Et casino et sted i Las Vegas. Nærmere bestemt Luxor.

Jeg forsøger mig med Black Jack. Flankeret af min kæreste.

Min mor kommer. Storgrinende.

Hun har spillet roulette og har hver gang, hun har vundet, raget alle jetoner til sig. Altså alle. Også dem, andre skulle have vundet på.

På et tidspunkt blev hun pænt upopulær. Hun rakte begge hænder frem fulde af jetoner og sagde “Take what you want”.

Så blev hun forvist.

Jeg smiler stadig over det mentale billede af min mor, der bare rager til sig. Det burde man bare gøre. Bare indimellem.

Du kan læsere tidligere ‘dengang da…” om en weekend i København, at skulle over grænsen til Tibet, at fange en stor fisk, at finde en død fugl i vindueskarmen, at tage på casino i Kathmandu, om altid at ville være heks til fastelavn og om at beslutte sig til at tage til Tibet.

Et ben, som jeg tænker bliver helt perfekt i et stilleben med noget, der i hvert fald ikke er en jubilæumsvase

Et cigaretetui, som jeg allerede elsker, fordi man føler sig ekstra sofistikeret med det

En silkeskjorte fra Episode til 90 kroner, som kommer til at redde alle kriser

Jeg sidder og hører P3. De beder folk komme med bud på bedste covernumre, fordi BBC har offentliggjort en liste med de bedste covernumre.

Den slags deler jo vandene. Og jeg er ingenlunde et musikorakel. Eller feinschmecker. Og ikke for fin til at synge Celine Dion på Eiffel Bar.
Men sådan lige fra the top of my head (og uden at kigge på BBC, natürlich) kommer jeg lige med tre bud. Og det er ikke de der snydebud, ligesom når folk lyver om at have læst Biblen, Ulysses og Krig og Fred (i øvrigt tør jeg slet ikke sige, hvor FÅ af bøgerne på den liste, jeg har læst – og jeg har jo altså læst engelsk på uni…og også haft en god del af netop dem der på pensum).

1. Soft Cell/Tainted Love (også Marilyn Mansons version, faktisk)

2. Cake/I will survive

3. Gary Jules/Mad World (og Adam Lamberts version – åh, jamen altså)

YAY

At være midtvejs i træningsprojekt og konstatere, at det faktisk virker. Hurra.

At bruge en hel dag på at hjælpe sin søde og dygtige guldsmedskusine til at finde du af at begå sig på sociale medier, så alle kan få fingrene i de fine sager

At tage til Amsterdam og elske byen fra første øjeblik

At vandre fra genner til genner og hive pailletsager, skrigende strikke og læderjakker med Justin Bieber på ud og skiftevis grine og savle

At være på tur i Amsterdam og overhovedet ikke have googlet eller læst en eneste ting, men bare blive ført rundt fra kaffe til marked til designshop til stor øl og så forfra igen

At bo i lejlighed med otte håndvaske – heraf fire i samme rum

At tage en båd til kæmpe marked i gammel skibsværftshal og tage båden tilbage igen ét cigaretetui og ét gipsben fra en gine rigere

At drikke 8%-øl og blive brandstiv, fordi man har glemt, det er 8%-øl

At blive transporteret rundt i byen udelukkende ved at sidde bag på cykel i damesadelstilling

At reservere bord på muslinger-og-gin-bar – BEST CHOICE ever

At drikke 10.000 gin og tonics sådan generelt

At tage på hollandsk schlagerbar og ryge alt for mange smøger og synge alt for højt på hollandsk

NAY

At blive kimet ned af forsikringsmand på et tidspunkt, man har aftalt, men hvor man bare ikke magter at tage telefonen for derefter at få et skud skriftlig samvittihed med posten på den der “Ja, vi har forsøgt at ringe, men det kunne åbenbart ikke lige passe fruen”-måde

At måtte ringe to gange til sin vicevært for at spørge, hvordan man aflæser el i hytten

At elselskabet smider en rød advarsel op, der siger “Du har indtastet et væsentligt højere forbrug end forventet. Prøv at forklare hvorfor.” Øh…fordi jeg er et miljøsvin, der skal hænges fra en lygtepæl på Rådhuspladsen? Var det det? Eller?

At fejre midtvejs-i-træningsprojekt med at tage til Amsterdam og smide samtlige principper langt ned i en stor gin og tonic

At Amsterdam sidste weekend var 22 grader og denne weekend var pikkekold og regnfuld

At vågne dagen efter, man har drukket en pænt stor spandfuld 8%-øl

At have rockerondt i røveren stadig efter at være transporteret rundt i byen bag på cykel

At drikke 10.000 gin og tonics generelt og så mene, man skal ligge på hække, gynge, hoppe i sump, batlle gammel mand i baren om plads, stjæle et skilt, lige en tur i red light og til sidst cykle to mand på en cykel hjem (goddag cykel/gå/stå/faldetur på 1,5 time)

MAY (som i lidt yay, lidt nay, mest mæh)

Sting tribute-koncert, som var fyldt med croonere i veste eller lyse habitter, hollandsk oplæsning fra hvad der muligvis var Stings wikisite, voldsomt patos-ladet “Fields of Gold” og generelt så meget tackyness, at det lige så godt kunne have været ombord på Oslobåden, hvilket jo i sig selv er utroligt sjovt, men også en lille smule pikodder, når man havde troet, det var en form for…ja, topfed Sting tribute-koncert (ja, måske, vi bare var lidt naive) og ikke en sid-ned-post-50-feely-touchy-kinda-thing. Og så i øvrigt komme til at være ude og ryge, når de så endelig spiller Every Breath You Take.

Engang i 9. klasse blev vi placeret i edb-rummet (sic!) i en form for lad-os-forberede-os-lidt-på-fremtiden-moment. Jeg mener, der var en form for katalog. Men der har vel også været en database-in-spe. Siden vi nu sad i computerummet. Det kan jeg faktisk ikke lige huske.

Men jeg kan huske to ting.

Det ene var, at vi var pænt færdige over, at tarmrenser var en af de ting, man kunne blive. Der var mange overvejelser om, hvad der kunne være værre end det. Bedemand, fodterapeut f.eks. Og så snakkede vi lidt om, at Jodle-Birge altså var det.

Det andet var, at jeg fik en mindre åbenbaring. Faktisk. Modsat hvad jeg ellers brokkede mig over den anden dag. Men det er så heller ikke en åbenbaring, der ligesom er kommet videre ud i verden. Men jeg fandt ud af, at jeg skulle være croupier. Croupier på et krydstogtskib. På den måde kunne jeg sejle rundt i hele verden og samtidig tjene penge. Tror faktisk, det var noget med 24.000, hvilket lød som ret meget. Altså jeg mener, det var jo hele ens frikort på et år.

Måske skulle jeg overveje at tage det op igen? Jeg skal vel bare lige få lidt mere styr på Black Jack, end jeg har, finde en sort vest, erhverve mig sådan en rage-til-mig-pind og købe nogle søsygetabletter?

1. One sentence: Leggings are not pants!

2. Bryllupper, fødselsdage og andre sammenkomster, hvor nogle har oversat Love Me Tender til Elsk Mig Stille, og så skal man hvisle sig igennem den rædsel.

3. Det der med, at man ikke må sige “man”, fordi “man” jo egentlig mener “jeg”. Nej, jeg mener man. Og nogle gange gælder man også jeg. Det må man(!) (og du) sgu selv gætte dig til.

4. Mig med mascara på i fitness. Troede sgu lige, jeg var sådan rimelig heftigsej i min træning den anden dag, fordi folk gloede sådan på mig. Tænkte, at det kørte fra mig, og de nok liiige undrede sig lidt over, jeg bare kunne blive ved og ved. Var jo nærmest sådan helt oppe på to km. Kom ikke her. Indtil jeg kom ud til spejlet og så, hvordan mascara i begge sider havde vandret ud over kinder i flere retninger og var faretruende tæt på hals i et virkelig flot racoon-moment.

5. Folk, der får lavet piercing i de mere private dele for åbent vindue. Altså ikke et vindue, der står åbent, vel. Men jeg bor oven på en tatovør, og det er sgu lidt underligt at skulle parkere cyklen og automatisk kigge ind gennem butiksvindue, og så ligger der ellers en pige dér på briksen, mens to mænd og en arkitektlampe har fuldt fokus i den ene ende, so to speak.

6. Kvinder med rygsække. Altså de der små rygsække. Som ikke rigtig er en rygsæk. Og eventuelt lige kan lynes sammen til en ikke-rygsæk.

Engang i 2007 havde vi et temanummer i Delfinen på Aarhus Universitet om rock. Det betød blandt andet, at jeg brugte en aften på Single Rock – en aften, jeg aldrig får tilbage. Med en dame, der insisterede på at ændre sit Tim Christensen-citat til “You’re riding next to the right one”.

Nå. Men. Jeg interviewede også nogle tilfældige mennesker i Danmark, der hed Rock til efternavn. En af dem var Ole.

(Watch out, det er virkelig groundbreaking journalistik, det her)

Navn? Ole Rock Petersen

Alder? 48

Hvad laver du? Jeg er distributionsleder i Post Danmark, og det har jeg været siden den 1. januar. Før var jeg almindelig postmand.

Hvad laver du i din fritid?: Jeg spiller lidt badminton, og så cykler jeg i foreningen Næstved Cykel-Motion.

Dit forhold til rock og musik og generelt: Jeg hører meget musik, men jeg er ingen ekspert. Det er mest dansk musik, sådan de gamle klassikere. Det der hip-hop og dem, der snakker – rappere, det siger mig altså ikke noget!

Hvad er historien bag navnet Rock? Det er ikke udenlandsk, tror jeg ikke, men jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra. Vi er vist kun fire ægte Rock’ere i Danmark – og det er alle sammen min familie. Jeg har så beholdt Petersen, fordi det ligesom holder sammen på hele familien.

Nogle sjove historier om navnet?: Næh, altså der er jo mange, der hedder Ole på min årgang, så jeg er altid blevet kaldt Ole Rock…eller brok, hvis folk skulle være rigtig sjove! Men man kommer til at stave det mange gange. Jeg plejer bare at sige, at det er ligesom musikken. Og så får man desværre en masse spam på sin mail, hvilket ikke er særlig sjovt.

Hvad synes du om dansk rock generelt?: Det er faktisk rigtig godt! Men udviklingen står nu lidt stille, synes jeg. Folk bliver bare ældre og ældre – det er efterhånden kun afskedskoncerter, man hører om.

Hvem ville du allerhelst se i Danmark?: Det må være Hank Williams. Men det ville sikkert være ligesom ved alle andre koncerter, hvor man ikke har en chance for at nå at få fat i en billet.

5 skarpe til Ole:

Har du nogensinde ejet eller ønsket dig et par læderbukser?: Nej, men hende Suzi Quatro så nu ret flot ud i sådan nogle!

Din bedste koncertoplevelse?: Åh, det kan jeg sgu ikke lige komme på. Det er svært…dér må jeg være dig svar skyldig!

Hvem er den mest rockede i dansk politik?: Ha ha…det må vist være Jens Rohde. Han var da ret rocket dengang i Showtime!

Har du smadret et instrument?: Nej.

Har du nogensinde brugt udtrykket ”I Rock”?: Nej, det har jeg ikke. Men det har været meget fristende at købe en nummerplade med samme udtryk!

pic: http://plantsarethestrangestpeople.blogspot.dk

Jeg havde nogle enkelte fra ’91. Og så blev jeg ellers storabonnent fra 92 og…i hvert fald seks år frem. Med alt, hvad der hører til. Vi taler selvfølgelig om Wendy. Eller Penny, som det hed frem til 1995.

Et værelse, der var tapetseret i plakater. Heste i alle farver og udformninger. Med mere eller mindre 90’er-agtige typer på. Der var endda en med Patrick Swayze på. Og før jeg blev abonnement, fik jeg en plakat af en veninde, mod at hun fik lov at ride Mischa den dag. Og da jeg så blev spurgt, droppede jeg alle aftaler for egen vindings skyld og valgte Mischa. Gad vide, hvad der er blevet af hende.

Kartoteker med hesteracer. Kalendere. Rygsække. Whatnot.

Dengang var man meget optaget af, hvad der var ‘pænt’. Derfor var den nye forside og plakat også altid vigtig.

Alle de fantastiske historier: Dyrlæge på farten, den der med den blinde pige, hvor faren sælger ponyen, den med den rige pige, der bliver slave i stalden, den med brumbyen, bange for at springe, vandhestene og indianerpigen Gry.

Oh yes, og så kom Wendy med sit crush på ridelæreren, sin sure far, Jørgen Lind, der bor ude i skoven, sin snobbede kusine Julie og sin veninde Camilla. Som sned sig til koncert, købte stel med heste på og altid forsvarede westernhesten Dixie.

Vi var omkring alt fra doping og mobning til død og OL. En slags rideverdenenes 90210 i mild form. Med lidt mindre voldtægt, sekter og skud.

Pennevenner, der ledte med lys og lygte efter andre mellem 9-14, som også kunne lide Spice Girls og Connemaraer. Brevkasser, hvor man bare gerne ville vide, hvad man skulle gøre med den her pony, der altid stak af. Efterlysningerne efter Buller, som var blevet solgt på Vorupøre marked sidste år til en mand med stort skæg. Opslagstavlen med køb og salg af gamle strigler og gummiridestøvler. Og de sjove historier omme bagi med Snobby og Snuske.

Senere kom Wendy også på tv. Med helt forkerte navne, synes man.

I dét univers fik jeg brugt en god del af min barndom. Jeg husker ikke, at vi snakkede så meget om det eller delte historierne. Men det gør jeg gerne i dag, hvis jeg finder nogen, der er villige til at indrømme, at de også har brugt et halv årti på at konsumere ‘pinlige’ ponyfortællinger . For det fyldte lige så meget som dekorerede kalendere, lørdagstræf, Pistoler i Paradis, som var min første serieforelskelse, og hvor mange rosetter jeg havde.

Og så er det stadig noget af det bedste, man kan falde i søvn til hjemme hos sin forældre. Sammen med mors Blidderblade.

pic: Min veninde Stine, med hvem jeg gerne bruge en hel aften på at tale om Penny/Wendy

Det her har været sådan en dag, hvor

– jeg bare var helt åndssvagt træt og umotiveret

– ting i køleskabet var for gamle

– jeg skulle hente en dørmåtte(!) på posthuset, og den var blevet sendt i verdens største papkasse

– posthuset var min første destination, så papkassen skulle nu med rundt til alle andre ærinder

– jeg også skulle sende en pakke, som viste sig liiige at veje 33 gram for meget, hvilket gjorde, den kostede cirka 23.000 mere at sende

– jeg tænkte, jeg lige kunne nuppe en pakke tamponer med…indtil jeg så køen til bip-selv på 12 mand

– jeg lagde vejen forbi apoteket for at konstatere, at de ikke havde den creme, jeg skulle bruge, og heller ikke kunne skaffe hverken den eller et alternativ

– jeg nu tager ned og træner og formodentlig falder på løbebåndet, taber vægtstangen ned i mit fjæs eller skvatter nøgen i badet og skal hjælpes op.

Nå, men hej hej så. Vi satser på i morgen.

Det her indlæg skulle have været ude i går, igås. Det kommer så nu.

Min veninde havde besøg af nogle små mennesker i den der One Direction-alder. De havde en masse spørgsmål. Ikke dårlige spørgsmål. To af dem kommer her. Inklusive svar.

Hvor hurtigt kører metroen?

Prøv lige at gætte engang. For jeg gættede forkert. Det gjorde min veninde også.

Den kører gennemsnitligt 40 km/t. Det er sgu ikke ret meget. Men det er selvfølgelig inklusive stop på stationerne.

Hvor mange græskar er der i Tivoli…altså her under Allehelgen?

Omkring 20.000. Håber, de laver en kæmpestor græskarsuppe i tekopperne bagefter og inviterer byens hjemløse. Altså ikke fordi jeg er forarget over antallet af græskar. Håber bare, de gør det.

pic: takeoff.dk