spegepølse, give dem en røvfuld (gratis) gaver, minimere deres pligter til at tage ud af opvasken eller spille Matador med andres mennesker afkom, begrænse hjerneaktiviteten til at dechifrere film som “Miraklen på Manhattan” og vælge rækkefølgen, hvorpå man indtager vingummibamse, guldkaramel og sur frit og ikke mindst reducere motionen til at gå rundt om et træ eller ud med skrald for derefter – fra en dag til en anden – at forvente, at de igen står op om morgenen, går i bad og passer et arbejde?
4. Køleskabet er tomt. Det er det faktisk. Vi fik nemlig nyt i går, som er meget større. Så det er faktisk tomt.
5. Vejen ned til fitness er hen over julen hemmeligt blevet belagt med minefelter, afgrundsdybekløfter og Beliebers på hvert hjørne, så det er praktisk talt umuligt at komme derned.
6. Der er så mange ting på sociale medier, juleskikke og nytårskoncepter, man har travlt med at harcelerer over.
7. Jeg skal returnere et sted mellem 12 og 4000 ting til ASOS, hvilket kræver både beslutninger, af tre omgange prints, ti mails frem og tilbage, en masse tape og en tur til Kastrup.
8. Jeg kommer hele tiden til at lægge mig ned.
9. Min arbejdsgiver er et dovent røvhul, som ikke har formuleret opgaverne særlig godt og er elendig til at planlægge arbejdsåret.
10. Jeg gider ikke. Virkelig ikke.
